Mariæ Bebudelse?

I Lukasevangeliet får Maria besøg af Gabriel, der fortæller hende, at hun skal få et barn med Helligånden:

Lukas 1,26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,
Lukas 1,27 til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.
Lukas 1,28 Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!"

I Matthæusevangeliet sker bebudelsen først senere, nemlig efter at Josef har opdaget, at hans forlovede er blevet en lille bitte smule gravid. Da viser Herrens engel sig i en drøm:

Matthæus 1,18 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.
Matthæus 1,19 Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.
Matthæus 1,20 Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.
Matthæus 1,21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."

Matthæus er vild med drømme, og han modellerer Jesus' far Josef efter drømmetyderen Josef i Første Mosebog for at kunne markedsføre Jesus som den nye Moses. Ikke mindre end seks gange griber en drøm ind i handlingen i Matthæusevangeliet.

Lukas hader drømme ligeså meget, som han hader troldmænd. Den eneste hentydning til drømme i hans samlede produktion (Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger) er i et citat fra Det Gamle Testamente (Apostlenes Gerninger 2,17, Joel 3,1). I Lukasevangeliet er det en engel, der viser sig for Zakarias (Johannes Døberens far), for Maria og for hyrderne på marken. I fortsættelsen af historien, dvs. Apostlenes Gerninger, er englene også meget aktive med at dirigere rundt med personerne.

Den oplagte bortforklaring er naturligvis, at begge historier er sande: Gabriel besøgte Maria i hendes kammer, og senere besøgte Herrens engel Josef i en drøm.

Forklaringen er naturligvis fri fantasi og opfundet til lejligheden: Vi får ingen forklaring på, hvorfor Matthæus har glemt at nævne Mariæ Bebudelse, hvorfor Lukas har glemt Josefs drøm, eller for den sags skyld: Hvorfor både Markus og Johannes har glemt begge bebudelser.

Josef har åbenbart aldrig hørt om Mariæ bebudelse: Der står jo netop, at han havde besluttet »at skille sig fra hende i al stilhed«. Hvorfor har Maria ikke fortalt Josef (og hele resten af landsbyen) om Gabriels besøg? Og hvis hun har fortalt det, hvorfor troede Josef så ikke på hende, og hvorfor skal vi andre tro på det?

Desuden: Hvis begge bebudelser skete som beskrevet, så er det næsten for utroligt, at Josef får sin besked i en drøm netop i det evangelium, hvor resten af den guddommelige indgriben sker via drømme, mens Mariæ bebudelse foregår per engel netop i det evangelium, hvor forfatteren hader drømme og elsker engle.

Det er nærmest et helt mirakel i sig selv.

Mariæ Bebudelse eller Josefs drøm?

Yderligere Selvmodsigelser