![]() |
Kristus betyder "den salvede". Ifølge Markus og Matthæus blev Jesus salvet få dage før korsfæstelsen af en anonym kvinde, der hældte en krukke med kostbar olie over hans hoved:
Markus 14,3 Da han var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved.
Lukas ændrer historien voldsomt. Det skete langt i tidligere i historien og i en anden by. Og frem for alt fik Jesus salvet sine fødder:
Lukas 14,37 Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie,
Lukas 14,38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien.
Johannes laver en form for kompromis: Det var i byen Betania kort før korsfæstelsen (som Markus og Matthæus siger), og det var fødderne, der blev salvede (som Lukas siger). Til gengæld er han uenig med alle tre om, at kvinden skulle være ukendt. Hun hed Maria, boede i huset og var en af Jesus' mest elskede venner:
Johannes 12,1 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 12,3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie.
Det vil sige, at Jesus både blev salvet på fødderne i starten af historien (som Lukas fortæller, og som de tre andre "glemmer" at fortælle), og på hovedet i Betania ugen før påsken (som Markus og Matthæus fortæller, men som Lukas "glemmer").
Problemet her er, at salvingen i Johannesevangeliet modsiger alle de tre andre evangelier: Jesus blev salvet i Betania ugen før påsken, men på fødderne. Standard-bortforklaringen kræver altså, at Jesus blev salvet tre gange, hvoraf to af gangene var i den samme lillebitte ukendte landsby indenfor en uge, og at alle fire evangelister hver har "glemt" to af de tre salvinger.
She whom Luke calls the sinful woman, whom John calls Mary, we believe to be the Mary from whom seven devils were ejected according to Mark. What did these seven devils signify, if not all the vices?
(homilie XXXIII)
Men dette gør bare selvmodsigelserne endnu større: Det vil sige, at salvingen tidligt i historien i Lukasevangeliet er den samme historie som salvingen sent i de andre tre evangelier, og at Jesus blev salvet i begge ender samtidigt.
Mærker: Markus, Lukas, Johannes