Alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse

Her vil en kristen straks træde til og forsvare Paulus: Det, Paulus prøver at sige, er, at Moseloven bliver en forbandelse, fordi det ikke er menneskeligt muligt at efterleve alle Lovens krav: »alt det, som står skrevet i lovbogen«.

Men i 5 Mosebog 27,26, som Paulus påstår at citere, står der ikke noget om »alt det, som står skrevet i lovbogen«.

Paulus har som sædvanlig læst i den græske teksttradition, Septuaginta, hvor han har fundet ordet "alt" i 5 Mosebog 27,26, og resten af hans ord: »det, som står skrevet i lovbogen« er noget, han selv har fundet på.

I forlængelse af forrige bortforklaring kan man hævde, at Paulus' argument stadig fungerer — selv uden ordet "alle": Moseloven bliver en forbandelse, fordi (alle) dens krav ikke er menneskeligt muligt at efterleve.

Men uanset hvad Paulus "i virkeligheden" mener, så er det ikke det, han siger. To vers senere citerer han 3 Mosebog 18,5 for, at »Den, der holder budene, skal leve ved dem«:

Galaterne 3,12 Loven derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: "Den, der holder budene, skal leve ved dem."

Både Paulus og Moses er altså enige om, at man kan leve ved at holde Moseloven.

I det hele taget ville det også være en håbløs sag for Paulus at citere Moseloven for en udtalelse om, at Moseloven er umulig at overholde. Hvis vi læser lidt længere frem i den lovtekst, Paulus citerede fra 5 Mosebog, står der tværtimod, at Moseloven allerede er skrevet i vore hjerter: »det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller fjernt […] Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det« (5 Mosebog 30,11-14).