Hvaba?? Er det godt at være som Gud? Hvaba??

"Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt"
Visdommens træ

Den første skabelsesberetning er en positiv historie om en fjern, men alvidende Gud, der skaber orden af kaos. Hver eneste arbejdsdag slutter med, at »Gud så, at det var godt«.

Som kronen på værket bliver mennesket skabt i Guds billede. Og igen: »han så, hvor godt det var«:

1 Mosebog 1,26 Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."
1 Mosebog 1,27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.
1 Mosebog 1,28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!"
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 1,31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Denne positive historie slutter med, at Gud velsigner menneskene: »Og Gud velsignede dem og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden […]«.

Den anden skabelsesberetning handler om en menneskelig Gud, Jahve, der mildt sagt ikke er nogen ørn til planlægning:

Først opdager han, at jorden trænger til regn, »for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden« (1 Mosebog 2,5). Så finder han ud af, at der skal et menneske til at dyrke jorden. Så finder han ud af, at »Det er ikke godt, at mennesket er alene«, og han skaber en masse dyr. Så finder han ud af, at Adam ikke har lyst til at blive gift med en kongeørn eller en hummer, så han bygger en kvinde. Så har han glemt, at han har skabt en slange, der kan forlede manden og kvinden til spise af det træ, som han af uransagelige grunde også har skabt. Så finder han ud af, at manden og kvinden har spist af træet, og i mellemtiden er han kommet i tanker om, at der var et træ mere, livets træ, som han havde glemt at nævne. Først da det alligevel er for sent, jager Gud sine nye skabninger ud af paradiset og sætter en engel på vagt.

Men skaden er allerede sket: Mennesket er blevet lige så klog som Gud (hvilket ikke siger ret meget i denne historie), og er på nippet til at blive lige så udødelig:

1 Mosebog 3,22 Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!"
1 Mosebog 3,23 Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af.
1 Mosebog 3,24 Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

Denne triste historie slutter med, at Gud forbander menneskene. Til kvinden: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn«, og til manden: »I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget«.

Moralen kunne dårligt være mere forskellig: Det allerbedste ved den positive historie er, at mennesket er skabt i Guds billede: »Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det«, og det allerværste ved den triste historie er, at mennesket (næsten) er blevet som Gud: »Nu er mennesket blevet som en af os«.

Jødiske bortforklaringer

Philo (Filon) af Alexandria mente, der var tale om de forskelle skabelser og to forskellige menneskeracer: En himmelsk mand, der var skabt i Guds billede, og en jordisk mand, der var formet af ler. Her er et enkelt eksempel:

XII (31) "And God created man, taking a lump of clay from the earth, and breathed into his face the breath of life: and man became a living soul." The races of men are twofold; for one is the heavenly man, and the other the earthly man. Now the heavenly man, as being born in the image of God, has no participation in any corruptible or earthlike essence. But the earthly man is made of loose material, which he calls a lump of clay. On which account he says, not that the heavenly man was made, but that he was fashioned according to the image of God; but the earthly man he calls a thing made, and not begotten by the maker.
(Filon, Allegoriske fortolkninger, I)

Kristen bortforklaring #1

Paulus har formentlig læst Philo (eller også har de læst en fælles kilde), for Paulus' skrev selv meget om de to forskellige skabelser:

1 Korintherne 15,45 Således står der også skrevet: "Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl," den sidste Adam blev en ånd, der gør levende.
1 Korintherne 15,46 Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige.
1 Korintherne 15,47 Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen.

Paulus brugte også modsigelserne mellem de to skabelsesberetninger, da han skrev, at manden er Guds billede og afglans.

Kristen bortforklaring #2

Moderne kristne ignorerer Philo og Paulus. Standardundskyldningen er, at der kun er én skabelsesberetning, hvor det første kapitel trækker de store linier op med sol, måne og stjerner, mens det andet kapitel "zoomer ind" på de to mennesker.

Men det forklarer ikke, at moralen er så diametralt modsat.

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 1 Mosebog, Firekildehypotesen, Arvesynden


Op til sektion om Selvmodsigelser