Om oversættelsen: Oversættelsen fra 1948 bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607. Denne oversættelsen er på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
Om bogen: Titusbrevet er et af de tre "pastorale epistler", som næsten ingen teologer i dag tror på, er skrevet at Paulus. Se evt. Paulus: Ægte og Uægte Epistler
![]() |
1 Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel for at vække tro hos Guds udvalgte og erkendelse af den sandhed, der sigter på gudsfrygt,
2 udsendt, fordi der er håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har forjættet fra evige tider —
3 og da tid var inde, åbenbarede han sit ord ved det budskab, som blev mig betroet efter befaling af Gud vor frelser —
4 sender hilsen til Titus, sit ægte barn i fælles tro: nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser!
5 Når jeg efterlod dig på Kreta, var det, for at du skulle bringe i orden, hvad der stod tilbage, og indsætte ældste i alle byer, sådan som jeg foreskrev dig:
6 det skal være en mand, der ikke er noget at klage på, én kvindes mand, med troende børn, som ikke er i vanry for udsvævelser eller er genstridige.
7 Thi en tilsynsmand bør som en Guds husholder være en mand, der ikke er noget at klage på, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke drikfældig eller voldsom, ikke ude efter skammelig vinding,
8 men gæstfri, glad ved alt godt, sindig, retfærdig, from, afholdende;
9 han skal holde fast ved det troværdige ord i overensstemmelse med læren, for at han kan være dygtig til både at formane med den sunde lære og at overbevise dem, som siger imod.
10 Thi der er, især blandt de omskårne, mange genstridige, som farer med intetsigende snak og bedrager folk.
11 Dem bør man stoppe munden på; thi de ødelægger hele familier ved at føre utilbørlig lære for skammelig vindings skyld.
12 En af dem, en profet af deres egen midte, har sagt: »Kreterne lyver bestandig, er vilddyr, forslugne og lade.«
13 Dette vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengt i rette, så de kan blive sunde i troen
14 og ikke lægge vægt på jødiske fabler og bud, givne af mennesker, som vender sig bort fra sandheden.
15 Alt er rent for de rene; for de besmittede og vantro er derimod intet rent, men hos dem er både forstand og samvittighed besmittet.
16 De hævder at kende Gud, men i gerning fornægter de ham, afskyelige som de er, og ulydige og uduelige til enhver god gerning.
1 Men du skal forkynde, hvad der stemmer med den sunde lære:
2 at gamle mænd skal være ædruelige, værdige, sindige, sunde i troen, i kærligheden, i udholdenheden;
3 ligeså at gamle kvinder i deres færd skal være, som det sømmer sig hellige: ikke sladderagtige, ikke forfaldne til drik, men vejledere i det gode,
4 så de opmuntrer de unge kvinder til at være kærlige hustruer og mødre,
5 sindige, kyske, huslige, gode, lydige mod deres mænd, for at Guds ord ikke skal blive spottet.
6 Forman ligeledes de unge mænd til at være sindige
7 i alle forhold, og vær selv et forbillede i gode gerninger; og vis i din lærergerning uforfalsket renhed, værdighed,
8 sund, upåklagelig forkyndelse, så den, der står os imod, må blive til skamme, fordi han intet ondt har at sige om os.
9 Forman trællene til at lyde deres herrer i alt, være dem til behag, ikke svare igen,
10 ikke stikke noget til side, men vise al god troskab, så de i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære.
11 Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker
12 og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden
13 i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst,
14 han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger.
15 Tal således, og forman og irettesæt med al myndighed. Lad ingen ringeagte dig!
1 Læg dem på sinde at underordne sig myndigheder og øvrigheder, at være dem lydige, være rede til enhver god gerning,
2 ikke forhåne nogen, ikke være stridbare, men milde og vise al sagtmodighed mod alle mennesker.
3 Thi vi var selv engang uforstandige, ulydige, vildfarne, trælle under alle hånde begæringer og lyster, vi levede i ondskab og misundelse, var forhadte og hadede hverandre.
4 Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til menneskene blev åbenbaret,
5 frelste han os, ikke for de retfærdige gerningers skyld, vi havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed, ved badet til genfødelse og fornyelse ved Helligånden,
6 som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser,
7 for at vi, retfærdiggjorte ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.
8 Dette er troværdig tale, og jeg vil, at du skal indprente det, for at de, som er kommet til tro på Gud, skal beflitte sig på at øve gode gerninger. Dette er godt og gavnligt for menneskene.
9 Men tåbelige stridsspørgsmål og stamtavler og kiv og kampe om loven skal du holde dig fra; thi de er unyttige og ufrugtbare.
10 En mand, der volder splittelser, skal du vise bort, efter at du én eller to gange har advaret ham;
11 du ved jo, at et sådant menneske er på vildspor og synder, dømt af sig selv.
12 Når jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, så skynd dig at komme til mig i Nikopolis; der har jeg nemlig besluttet at blive vinteren over.
13 Den lovkyndige Zenas og Apollos skal du omhyggelig udruste til deres rejse, for at de ikke skal mangle noget.
14 Også vore folk må lære at øve gode gerninger for at hjælpe, hvor det er nødvendigt, så de ikke skal være uden frugt.
15 Alle, som er hos mig, sender hilsen til dig. Hils dem, som elsker os i troen. Nåde være med eder alle!