Om oversættelsen: Prøveoversættelsen fra 1944 er en del af det indledende arbejde til oversættelsen fra 1948. Denne oversættelse bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.
Desværre er denne oversættelse udgivet fire år før retskrivningsreformen i 1948 — med "aa", "skulde", "vilde", "kunde" og med navneord med stort. Samtidig har man beholdt "eder" i stedet for "jer" for at bevare det gamle kirkesprog. Det gør, at sproget virker "støvet", men oversættelsen er alligevel på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
Om bogen: Titusbrevet er et af de tre "pastorale epistler", som næsten ingen teologer i dag tror på, er skrevet at Paulus. Se evt. Paulus: Ægte og Uægte Epistler
Hilsen, 1-4. Forskrifter om Menighedsforstandere, 5-9. Advarsel mod Vranglærere, 10-16.
|
|
1 Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel for at vække Tro hos Guds udvalgte og Erkendelse af den Sandhed, der sigter paa Gudsfrygt,
2 udsendt, fordi der er et Haab om evigt Liv, som den Gud, der ikke lyver, har forjættet fra evige Tider -
3 og da Tiden var inde, aabenbarede han sit Ord ved det Budskab, som blev mig betroet efter Befaling af Gud vor Frelser -
4 sender Hilsen til Titus, sit ægte Barn i fælles Tro: Naade og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Frelser!
5 Naar jeg efterlod dig paa Kreta, var det, for at du skulde bringe i Orden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i alle Byer, saadan som jeg foreskrev dig:
6 det skal være en Mand, der ikke er noget at klage paa, een Kvindes Mand, med troende Børn, som ikke er i Vanry for Udsvævelser eller er genstridige.
7 Thi en Tilsynsmand bør som en Guds Husholder være en Mand, der ikke er noget at klage paa, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke drikfældig eller voldsom, ikke ude efter skammelig Vinding,
8 men gæstfri, glad ved alt godt, sindig, retfærdig, from, afholdende;
9 han skal holde fast ved det troværdige Ord, saadan som han har lært det, for at han kan være dygtig til baade at formane med den sunde Lære og at overbevise dem, som siger imod.
10 Thi der er, især blandt de omskaarne, mange genstridige, som farer med intetsigende Snak og bedrager Folk.
11 Dem bør man stoppe Munden paa; thi de ødelægger hele Familier ved at føre utilbørlig Lære for skammelig Vindings Skyld.
12 En af dem, en Profet af deres egen Midte, har sagt:
»Kreterne lyver bestandig, er Vilddyr, forslugne og lade.«
13 Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengt i Rette, saa de kan blive sunde i Troen
14 og ikke lægge Vægt paa jødiske Fabler og Bud, givne af Mennesker, som vender sig bort fra Sandheden.
15 Alt er rent for de rene; for de besmittede og vantro er derimod intet rent, men hos dem er baade Forstand og Samvittighed besmittet.
16 De hævder at kende Gud, men i Gerning fornægter de ham, afskyelige som de er, og ulydige og uduelige til enhver god Gerning.
Hvorledes Titus skal formane gamle og unge, Mænd, kvinder og Trælle i Menigheden, 1-10. Guds Naades Opdragelse, 11-15.
1 Men du skal forkynde, hvad der stemmer med den sunde Lære:
2 at ældre Mænd skal være ædruelige, værdige, sindige, sunde i Troen, i Kærligheden, i Udholdenheden;
3 ligesaa at ældre Kvinder i deres Færd skal være, som det sømmer sig hellige; de maa ikke bagtale, ikke være forfaldne til Drik, men de skal være Vejledere i det gode,
4 saa de opmuntrer de unge Kvinder til at være kærlige Hustruer og Mødre,
5 sindige, kyske, huslige, gode, lydige mod deres Mænd, for at Guds Ord ikke skal blive spottet.
6 Forman ligeledes de unge Mænd til at være sindige
7 i alle Forhold, og vær selv et Forbillede i gode Gerninger; og lad dem saa i din Lærergerning møde uforfalsket Renhed, Værdighed,
8 sund, upaaklagelig Forkyndelse, saa de, der staar os imod, maa blive til Skamme, fordi de intet ondt har at sige om os.
9 Forman Trællene til at lyde deres Herrer i alt, være dem til Behag, ikke sige dem imod,
10 ikke stikke noget til Side, men vise al god Troskab, saa de i eet og alt kan være en Pryd for Guds, vor Frelsers Lære.
11 Thi Guds Naade blev aabenbaret til Frelse for alle Mennesker
12 og opdrager os til at sige nej til Ugudelighed og verdslige Begæringer og leve sindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende Verden
13 i Forventning om det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Kristi herlige Tilsynekomst,
14 han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor Lovløshed og rense sig et Ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode Gerninger.
15 Tal saaledes, og forman og irettesæt med al Myndighed. Lad ingen ringeagte dig.
Om Lydighed mod Øvrigheden og Sagtmodghed mod Mennesker, 1-2. Genfødelsen og Frelsen fra Livet i Synden, 3-8. Afvisning af Vranglærere, 9-11. Personlige Meddelelser og Hilsener, 12-15.
1 Læg dem paa Sinde at underordne sig Myndigheder og Øvrigheder, at være dem lydige, være rede til ethvert godt Arbejde,
2 ikke forhaane nogen, ikke være stridbare, men milde og vise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.
3 Thi vi var selv engang uforstandige, ulydige, vildfarende, Trælle under alle Haande Begæringer og Lyster, vi levede i Ondskab og Misundelse, var forhadte og hadede hinanden.
4 Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Kærlighed til Menneskene blev aabenbaret,
5 frelste han os, ikke for de retfærdige Gerninge[r]s Skyld, vi havde gjort, men paa Grund af sin Barmhjertighed, ved det Bad, der virker Genfødelse og Fornyelse ved Helligaanden,
6 som han i rigt Maal udgød over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
7 for at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, i Haabet skulde blive Arvinger til evigt Liv.
8 Dette er troværdig Tale, og jeg vil, at du skal indprente det, for at de, som er kommet til Tro paa Gud, skal beflitte sig paa at øve gode Gerninger. Dette er godt og gavnligt for Menneskene.
9 Men al taabelig Ordstrid og Stamtavler og Kiv og Kampe om Loven skal du holde dig fra; thi de er unyttige og ufrugtbare.
10 En Mand, der volder Partisplittelse, skal du vise bort, efter at du een eller to Gange har advaret ham;
11 du ved jo, at et saadant Menneske er paa Vildspor og synder, dømt af sig selv.
12 Naar jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, saa skynd dig at komme til mig i Nikopolis; der har jeg nemlig besluttet at blive Vinteren over.
13 Den lovkyndige Zenas og Apollos skal du omhyggelig udruste til deres Rejse, for at de ikke skal mangle noget.
14 Ogsaa vore Folk maa lære at øve gode Gerninger for at hjælpe, hvor det er nødvendigt, saa de ikke skal være uden Frugt.
15 Alle, som er hos mig, sender Hilsen til dig. Hils dem, som elsker os i Troen. Naade være med eder alle!