De sejlivede brokkehoveder De sejlivede brokkehoveder 
|
Vi har tidligere kigget på, hvordan Gud lod toenhalv million jøder dø i ørkenen og lod hele den voksne generation dø i løbet af 38 år.
Dette sker i 4 Mosebog kapitel 14-20, men alligevel er de døde jøder i stand til at brokke sig i de næste kapitler. Da de ankommer til Sins ørken, klager de straks over vandet:
4 Mosebog 20,5 Hvorfor har I ført os op fra Egypten og bragt os til dette frygtelige sted, hvor der hverken er korn eller figner eller druer eller granatæbler, og hvor der ikke er vand at drikke?"
Har forfatteren glemt, at de jøder, der var ført ud af Egypten, var døde allesammen i løbet i de 38 år? Hvorfor anklager de nye jøder Moses for at have »ført os op fra Egypten«?
Moses redder situationen ved at slå vand af klippen, men snart er der ballade igen. I næste kapitel stiller jøderne igen det samme spørgsmål:
4 Mosebog 21,5 og talte mod Gud og mod Moses: "Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde."
Gud kan åbenbart ikke svare på det, så han sender slanger over dem for at slå dem ihjel (billedet til højre), men det fjerner ikke selvmodsigelsen: Hvordan kan den nye generation bebrejde Gud og Moses for at have ført dem ud af Egypten?
Man kunne tro, at forfatteren bare havde glemt, at Gud havde dræbt dem. Men nej, lidt senere befaler Gud en folketælling (4 Mosebog 26,3-4): Den slutter med at gentage, at alle var døde (undtagen Josva og Kaleb).
4 Mosebog 26,64 Blandt dem var der ingen tilbage af dem, der var blevet mønstret af Moses og præsten Aron, dengang de havde mønstret israelitterne i Sinajs ørken.
4 Mosebog 26,65 For Herren havde sagt til dem, at de skulle dø i ørkenen. Der var ikke andre tilbage af dem end Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn.
Så hvilken version er rigtig? Blev hele den voksne generation slået ihjel, eller brokkede de sig på turen gennem ørkenen i samme tøj og sandaler i fyrre år?
En kristen læser vil tage disse klager som et bevis på, hvor forfærdelige mennesker disse jøder var.
F.eks. skriver Alexander Maclaren (1826-1910), at der var tale om "nedarvet klynk". Den nye generation var "hereditary grumblers"; deres forældres grave burde have lært dem en lektie, men de mange års vandring og de 2 millioner dødsfald havde været forgæves. Jøderne havde stadig ikke modtaget "Guds opdragelse":
We note the old murmurings on the lips of the new generation. The lament of a later prophet fits these hereditary grumblers,
- 'In vain have I smitten your children; they received no correction.' The place where they reassembled might have taught them the sin of unbelief;
their parents' graves should have enforced the lesson.
But the long years of wandering, and two millions of deaths, had been useless.
The weather-beaten but sturdy strength of the four old men, the only survivors, might have preached the wisdom of trust in the God in whose 'favour is life.'
But the people 'had learned nothing and forgotten nothing.'
(Alexander Maclaren, Expositions of Holy Scripture, 1900. Min fremhævelse)
De 23 bind af "The Pulpit Commentary" er enige i, at ordene er malplacerede, eftersom folket ikke havde kendskab til Egypten. Forklaringen måtte være, at der var enkelte overlevende fra Egypten, der hårdnakket lagde ordene i munden på den nye generation:
These words are almost exactly repeated from Exodus 17:3.
They, and those which follow, are no doubt out of place if considered as expressing the feelings of the great bulk of the people, who had no knowledge of Egypt,
and had grown up in the wilderness.
But on such occasions it is always the few who put words into the months of the many,
and the ringleaders in this gainsaying would naturally be the survivors of the elder generation,
whose disposition was exactly the same as ever, and who had always shown a remarkable want of originality in their complaints.
(Rayner Winterbotham og Thomas Whitelaw, Numbers, 1881, side 252. Min fremhævelse)
Med hensyn til, at Moses i 4 Mosebog 26,3-4 tæller de mennesker, »som drog ud af Egypten«, selvom de i mellemtiden alle var døde, manipulerer de fleste Bibel-oversættelser med teksten og opfinder en indledning à la »Take the sum of the people«:
4 Mosebog 26,4 [Take the sum of the people], from twenty years old and upward; as the LORD commanded Moses and the children of Israel, which went forth out of the land of Egypt.
(King James Bibel fra 1611)
Denne nyfremstillede tekst kan man bagefter fortolke kreativt som, at det var en ordre, Gud havde givet Moses og Israels børn, dengang de forlod Egypten, men at Moses først skriver disse gamle tal ind i Bibelen nu.
Der står ellers tydeligt i 4 Mosebog 26,3, at Moses og Aron stod for optællingen »På Moabs sletter ved Jordan over for Jeriko« (altså for enden af rejsen).
Mærker: 4 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten