Hvaba?? Måtte jøderne gå udenfor Påskenat? II Hvaba??

Jesus' disciple gik en lang tur påskenat.
Jesus i Getsemane

Gud forbød jøderne at gå uden for deres hjem påskenat, mens han slog de egyptiske drengebørn ihjel.

2 Mosebog 12,22 Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus, før det bliver morgen.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 12,24 Dette skal I overholde som en forordning for jer og jeres børn til evig tid.
2 Mosebog 12,25 Når I kommer til det land, Herren vil give jer, sådan som han har lovet, skal I overholde denne skik.

Men Guds søn, Jesus, brød også loven. Tre af evangelierne fortæller, at efter påskemåltidet, den sidste nadver, gik Jesus og alle disciplene en tur op på Oliebjerget (billedet til højre).

Markus 14,16 Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 14,26 Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

Kommentar

Jesus' brud på Moseloven er ekstra overraskende, når men tænker på, at Den Sidste Nadver præsenteres som et traditionelt jødisk "seder" påske-måltid med lammekød, usyret brød og vin.

Måltidet sluttes med at synge "lovsangen" (Markus 14,26, citeret foroven). Disse hymner er de seks halleluja-salmer (Salmernes Bog 113-118), der synges ved jødiske højtider — få sekunder før Jesus & Co. bryder Guds evige forordning.

Kristen bortforklaring #1

Man kan sige, at jøderne godt måtte komme frem, efter at Gud og hans dødsengel var færdige med at myrde. Nu var der fred og ingen fare.

Men det var ikke det, Gud sagde. Han sagde ikke "før jeg er færdig med at myrde", men »før det bliver morgen«. Desuden tilføjede han, at denne ordre var »en forordning for jer og jeres børn til evig tid«.

Hvis forbuddet kun gjaldt, indtil Gud havde myrdet alle børnene, hvorfor skal jøderne så slagte påskelam til evig tid? Har Gud tænkt sig at dræbe de egyptiske drengebørn hvert eneste år til evig tid?

Kristen bortforklaring #2

John Gill(1) er inde på den samme bortforklaring.

Når der står i 2 Mosebog 12,24: »Dette skal I overholde […] til evig tid«, gælder det ifølge Gill ikke for blodstrygningen og udgangsforbuddet:

and none of you shall go out at the door of his house until the morning; […] in later times there was not the like danger.
(John Gill om 2 Mosebog 12,22. Fed skrift i original.)

And ye shall observe this thing for an ordinance to thee and thy sons for ever. Not this last thing of sprinkling the blood, which was peculiar to the passover in Egypt; but the whole before observed relating to the feast of the passover, and the feast of unleavened bread, and all the rites appertaining to them, which were to be observed until the coming of Christ.
(John Gill om 2 Mosebog 12,24. Fed skrift i original.)

Her modsiges Gill af "The Cambridge Bible for Schools and Colleges", der skriver det stik modsatte: »The ceremonies prescribed in vv. 21, 22 ('this thing') are to be observed in perpetuity, year by year«. Altså: »Dette« refererer netop til vers 21 og 22 med blodstrygning og udgangsforbud.

Ingen af de to eksperter argumenterer for deres påstande, så vi må holde fast i Guds egne ord: »en forordning for jer og jeres børn til evig tid«.

Kristen bortforklaring #3

Efter at John Gill har tryllet 2 Mosebog 12,24 væk (se forrige bortforklaring), er han parat til at kaste sig over evangelierne.

they went out to the Mount of Olives; he and his disciples, excepting Judas: first he himself alone, and then the disciples followed him, according to Luk_22:39, and the Persic version here reads it, "he went out". This seems to be contrary to a Jewish canon; for the passover was "bound to lodging a night" (q); that is, as the gloss explains it,

"the first night (i.e. of the passover) a man must lodge in Jerusalem; thenceforward it was lawful to dwell without the wall, within the border.

And a little after, the same phrase, being bound to lodge, is explained, one night in the midst of the city: but Christ had more important business to attend unto, than to comply with this rule, which was not obligatory by the word of God, though the Jews pretend to found it on Deu_16:7.
(John Gill om Matthæus 26,30. Fed skrift i original.)

Ifølge Gill er der ikke noget forbud mod at gå ud påskenat, men jøderne lader som om ("pretend to"), at de bygger det på 5 Mosebog 16,7, hvor der står, at »om morgenen skal du begive dig hjem«.

Dette vers siger kun, at folk, der har valfartet til Jerusalem i påsken, skal vende hjem til deres egne byer næste morgen. Dette er jo langt lettere at bortforklare end 2 Mosebog 12,24, som er emnet for denne side.

5 Mosebog 16,7: Du skal koge det og spise det på det sted, Herren din Gud udvælger, og om morgenen skal du begive dig hjem.

Yderligere selvmodsigelser


Fodnoter: (1)

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.

For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.


Mærker: 2 Mosebog, Markus, GT kontra NT