Hvaba?? Hvor længe var jøderne i Egypten? Hvaba??

Hvor mange år gik der, før Moses sendte de ti plager over Egypten?
Græshopper

Ja, hvor længe var jøderne i Egypten? Var det 215, 400 eller 430 år?

Som udgangspunkt var det 400 år:

1 Mosebog 15,13 Da sagde Herren til Abram: "Du skal vide, at dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år.

Men lad os kigge lidt på Moses' stamtræ. Da Jakob tog til Egypten med sine 70 efterkommere, var Levi og hans søn Kehat med på turen:

1 Mosebog 46,11 Levis sønner var: Gershon, Kehat og Merari.

Levi og Kehat blev henholdsvis oldefar og farfar til Moses:

2 Mosebog 6,16 Dette er navnene på Levis sønner ifølge deres slægtsbøger: Gershon, Kehat og Merari. Levi levede 137 år.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 6,18 Kehats sønner var: Amram, Jis'har, Hebron og Uzziel. Kehat levede 133 år.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 6,20 Amram giftede sig med sin faster Jokebed. Hun fødte ham Aron og Moses. Amram levede 137 år.

Så lad os være ekstremt velvillige overfor historien og forudsætte:

  1. at Kehat var et nyfødt spædbarn, da han ankom til Egypten, (det vil kræve, at Kehat og Merari var tvillinger),
  2. at Kehat først fødte sine børn i slutningen af sit 133-årige liv, (det vil kræve, at Amram, Jis'har, Hebron og Uzziel var firlinger),
  3. og at Amram først fødte Moses i slutningen af sit 137-årige liv.

Hvis vi dertil lægger Moses' alder, da jøderne forlod Egypten, nemlig firs år (2 Mosebog 7,7), kan vi umuligt komme over 133 + 137 + 80 = 350 år.

2 Mosebog 7,7: Moses var firs år, og Aron var treogfirs, da de talte til Farao.

Og så er der et problem mere: På sværdsiden er der fire generationer: Levi, Kehat, Amram og Moses. Men det fremgår jo også af 2 Mosebog 6,20 (citeret foroven), at Moses' far var gift med sin egen faster. Det vil sige, at der kun er tre generationer på spindesiden: Levi, Jokebed og Moses.

For at undgå tørre beregninger må det være nok at sige, at hvis det var svært at strække tre slægtled ud til 350 år, så er det langt sværere, når der kun er to slægtled. Med grove tal skulle Jokebed have været lige så gammel som Kehat og Amram tilsammen for at kunne få noget, der ligner de 350 år (for slet ikke at snakke om 400 og 430 år). Desuden påstod de jødiske rabbier, at Jokebed var undfanget, inden jøderne tog til Egypten for at bortforklare en anden selvmodsigelse, hvilket vil medføre, at da hun fødte Moses og blev ansat som amme af Faraos datter, var hun mellem 320 og 350 år.

Vi må konkludere, at det rigtige tal hverken er 430 år, 400 år eller 350 år, men væsentligt mindre.

Kristen bortforklaring #1
Hvis man tror, den hellige grav er vel forvaret, må man tro om igen. En god kristen apologet kan bortforklare alt.

Når Biblen siger, at Abrahams efterkommere skal »trælle og plages i fire hundrede år«, kan en apologet omfortolke det ved at regne fra andre begivenheder — længe inden jøderne kom til Egypten. For eksempel kan man vælge at regne fra dengang Ismael legede med Isak (1 Mosebog 21,9), fordi ordet, der oversættes "lege med", også kan betyde "drille", og det betyder "næsten" det samme som »trælle og plages«.

Denne bortforklaring ignorerer, at Gud sagde: » i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år«. Trælleriet og plageriet skulle altså finde sted i et fremmed land, og ikke i Abrahams eget hjem.

Kristen bortforklaring #2
Med hensyn til de 430 år i Egypten, kan man vælge at regne fra dengang, Josef kom (alene) til Egypten. Umiddelbart hjælper det ikke nok: Josef var 17 år, da han blev solgt af sine brødre (1 Mosebog 37,2). I Egypten blev han øverstkommanderende i en alder af 30 år (1 Mosebog 41,46). Derefter gik der syv gode år, og efter to magre år, kom resten af jøderne til Egypten. Så denne omfortolkning giver os kun 22 år ekstra (30 - 17 + 7 + 2), og det er langt fra nok til at redde modsigelsen.
1 Mosebog 37,2: Dette er Jakobs slægtshistorie. Josef var sytten år, og han vogtede får sammen med sine brødre. Han tjente hos de sønner, hans far havde med sine koner Bilha og Zilpa. Og Josef fortalte deres far det onde, han hørte om dem.

Det kan man så bortforklare (med den rette kristne forståelse) ved at påstå, at der kunne være gået mange år, fra Josef var 30, til de syv magre år startede.

Her må man sige, at teksten er rimelig klar: Josef forklarer faraos drøm (1 Mosebog 41,17-37), egyptene vedtager en plan om at gemme kornet i de syv gode år, Josef bliver øverstbefalende i Egypten som 30-årig (1 Mosebog 41,46), og allerede i det næste vers starter de syv gode år (1 Mosebog 41,47).

1 Mosebog 41,17: Så sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens bred,
1 Mosebog 41,18: og op af Nilen steg syv velnærede og smukke køer. De gav sig til at græsse mellem sivene.
1 Mosebog 41,46: Josef var tredive år, da han trådte i egypterkongen Faraos tjeneste. Josef forlod nu Farao og rejste rundt i hele Egypten.
1 Mosebog 41,47: Landet bugnede i de syv overflodsår.
1 Mosebog 21,9: Men da Sara så den søn, som den egyptiske kvinde Hagar havde født Abraham, lege med Isak,

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 1 Mosebog, 2 Mosebog, Apostlenes Gerninger, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten, GT kontra NT


Op til sektion om Selvmodsigelser