Hvor mange år varede Jesus' mission? Hvor mange år varede Jesus' mission? 
|
Ifølge de tre synoptiske forfattere, Markus, Matthæus og Lukas, går der mindre end et år, fra at Jesus starter med at missionere, til han bliver korsfæstet. Der omtales nemlig kun en eneste påske — den hvor Jesus bliver korsfæstet.
Især Markus fortæller i et hæsblæsende tempo. Han er vild med ordet "straks", der optræder 10-12 gange alene i kapitel 1: Jesus bliver døbt, og »Straks da han steg op af vandet«, fik han Helligånden, og »Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen«, og disciplene »lod straks garnene være og fulgte ham«, og »rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa« osv.
Efter endnu to strakser i kapitel 2 er Jesus og disciplene ude i kornmarken (det er altså høsttid), efter et par strakser mere er der ikke frugt på figentræet (kapitel 11), og efter yderligere nogle strakser er det to dage før påske (kapitel 14).
Til sammenligning omtaler Johannesevangeliet i alt tre påsker:
Johannes 2,13 Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem.
Johannes 6,4 Påsken, jødernes fest, var nær.
Johannes 11,55 Jødernes påske nærmede sig, og mange ude fra landet drog op til Jerusalem før påsken for at rense sig.
Hér varer historien altså mellem 2 og 3 år.
Man kan hævde, at handlingen i Markusevangeliet spænder over mange år, men at Markus bare ikke fortæller, hvornår det er påske.
Problemet med denne bortforklaring er, at påsken var en valfartsfest, hvor hele Israel skulle begive sig til Jerusalem. Så en ting er, hvis Markus (og Matthæus og Lukas) har "glemt" at nævne en påske eller to, en meget værre ting er, hvis Jesus havde undladt at valfarte til Jerusalem.
Hvis Jesus havde undladt at tage til Jerusalem for højtiden, ville han være blevet kritiseret af de samme farisæere, som kritiserede ham for at plukke korn på sabbatsdagen og for at bryde de jødiske renhedsbud.
Man kan påstå, at Markus, Matthæus og Lukas alle tre har "glemt" to af påskerne, og at de også har "glemt" at fortælle, hvordan Jesus to gange valfartede til Jerusalem. Eller alternativt: At de "glemmer" at fortælle, hvordan farisæerne kritiserede Jesus for ikke at have deltaget i påskehøjtiden.
Det ændrer jo ikke ved modstriden. Uanset om Markus, Matthæus og Lukas har glemt påskerne, eller om Johannes har opfundet dem, er der stadig tale om to forskellige historier.
Desuden har bortforklaringen om "glemte påsker" en anden konsekvens: Som allerede Irenæus (ca. 130 - ca. 200) påpegede, kan Johannes jo også have glemt nogle påsker. Når først man begiver sig ud på glidebanen, er der slet ingen grænser for, hvor mange påsker forfatterne har glemt, og hvor mange år Jesus missionerede.
Irenæus brugte dette argument til at bevise, at Jesus var over 50 år.
Når alt andet svigter, kan man forfalske teksten. De tre synoptiske evangelier har en episode, hvor Jesus og disciplene er ude i kornmarken på en sabbatsdag, altså en lørdag:
Lukas 6,1 Så skete det på en sabbat, at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
I gamle dage var der tilføjet et ord i den græske originaltekst i Lukas 6,1, så der ikke stod "sabbat", men "næstførste Sabbat".
Lukas 6,1 Men det skete på den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
(Den forrige danske oversættelse)
Ved at hævde, at »næstførste Sabbat« var et andet ord for påske, kunne man reducere forskellene mellem de forskellige evangelier.
Uanset hvad "næstførste" betyder, og uanset om ordet overhovedet står i Bibelen, er der stadig en selvmodsigelse, eftersom Jesus ikke er taget til Jerusalem for påsken, hvad han jo gør i Johannesevangeliet.
Tjek evt. Lukas 6,1 i konkordansen eller se mere om de 6.000 forfalskninger i Det Nye Testamente.
I forlængelse af den forrige bortforklaring med den "næstførste Sabbat" findes der også den stik modsatte bortforklaring: Nemlig at denne "næstførste Sabbat" faktisk var en påske, og at det ovenikøbet ikke var en af de tre påsker, der beskrives i Johannesevangeliet.
Derefter kan man påstå, at Jesus' mission varede 3½ år og det er vigtigt i en anden forbindelse, nemlig Daniels profeti om en salvet messias, der bliver fjernet uden dom og vil »bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør« midt i en uge, hvor "uge" skal læses som syv år.
Denne fortolkning er især populær i U.S.A., men bortset fra, at der ikke har stået "næstførste Sabbat" i de sidste 100 år i Biblerne, fejler bortforklaringen også ved, at den salvede, der fjernes uden dom, ikke er den samme, som den fyrste, der »bringe[r] slagtoffer og afgrødeoffer til ophør« (Daniel 9,26-27).
Mærker: Daniel, Markus, Lukas, Johannes, De synoptiske evangelier, Forfalskninger