![]() |
I Lukasevangeliet er der en historie om Lazarus, der dør og kommer i dødsriget, hvor han vugger i Abrahams skød.
En rigmand, der pines i dødsriget, beder Abraham sende Lazarus tilbage, så rigmandens brødre kan få syn for sagn og blive omvendt. Abraham nægter: Hvis folket ikke allerede har forstået, at Jesus er verdens klogeste mand, så »vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde«.
Lukas 16,23 Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 16,27 Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus,
Lukas 16,28 for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested.
Lukas 16,29 Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre.
Lukas 16,30 Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig.
Lukas 16,31 Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."
I Johannesevangeliet er der også en historie om en mand ved navn Lazarus, der dør. I denne historie vælger Jesus derimod at lade Lazarus opstå fra de døde, og resultatet var, at mange af folket »kom nu til tro på ham«. Og disse folk gik til farisæerne, der blev grebet af panik, fordi Jesus gjorde mange tegn, og disse tegn (hvoraf Lazarus' opstandelse var det nyeste,) ville få alle til at tro på ham:
Johannes 11,43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: "Lazarus, kom herud!"
Johannes 11,44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: "Løs ham og lad ham gå."
Johannes 11,45 Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham.
Johannes 11,46 Men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort.
Johannes 11,47 Ypperstepræsterne og farisæerne kaldte da Rådet sammen og sagde: "Hvad gør vi? Den mand gør mange tegn.
Johannes 11,48 Lader vi ham blive ved på den måde, vil alle snart tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort tempel og vort folk."
Senere vil ypperstepræsten slå Lazarus ihjel, fordi en stor menneskeskare kom »for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde«, og fordi hans blotte eksistens fik folket til at tro:
Johannes 12,9 Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde.
Johannes 12,10 Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel,
Johannes 12,11 for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus.
Ikke bare er modsigelsen total, men er det virkelig et tilfælde, at begge personer, der dør og har en oplevelse efter døden, hedder det samme?
De to historier om Lazarus er et eksempel på, hvordan Johannes bevidst modsiger de andre evangelier.
Problemet med denne bortforklaring er for det første, at den Hellige Skrift forsikrer os, at alt, hvad Jesus sagde, var lignelser: »han talte ikke til dem undtagen i lignelser« (Markus 4,33-34). Hvis ikke vi kan bruge historien om Lazarus, så kan vi altså se bort fra stort set alt, hvad Jesus nogensinde har sagt.
For det andet er det et åbent spørgsmål, om det overhovedet er en lignelse. Bibelselskabet skriver ganske vist »Lignelsen om den rige mand og Lazarus« i overskriften, men det må stå for deres egen regning. Selve Bibelteksten siger ingen steder, at det er en lignelse.
For det tredje: Selvom det skulle have været en lignelse, berettiger det ikke Jesus til at sige noget vrøvl.
Men uanset hvad de to personer hedder, ændrer det jo ikke ved selvmodsigelsen: I det ene tilfælde er pointen i historien, at en genopstandelse ikke vil overbevise nogen; i den anden historie viser det sig, at genopstandelsen i høj grad er overbevisende.