I det ældste evangelium, Markusevangeliet, står der, at Judas tilbød ypperstepræsterne at forråde Jesus. Som reaktion på Judas' tilbud (»Da de hørte det«) blev de »glade og lovede ham penge for det«.
Markus 14,10 Men Judas Iskariot, en af de tolv, gik til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.
Markus 14,11 Da de hørte det, blev de glade og lovede ham penge for det. Så søgte han at finde en lejlighed til at forråde ham.
Selve motivationen står ingen steder. Hvis vi kigger i historien umiddelbart forinden, var Jesus netop blevet salvet med kostbar olie, mens »nogle blev vrede og sagde til hinanden: "Hvorfor ødsle sådan med olien?«. Man kan altså gætte på, om Judas var skuffet over, at Jesus brændte en årsløn af på hårbalsam. Eller måske var han skuffet over, at Jesus ikke var den sejrrige Messias, der skulle jage romerne ud, men at Jesus tilsyneladende havde planlagt at blive dræbt: »Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen«.
Lukas fortæller derimod i klart sprog, hvorfor Judas gik til ypperstepræsterne. Det var den gode, gamle kristne undskyldning med, at: "Satan gjorde det". I Lukasevangeliet er pengene tydeligvis noget helt sekundært:
Lukas 22,3 Men så fór Satan i Judas, som blev kaldt Iskariot, en af de tolv;
Lukas 22,4 og han gik til ypperstepræsterne og anførerne for tempelvagten og talte med dem om, hvordan han kunne forråde Jesus til dem.
Lukas 22,5 De blev glade og aftalte at give ham penge for det.
Johannes mener også, det var Satan. Faktisk er der slet ingen omtale af, at Judas får nogle penge. Satan fór i Judas under det sidste måltid:
Johannes 13,2 Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham;
[.. .. ..] [...]
Johannes 13,26 Jesus svarede: "Det er ham, jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper." Så dyppede han brødet, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn.
Johannes 13,27 Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: "Hvad du gør, gør det snart."
Matthæus har en fjerde version. Matthæus er vild med at grave profetier frem, og han har fundet ud af, at der skulle opfyldes en profeti om 30 sølvpenge.
I denne version går Judas til ypperstepræsterne med det klare formål at få penge ud af det: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?«. Satan er ikke med i historien.
Matthæus 26,14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne
Matthæus 26,15 og sagde: "Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?" De talte tredive sølvpenge op til ham.
Så hvilken version er den rigtige? Var det en blanding af penge og Satan? Var det kun Satan? Var det kun penge? Eller var det hverken penge eller Satan, men derimod skuffelse?
Mærker: Matthæus, Markus, Lukas, Johannes, De synoptiske evangelier