Hvaba?? Er omskærelsen en evig pagt mellem Gud og hans folk? Hvaba??

Jesusbarnet bliver omskåret.
Jesus omskæres

Gud sagde, at omskærelsen var en »pagt på kroppen som en evig pagt«:

1 Mosebog 17,7 Jeg opretter min pagt med dig og dine efterkommere i slægt efter slægt, en evig pagt: Jeg vil være din og dine efterkommeres Gud.
1 Mosebog 17,8 Det land, hvor du nu bor som fremmed, hele Kana'an, vil jeg give dig og dine efterkommere til evig ejendom, og jeg vil være deres Gud."
1 Mosebog 17,9 Og Gud sagde til Abraham: "Du og dine efterkommere skal holde pagten i slægt efter slægt.
1 Mosebog 17,10 Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres.
1 Mosebog 17,11 I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer.
1 Mosebog 17,12 Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt.
1 Mosebog 17,13 Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt.
1 Mosebog 17,14 Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt."

Man skulle tro, ordene var entydige nok: Alle skal omskæres uden undtagelse til evig tid. Alligevel lykkedes det Paulus at finde et smuthul. Abraham og Gud havde nemlig også indgået en pagt 2 kapitler forinden, hvor ingen sagde noget om omskærelse:

1 Mosebog 15,5 Så tog han ham udenfor og sagde: "Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan." Og han sagde: "Så mange skal dine efterkommere blive."
1 Mosebog 15,6 Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 15,18 Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: "Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden:

I dag formoder vi, at de to afsnit er skrevet af to forskellige forfattere (det er bl.a. derfor, Abraham hedder "Abram" i det ene kapitel). Det har Paulus naturligvis ikke været klar over, men han kunne udnytte modstriden.

Paulus kombinerede den ene version, hvor Abraham blev retfærdiggjort på grund af sin tro og indgik sin pagt med Gud uden at være omskåret, med den anden version, hvor Gud stiftede sin evige pagt med efterfølgende omskærelse.

Dette betød ifølge Paulus' særegne logik, at Abrahams omskærelse kun var et tegn på, at Abraham også ville blive stamfar til uomskårne. Det eneste det krævede for at blive frelst var »den tro, som vor fader Abraham havde, før han blev omskåret«.

Romerne 4,9 Gælder denne saligprisning nu kun de omskårne eller også de uomskårne? Vi siger jo: "Troen blev regnet Abraham til retfærdighed."
Romerne 4,10 Hvordan blev den tilregnet ham? Efter at han var blevet omskåret, eller mens han endnu var uomskåret? Ikke som omskåret, men som uomskåret!
Romerne 4,11 Omskærelsen fik han som et tegn og som et segl på den retfærdighed ved tro, som han havde, inden han blev omskåret, for at han skulle være fader til alle de uomskårne, som tror, for at retfærdigheden også skal tilregnes dem;
Romerne 4,12 men han blev også fader til de omskårne, når de ikke kun har omskærelsen, men også går i sporene af den tro, som vor fader Abraham havde, før han blev omskåret.

Dermed lykkedes det Paulus at få en historie om en evig pagt med omskårne jøder til at handle om en pagt med uomskårne ikke-jøder.

Han lavede i øvrigt samme nummer, da han beviste, at manden er Guds billede og afglans.

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 1 Mosebog, Romerne, Firekildehypotesen, GT kontra NT, Paulus