Gammeljomfru Maria

Lukasevangeliet starter med, at Gabriel annoncerer, at Johannes Døberen skal fødes. Dette skete i »de dage, da Herodes var konge over Judæa«:

Lukas 1,5 I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth.

Tidsangivelsen er — typisk for Bibelen — meget upræcis, men vi ved fra andre kilder, at Herodes den Store var konge fra år 37 til 4 f.Kr. Et halvt år senere flyver Gabriel videre til jomfru Maria og fortæller hende, at hun også skal blive gravid.

Men der står faktisk ingen steder, hvornår Maria bliver gravid. Som bekendt skete fødslen på vej til en folketælling, »mens Kvirinius var statholder i Syrien«.

Lukas 2,1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
Lukas 2,2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.

År 6 e.Kr. udskrev Kvirinius sin berømte folketælling. Det vil sige, at der var gået mellem 10 og 43 år siden Gabriels besøg, dengang »Herodes var konge over Judæa«. Hvis Maria stadig var jomfru og trolovet, så er jomfrufødslen ærlig talt mere tragisk end guddommelig.

Den gængse opfattelse er, at Johannes Døberen er et halvt år ældre end Jesus (billedet til højre). Det er derfor, Johannes Døberens dag — Skt. Hans — ligger ved midsommer, dvs. et halvt år før Jesus' fødselsdag i julen.

For at det skal kunne hænge sammen, må man postulere, at den Herodes, der var konge over Judæa, var Herodes den Stores søn, Arkelaos, der regerede over Judæa i de ti år fra Herodes' død til Kvirinius' folketælling.

Men dette er forkert: Arkelaos var ikke konge, men ethnark. Den romerske kejser pointerede netop, at Arkelaos kun ville blive konge, hvis han viste sig værdig,(1) og det skete aldrig. Tværtimod blev han afsat af romerne 10 år senere, Judæa kom ind under provinsen Syrien, og Kvirinius måtte udskrive sin berømte folketælling.

Normalt plejer de kristne at fremhæve Lukas som en fremragende historiker, men denne bortforklaring kræver, at den "fremragende historiker" skulle have begået en dobbeltfejl og kaldt en mand for Kong Herodes, der hverken var konge eller hed Herodes.

Man kan også postulere, at der virkelig var tale om Herodes den Store. Bibelen på Hverdagsdansk skriver i en fodnote til Lukas 1,5: »1,5 Kong Herodes den Store, som man hidtil har ment døde i år 4 f.Kr., men som nogle nu mener døde i 1 f. Kr«.

"Nogle" mener, Herodes først døde år 1 f. kr. Det ville nemlig løse rigtigt mange selvmodsigelser. Men det hjælper ikke noget at forskubbe kronologien. Vi kommer ikke uden om, at Herodes den Store skulle dø, før hans søn, Arkelaos, blev ethnark over Judæa. og at Arkelaos regerede i 10 år, før romerne afsatte ham og udskrev den berømte folketælling.

Yderligere selvmodsigelser

Arkelaos var etnark (ikke konge) . . .: Da kejseren havde hørt begge parter, hævede han mødet. Få dage senere overgav han halvdelen af riget til Archelaos, og han tildelte ham titlen "ethnarch" med løfte om, at han også, ville gøre ham til konge, hvis han viste sig værdig til det.
(Jødernes krig 2,6,3, oversat af af Erling Harsberg, 1997)

Læs Josephus' beretning, eller se den separate side om kronologien omkring Jesus' fødsel.