Manden er Guds billede og afglans Manden er Guds billede og afglans 
|
Vi har set, hvordan Paulus (ubevidst) har benyttet sig af, at Mosebøgerne er skrevet af flere forskellige forfattere. Paulus kunne bruge modstriden mellem de to forfattere til at forvandle en historie om en evig pagt med omskårne jøder til en pagt med uomskårne ikke-jøder.
Det samme nummer lavede han, da han kombinerede den ene skabelsesberetning, hvor manden og kvinden skabes i Guds billede, med den anden skabelsesberetning, hvor kvinden bygges af mandens ribben.
Dermed kunne Paulus konkludere, at manden er Guds billede og afglans (ifølge den første fortælling), mens kvinden er mandens afglans, der er skabt for mandens skyld (ifølge den anden fortælling). Så ligger rangordenen lissom fast:
1 Korintherne 11,6 Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket.
1 Korintherne 11,7 Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans.
1 Korintherne 11,8 For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden,
1 Korintherne 11,9 og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.
Ved at kombinere de to historier fik Paulus undergravet budskabet i den første skabelsesberetning om, at både mand og kvinde er skabt i Guds billede.
Mærker: 1 Mosebog, 1 Korintherne, Firekildehypotesen, GT kontra NT, Paulus