Hvaba?? Guds adopterede søn Hvaba??

Bart Ehrman. Forfatter af "How Jesus Became God", 2014.
Bart Ehrman

Paulus skriver, at Jesus oprindeligt var en jødisk mand, »menneske kommet af Davids slægt«, men efter genopstandelsen blev han Guds søn.

Romerne 1,3 evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt,
Romerne 1,4 i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde.

Men i samme epistel skriver Paulus også, at Jesus allerede var Guds søn, dengang Gud sendte ham til jorden:

Romerne 8,3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet,

Kommentar

I det første citat prædiker Paulus adoptionisme. Det vil sige, at Jesus først blev Guds søn på et bestemt tidspunkt: Ved dåben, forklarelsen, korsfæstelsen, genopstandelsen eller himmelfarten. I dette tilfælde altså ved opstandelsen: »stadfæstet som Guds søn […] da han opstod fra de døde«.

I det andet citat er Jesus en evig guddom, der blev sendt til jorden iført menneskekød, »i syndigt køds lighed«.

Kristne bortforklaringer

I bogen "Did Jesus Exist?" fra 2012 forsøgte Bart Ehrman at argumentere for, at Paulus anså Jesus for at have været et menneske af kød og blod.

To år senere i bogen "How Jesus Became God", 2014, havde Ehrman besluttet sig for, at allerede Paulus anså Jesus for en evig gud. Derfor er Romerne 1,3-4 nu et meget vigtigt skriftsted for Ehrman, fordi citatet viser, hvordan Jesus oprindeligt var et menneske, men meget hurtigt blev anset som Guds søn.

Når der er en selvmodsigelse som foroven, fortæller det Ehrman, at Paulus citerer en gammel trosbekendelse, der er ældre og derfor mere autentisk end resten af epistlen.

Jo større selvmodsigelsen er, jo mere autentisk er teksten.

Eksternt Link

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: Romerne, Paulus