Måtte apostlene prædike i Asien? Måtte apostlene prædike i Asien? 
|
Til pinse kom Helligånden over apostlene, og pludselig kunne de tale alverdens sprog:
Apost. G. 2,7 De var ude af sig selv af forundring og spurgte: "Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler?
Apost. G. 2,8 Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål?
Apost. G. 2,9 Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien,
Blandt de mange sprog, de nu kunne tale, var dem fra »provinsen Asien«. Ordet "provinsen" er tilføjet af Bibelselskabet for at gøre det klart, at det ikke har noget at gøre med kinesere og japanere. Det der menes er den romerske provins Asia Proconsilaris, den vestlige del af Lilleasien, der omfattede regionerne Mysien, Lydien, Karien og Frygien.
Af uransagelige grunde ville den samme Helligånd, der lige havde lært dem at tale asiatisk, ikke have, at de prædikede i Asien: Derfor var de nødt til at haste igennem Frygien og Mysien:
Apost. G. 16,6 De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien.
Apost. G. 16,7 Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke.
Men senere tog Paulus til Efesos, der var en af de tre store byer i Asien. Paulus gav nogle af Johannes Døberens disciple Helligånden — den samme ånd, der havde forbudt ham at tale ordet i Asien — og Helligånden fik dem til at tale i tunger, ligesom dengang apostlene lærte at tale asiatisk.
Apost. G. 19,1 Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple
[.. .. ..] [. . .]
Apost. G. 19,6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede.
[.. .. ..] [. . .]
Apost. G. 19,8 Paulus kom i synagogen og talte frimodigt i tre måneder. Han førte samtaler med folk og overbeviste dem om Guds rige.
[.. .. ..] [. . .]
Apost. G. 19,10 Det fortsatte i to år, så at alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder og grækere.
Paulus blev der i tre måneder og to år, »så at alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre«:
Og da Paulus var ledet af Ånden, blev han i Asien:
Apost. G. 19,21 Da alt det var sket, besluttede Paulus, ledet af Ånden, at rejse gennem Makedonien og Akaja og videre til Jerusalem. Han sagde: "Når jeg har været dér, må jeg også til Rom."
Apost. G. 19,22 To af sine medarbejdere, Timotheus og Erastos, sendte han til Makedonien, men selv blev han en tid i provinsen Asien.
Han blev netop kritiseret af de "vantro" for at være så aktiv »ikke blot i Efesos, men næsten i hele provinsen Asien«:
Apost. G. 19,26 Nu kan I både se og høre, at denne Paulus ikke blot i Efesos, men næsten i hele provinsen Asien har overtalt og vildledt mange mennesker, når han siger, at ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder.
Apost. G. 19,27 Der er ikke alene fare for, at vores fag får et dårligt ry, men også for, at den store gudinde Artemis' tempel skal miste sin anseelse. Der er fare for, at hun, som hele provinsen Asien, ja, hele verden ærer, bliver berøvet sin storhed."
[.. .. ..] [. . .]
Apost. G. 19,31 Og nogle af de høje embedsmænd i provinsen Asien, som var Paulus' venner, sendte besked til ham og advarede ham mod at vove sig hen i teatret.
Hvorfor bruger Paulus så meget tid i Asien sammen med Helligånden, når Helligånden havde forbudt det?
Men det forklarer jo ingenting. Hvorfor lærte Helligånden apostlene at tale asiatisk, hvis "tiden ikke var inde"? Hvorfor er det netop Paulus, som ikke var til stede i pinsen og derfor ikke fik Helligånden, der er mest aktiv i Asien? Hvor henne står der, at "tiden ikke var inde"? Hvor henne står der, at Helligånden bagefter skiftede mening, og at tiden nu var inde?
Som teksten står, kan den ikke læses anderledes, end at Paulus gentagne gange trodser Helligåndens forbud.
Mærker: Apostlenes Gerninger, Paulus