Rene og urene dyr Rene og urene dyr 
|
Efter syndfloden giver Gud (Elohim) Noas efterkommere lov til at spise alle slags dyr:
1 Mosebog 9,2 Hos alle de vilde dyr, hos alle himlens fugle, hos alle krybdyr på jorden og hos alle havets fisk skal der være frygt og rædsel for jer; de er givet i jeres magt.
1 Mosebog 9,3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter.
Senere har Herren (Jahve) en alenlang liste over, hvilke dyr og fugle der er rene, og hvilke der er urene. Her er en lille smagsprøve.
3 Mosebog 11,5 klippegrævlingen, for den tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren;
3 Mosebog 11,6 haren, for den tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren;
3 Mosebog 11,7 svinet, for det har ganske vist spaltede hove og kløft i hovene, men tygger ikke drøv; det skal I regne for urent.
Hvem skal vi tro på? Gud eller Herren?
Langt senere aflyste Jesus alle disse mærkelige regler uden nærmere begrundelse, men med kristne øjne er den slags dog ikke en selvmodsigelse. Jesus har ret til at ophæve Guds love uden forklaring, fordi han er så dygtig. Læs meget mere om, hvad Bibelen siger om rene og urene dyr.
Mærker: 1 Mosebog, 3 Mosebog, Firekildehypotesen, GT kontra NT