Hvaba?? Skal en apostel døbe? Hvaba??

"Hvad skulle det pjat til for?"
Barnedåb

Paulus bruger fire vers på at understrege, hvor få mennesker han har døbt:

1 Korintherne 1,14 Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus,
1 Korintherne 1,15 så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn.
1 Korintherne 1,16 Jo, Stefanas og hans hus har jeg også døbt; ellers ved jeg ikke af, at jeg har døbt nogen.
1 Korintherne 1,17 For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.

Det er ikke mange: »undtagen Krispus og Gajus […] Jo, Stefanas og hans hus har jeg også døbt;«, altså højst tre dåbe på 20 år: »ellers ved jeg ikke af, at jeg har døbt nogen«. Til sidst kommer Paulus frem til sin pointe: »For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet«.

Hvis derimod man læser slutningen af Matthæusevangeliet, kan man se, at Kristus har givet de 12 apostle helt andre ordrer:

Matthæus 28,18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden.
Matthæus 28,19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
Matthæus 28,20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

De tolv "rigtige apostle" har fået den stik modsatte besked af Paulus: Det at døbe folk er faktisk den vigtigste del af apostel-arbejdet.

Kristen bortforklaring #1

Når de kristne skal forklare den slags selvmodsigelser om åbenhed kontra hemmelighed, jøder kontra ikke-jøder eller Moselovens gyldighed, vil de i reglen påkalde sig en guddommelig plan, hvor hver ting har sin tid: Jesus skulle først "forvandles" eller herliggøres, eller hans tid skulle være inde.

Problemet med den modsigelse, vi kigger på her, er, at begge episoder sker, efter at Jesus er både død og genopstanden. Jesus har fået »givet al magt i himlen og på jorden og er så "herliggjort", som han kan blive.

Kristen bortforklaring #2

I gæstebogen har Christian S. Maymann en række indlæg fra 2012/04/18 til 2012/04/23. Hans argument er, at Paulus ikke har noget imod dåben som sådan: Det er »ikke dåben der er Paulus' problem - men at dåben her bliver brugt i en intern konflikt i menigheden«. Paulus' anke (ifølge Christian) er, at dåben er et middel og ikke et mål: »Når vi nogle gange kalder Matt 28 for en dåbsbefaling så er det strengt taget forkert. Der er én befaling: Gør til disciple. Dåben og oplæringen er midler til hvordan del sker«.

Men modstriden handler ikke, om hvorvidt dåben i en bestemt sammenhæng er "brugt i en intern konflikt i menigheden" — modstriden handler om, at Paulus understreger, hvor få mennesker han har døbt i hele sin karriere, og at han sætter trumf på: »For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet«.

Desuden giver det ikke mening at skelne mellem mål og middel. Apostlene får besked på at gøre hele verden til disciple, og det skal gøres ved:

  1. at døbe folk: »idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«, og
  2. at udbrede evangeliet: »idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer«.

Paulus har altså ikke modtaget den første (vigtigste) af de to ordrer.

Konklusion: Modsigelsen er total. Paulus (og hans tilhængere) kunne heller ikke påstå, at det var Paulus, der havde fået den rigtige besked, dengang han blev kaldet på vejen til Damaskus. Jesus' havde jo selv sagt, at han ville blive hos disciplene i Jerusalem: »Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende« (28,20). Ifølge Matthæus kunne Jesus altså aldrig finde på at forlade apostlene i Jerusalem for at flyve til Damaskus og udnævne en trettende apostel.

Matthæusevangeliet er skrevet 30-40 år senere end Paulus' epistler, og denne modsigelse giver det indtryk, at Matthæus bevidst modarbejder Paulus.

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: Matthæus, 1 Korintherne, Paulus


Op til sektion om Selvmodsigelser