Forfatteren af 1 Johannesbrev fortæller, at man som kristen er et Guds barn, der ikke kan synde: »for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud«:
1 Johannes 3,1 Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.
1 Johannes 3,2 Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er.
1 Johannes 3,3 Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
1 Johannes 3,4 Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud.
1 Johannes 3,5 I ved, at han blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham.
1 Johannes 3,6 Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.
1 Johannes 3,7 Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
1 Johannes 3,8 Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.
1 Johannes 3,9 Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
1 Johannes 3,10 Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.
Derimod insisterer Paulus på, at han stadig er så syndig, at han slet ikke kan lade være med at synde: Inden i Paulus bor der intet godt:
Romerne 7,14 Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden.
Romerne 7,15 For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg.
Romerne 7,16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god.
Romerne 7,17 Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Romerne 7,18 Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke.
Romerne 7,19 For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.
Romerne 7,20 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Romerne 7,21 Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.
Romerne 7,22 For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov.
Romerne 7,23 Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.
Romerne 7,24 Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?
Hvad er der indeni en kristen? Har Johannes ret i, at »Guds sæd bliver i ham«? eller har Paulus ret i, at »i mit kød, bor der intet godt«?
Hvis du er i et selskab med både kalvinister og pelagianere, så prøv at præsentere disse vers. Der er garanti for timesvis af god og harmløs underholdning for hele familien.
Mærker: Romerne, 1 Johannes, Paulus, Arvesynden