|
Jakob købte et stykke jord i Sikem af Hamors sønner:
1 Mosebog 33,18 På sin rejse fra Paddan-Aram kom Jakob i god behold til byen Sikem i Kana'an og slog lejr uden for byen.
1 Mosebog 33,19 Han købte det stykke jord, hvor han slog sit telt op, af Sikems far Hamors sønner for hundrede kesita.
Josefs knogler blev begravet på denne mark, som Jakob havde købt.
Josva 24,32 Josefs ben, som israelitterne havde bragt med op fra Egypten, begravede de i Sikem i det stykke jord, Jakob havde købt af Sikems far Hamors sønner for hundrede kesita, og som Josefsønnerne havde fået i eje.
Nej. Da Jakob blev begravet i Sikem, får vi at vide, at det var Jakobs farfar, Abraham, der havde købt marken af Hamors sønner.
Apostl. G. 7,15 Og Jakob drog ned til Egypten, og dér døde han og vore fædre;
Apostl. G. 7,16 de blev ført til Sikem og lagt i den grav, som Abraham for en sum penge havde købt af Hamors sønner i Sikem.
Josefs grav er i dag en helligdom, selvom de forskellige sekter er uenige om, hvor i Sikem, den er placeret.
En jødisk tekst fra ca. år 400-450 e.v.t. fortæller, at denne mark er et af de tre steder, som omverdenen ikke kan påstå, jøderne har stjålet, for der står jo i Bibelen, at de blev købt og betalt:
Rabbi Yudan bar Simon said: This is one of three places that the nations of the world cannot deride Israel and say: 'They are stolen [property] in your hands,' and these are:
The Cave of Makhpela, the Temple, and Joseph's tomb.
The Cave of Makhpela, as it is written: "Abraham heeded Efron, and Abraham weighed for Efron [the money.]" (Genesis 23:16).
The Temple, as it is written: "David gave to Ornan for the place [six hundred shekels worth of gold]" (I Chronicles 21:25).
Joseph's tomb - "he purchased the tract of the field" (Genesis 33:19); Jacob purchased Shekhem.
(Bereshit Rabbah 79,9)
Det ville måske være mere imponerende, hvis den hellige tekst ikke hele tiden modsagde sig selv. Se f.eks.: Hvor meget kostede tempelgrunden?
Og hvorfor er det så vigtigt for Bibelen at fortælle, at Jakob har betalt 100 kesita for et stykke jord i Sikem i kapitel 33, når jøderne slagtede alle indbyggerne i Sikem i kapitel 34?
Stefanus' forsvarstale i Apostenes Gerninger modsiger Det Gamle Testamente. En generel og populær bortforklaring af denne tale lyder:
Several approaches toward a reconciliation of these conflicts have been attempted, but
one that has been gaining vogue in recent years is an attempt to distinguish between inerrancy of content and inerrancy of record.
This option leaves the divergences in Stephen's speech as admissible errors since inspiration, and its corollary, inerrancy,
need only be posited of the author of Acts and not of Stephen as a character in the narrative.
(Rex A. Koivisto, Stephen's Speech: A Theology Of Errors?, Grace Theological Journal 8.1 (1987), side 101-102)
Med andre ord er det ikke en fejl i Apostlenes Gerninger, hvis forfatteren citerer Stefanus for at have sagt noget forkert. Selvom Bibelen er 100% sand, kan den godt citere folk, der siger noget vrøvl. Selvom Elisabeth og Maria sagde, at Jomfru Maria var velsignet og salig, Moses' spejdere påstod, de havde set kæmper, jøderne påstod, de aldrig havde været slaver, og selvom Jakob sagde, at Labans far hed Nakor, kan det godt være forkert. Der er jo aldrig nogen, der har påstået, at Elisabeth, Maria, Moses' spejdere, de onde jøder og Jakob var guddommeligt inspirerede, vel?
Der er jo heller aldrig nogen, der har beskyldt Stefanus for at være guddommeligt inspireret, vel?
Men der er lige præcis, hvad Bibelen påstår: Stefanus var »en mand fuld af tro og Helligånd« (Apostlenes Gerninger 6,5). Da han holdt talen, havde han et »ansigt som en engels ansigt« (Apostlenes Gerninger 6,15), og i dagens anledning var han ekstra fuld af Helligånden: »fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene« (Apostlenes Gerninger 7,55).
Mærker: 1 Mosebog, Josva, Apostlenes Gerninger, GT kontra NT