|
Lige inden Jesus fløj til Himlen, lovede han, at apostlene ville få Helligånden kort inden Dommedag.
Apostl. G. 1,8 Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende."
Nej. Apostlene fik Helligånden allerede 10 dage senere ved Pinsen (billedet til højre).
Apostl. G. 2,4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
Nej, nej. Disciplene modtog allerede Helligånden efter påsken:
Johannes 20,19 Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!"
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 20,22 Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden!
Nej, nej, nej. Johannes Døberens disciple klagede allerede fra starten af historien over, at Jesus og hans disciple gik og døbte:
Johannes 3,26 og de gik hen til Johannes og sagde: "Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham."
[.. .. ..] [...]
Johannes 4,2 - det var ganske vist ikke Jesus selv, men hans disciple, der døbte -
Jesus døber, og hans disciple døber. Men er disciplene selv blevet døbt? Det står ganske vist ingen steder, men det ville være mærkeligt andet. Hvordan skulle disciplene kunne døbe uden selv at være døbt?
Og hvem har så døbt dem? Det står heller ingen steder, men det ville være mærkeligt, hvis det ikke var deres egen mester, Jesus.
Og gav Jesus dem så Helligånden ved dåben? Det skulle man tro. Det står i al fald i alle fire evangelier: »Det er ham, […] der døber med Helligånden« (Johannes 1,33), »han skal døbe jer med Helligånden« (Markus 1,8) og »Han skal døbe jer med Helligånden og ild« (Matthæus 3,11, Lukas 3,16). Hvorfor skulle de ellers være døbt?
Så hvornår fik de egentlig Helligånden? Ved dåben, ved påske, ved pinse eller lige før Dommedag?
King James Bible — og dermed mange andre engelsksprogede oversættelser — fortolker "verdens ende" rent geografisk: "the uttermost part".
Apostlenes Gerninger 1,8 But ye shall receive power, after that the Holy Ghost is come upon you: and ye shall be witnesses unto me both in Jerusalem, and in all Judaea, and in Samaria, and unto the uttermost part of the earth.
(King James Bibel fra 1611)
På Jesus' tid var Jorden nemlig flad, og Amerika var ikke opfundet endnu.
Bemærk, at "part" er i ental. Derimod skriver Jehovas Vidner "egne" i flertal, hvilket er fusk.
Apostlenes Gerninger 1,8 men I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Sama'ria og til jordens fjerneste egne."
(Jehovas Vidner / Ny Verden)
Tjek evt. med Konkordansen. "eschatou" er markeret "A-GSM-S", hvor S står for Singularis. Det hedder jo heller ikke "jordens ender".
Mærker: Johannes, Apostlenes Gerninger