Om oversættelsen: Prøveoversættelsen fra 1944 er en del af det indledende arbejde til oversættelsen fra 1948. Denne oversættelse bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.
Desværre er denne oversættelse udgivet fire år før retskrivningsreformen i 1948 — med "aa", "skulde", "vilde", "kunde" og med navneord med stort. Samtidig har man beholdt "eder" i stedet for "jer" for at bevare det gamle kirkesprog. Det gør, at sproget virker "støvet", men oversættelsen er alligevel på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
Paulus's Hilsen, 1-2, hans Tak for Læsernes Tro og Kærlighed, 3-8, og hans Bøn for dem om aandelig Vækst, 9-13. Han vidner om Kristus som Guds Søn, ophøjet over Skabningen, Menighedens Hoved og Frelser, 14-23. Han taler om de Lidelser, han maa udholde som Forkynder af Evangeliet, 24-29.
|
|
1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timoteus
2 sender Hilsen til de hellige i Kolossæ, de troende Brødre i Kristus: Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader!
3 Vi takker altid Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, naar vi beder for jer,
4 da vi har hørt om jeres Tro i Kristus Jesus og den Kærlighed, som I har til alle de hellige,
5 paa Grund af det Haab, som ligger rede til jer i Himlene. Om det har I allerede tidligere hørt gennem Sandhedens Ord, det Evangelium,
6 der er kommet til jer, ligesom det ogsaa i hele Verden bærer sin Frugt og vokser sin Vækst, som det har gjort ogsaa hos jer lige fra den Dag, da I hørte det og lærte Guds Naade at kende, som den i Sandhed er.
7 Saaledes har I jo lært af Epafras, vor elskede Medtjener, som er jer en tro Kristi Tjener;
8 det er ogsaa ham, der har fortalt os om jeres Kærlighed i Aanden.
9 Derfor har vi fra den Dag, vi hørte det, heller ikke holdt op at bede for jer og ønske, at I maa blive fyldt af Indsigt i Guds Vilje med al Visdom og aandelig Forstaaelse,
10 saa I kan vandre Herren værdigt, i alle Maader ham til Behag, idet I bærer Frugt og vokser i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud
11 og styrkes efter hans Herligheds Vælde med al Styrke til al Udholdenhed og Taalmodighed med Glæde
12 og takker Faderen, som gjorde jer skikkede til at faa Del i de helliges Arvelod i Lyset,
13 han, som friede os ud af Mørkets Magt og førte os over i sin elskede Søns Rige.
14 I ham har vi Forløsningen, Syndernes Forladelse;
15 og han er den usynlige Guds Billede, førstefødt forud for al Skabningen;
16 thi i ham skabtes alt i Himlene og paa Jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronende Aander eller Herskere eller Magter eller Myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham;
17 og han er før alt, og alt bestaar ved ham.
18 Han er Hovedet for Legemet, Kirken; han er Begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulde være den ypperste blandt alle;
19 thi Gud besluttede at lade hele Fylden bo i ham
20 og ved ham at forlige alt med sig, hvad enten det er paa Jorden eller i Himlene, idet han stiftede Fred ved Blodet paa hans Kors.
21 Ogsaa jer, som engang var fremmede for ham og fjendske af Sind i jeres onde Gerninger,
22 har han nu forligt i hans jordiske Legeme ved Døden for at fremstille jer hellige og uden Dadel og Anklage for sit Aasyn,
23 saa sandt I bliver i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade jer rokke fra det Haab, der skænkes i det Evangelium, I har hørt, og som er prædiket for enhver Skabning under Himmelen, det, som jeg Paulus er blevet Tjener for.
24 Nu glæder jeg mig over det, jeg maa lide for jer; og hvad der mangler af Kristus-Trængsler, er jeg ved at udfylde i mit Kød for hans Legemes, Kirkens, Skyld.
25 Thi dens Tjener er jeg blevet ifølge den Husholdergerning fra Gud, som blev mig givet, at jeg overalt skal forkynde jer Guds Ord,
26 den Hemmelighed, der har været skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er blevet aabenbaret for hans hellige;
27 for dem vilde Gud kundgøre, hvilken Rigdom paa Herlighed denne Hemmelighed rummer blandt Hedningerne, nemlig Kristus i jer, Herlighedens Haab.
28 Ham forkynder vi, idet vi paaminder hvert Menneske og lærer hvert Menneske med al Visdom, for at vi kan fremstille ethvert Menneske som fuldkomment i Kristus.
29 Det er ogsaa det, jeg slider og kæmper for med hans Kraft, som virker mægtigt i mig.
Paulus's aandelige Kamp for Læsernes kristelige Vækst, 1-3. Formaning til at blive ved Kristus og ikke lade Menneskers formentlige Visdom drage dem fra ham, 4-8. I Kristus, som de i Daaben er indviet til, findes Frelse og Sejr over alle fjendske Aandemagter, 9-15. Advarsel mod falske Lærere med deres Engledyrkelse og udvortes Regler for Afholdenhed, 16-23.
1 Jeg vil nemlig, at I skal vide, hvor svær en Kamp jeg er stedt i for jer og for dem i Laodikea og for alle de andre, som aldrig har truffet mig personlig,
2 for at deres Hjerter maa opmuntres, derved at de sammenknyttes -i Kærlighed og naar til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom og til Erkendelse af Guds Hemmelighed: Kristus,
3 i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte er skjulte til Stede.
4 Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage jer med overtalende Ord.
5 Thi selv om jeg ogsaa legemligt er fraværende, er jeg dog i Aanden hos jer og glæder mig ved at se den Orden, som findes hos jer, og Fastheden i jeres Tro paa Kristus.
6 Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, saa lev jeres Liv i ham,
7 idet I er rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i Troen, saaledes som I har lært, og bliver rige paa Taksigelse.
8 Tag jer i Agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig Visdom og tomt Bedrag, som støtter sig paa Menneskers Overlevering og Verdens »Magter«, ikke paa Kristus.
9 Thi i ham bor hele Guddomsfylden legemlig,
10 og i denne Fylde har I Del, naar I er i ham, som er Hoved for enhver Magt og Myndighed.
11 I ham er I ogsaa blevet omskaaret med en Omskærelse, som ikke bliver udført med Hænder, men bestaar i Afførelsen af det kødelige Legeme, det vil sige Kristus-Omskærelsen,
12 idet I blev begravet med ham i Daaben, og i den blev I ogsaa sammen med ham opvakt ved Troen paa Guds Indgriben, da han opvakte ham fra de døde.
13 Ja, ogsaa jer, som var døde i jeres Overtrædelser og uomskaarne syndige Menneskenatur, jer levendegjorde Gud sammen med ham, da han tilgav os alle vore Overtrædelser.
14 Han udslettede det anklagende Skyldbrev med dets Lovbestemmelser, det som var imod os; han tog det bort ved at nagle det til Korset.
15 Han afvæbnede Magterne og Myndighederne og stillede dem aabenlyst til Skue, da han førte dem i Sejrstog ved Kristus.
16 Lad derfor ingen dømme jer for Mad og Drikke eller med Hensyn til Højtid, Nymaane eller Sabbat;
17 det er alt sammen kun en Skygge af det, der skulde komme, men Legemet selv kom med Kristus.
18 Lad jer ikke frakende Sejrsprisen af nogen, hvis Lyst staar til »Ydmyghed« og Engledyrkelse, og som fordyber sig i, hvad han har set i Syner, uden Grund opblæst af sit kødelige Sind,
19 og som ikke holder fast ved Hovedet, nemlig ham ud af hvem hele Legemet vokser Guds Vækst, medens det hjælpes og sammenholdes ved sine Bindeled og Baand.
20 Naar I med Kristus er døde bort fra. Verdens »Magter«, hvorfor vil I da, som om I stadig levede i Verden, gaa ind under Forskrifter:
21 »Tag ikke, smag ikke, rør ikke!« -
22 Ting, der alle er bestemt til at bruges op og forgaa - alt efter Menneskebud og Menneskelære?
23 Thi al saadant har vel med sin selvgjorte Gudsdyrkelse og »Ydmyghed« og Skaanselsløshed mod Legemet Ry for Visdom, men der er ikke nogen Ære ved det; det tjener kun til Tilfredsstillelse af den syndige Menneskenatur!
Formaning til Helliggørelse, 1-4, til Brud med de hedenske Synder, 5-11, og til et Liv i kristelige Dyder, 12-17. Ægtefællers, Børns, Trælles og Herrers Pligter, 18-4,1.
1 Naar I altsaa er opstandne sammen med Kristus, saa søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre Haand.
2 Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører Jorden til.
3 I er jo døde, og jeres Liv er skjult med Kristus i Gud.
4 Naar Kristus, vort Liv, aabenbares, da skal ogsaa I aabenbares sammen med ham i Herlighed.
5 Saa overgiv da til Døden de Lemmer, der hører Jorden til: Utugt, Urenhed, Brynde, ond Lyst, ogsaa Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;
6 for disse Synders Skyld kommer Guds Vrede.
7 Dem vandrede I ogsaa engang i, da I levede jeres Liv i dem.
8 Men nu skal ogsaa I aflægge det alt sammen: Vrede, Hidsighed, Ondskab, Spot, skamløs Snak af jeres Mund.
9 Lyv ikke for hverandre, da I jo har afført jer det gamle Menneske med dets Gerninger
10 og iført jer det nye, som fornyes til sand Erkendelse efter hans Billede, der skabte det.
11 Her er ikke Forskel paa Græker og Jøde, omskaaren og uomskaaren, Barbar, Skyte, Træl og fri, men Kristus er alt og i alle.
12 Saa ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Taalmodighed;
13 bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; som Herren tilgav jer, saaledes skal ogsaa I gøre!
14 Og over alt dette skal I iføre jer Kærligheden, som er det fuldkomne Baand.
15 Og lad Kristi Fred raade i jeres Hjerter; til den blev I kaldede som Lemmer paa samme Legeme; og vær taknemmelige!
16 Lad Kristi Ord i rigt Maal bo hos jer, saa I med al Visdom lærer og paaminder hverandre med Salmer, Hymner og aandelige Sange og synger med Taknemmelighed i jeres Hjerter for Gud.
17 Og alt, hvad I tager jer for i Ord eller Handling, gør det alt sammen i Herren Jesu Navn og sig Gud Fader Tak ved ham.
18 I Hustruer! underordner jer under jeres Mænd, som det sømmer sig i Herren.
19 I Mænd! elsk jeres Hustruer, og vær ikke bitre imod dem.
20 I Børn! adlyd jeres Forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt.
21 I Fædre! lad være at opirre jeres Børn, for at de ikke skal blive forskræmt.
22 I Trælle! vær i alle forhold lydige mod jeres jordiske Herrer, ikke med Øjentjeneste som de, der vil tækkes Mennesker, men af et oprigtigt Hjerte i Ærefrygt for Herren.
23 Hvad I end har for, gør det af Hjertet som for Herren og ikke for Mennesker.
24 I ved jo, at I til Gengæld af Herren skal faa Arven; Kristus skal være den Herre, I tjener.
25 Thi den, som gør Uret, skal faa igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Personsanseelse.
Formaning til Bøn, 2-4, og Visdom i Adfærd, 5-6. Tykikus og Onesimus skal meddele, hvorledes det gaar Paulus, 7-9. Hilsener. Opfordring til at bytte Brev med Laodikenerne. Alvorlig Paamindelse til Arkippus, 10-17. Egenhændig Slutningshilsen, 18.
1 I Herrer! yd jeres Trælle, hvad ret og billigt er; I ved jo, at ogsaa I har en Herre i Himmelen.
2 Vær udholdende i Bønnen og aarvaagne i den med Taksigelse.
3 Og bed tillige for os, at Gud vil aabne os en Dør for Ordet, saa vi kan forkynde Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogsaa er i Lænker;
4 ja, bed om, at jeg maa aabenbare den med de rette Ord.
5 Omgaas med Visdom dem, der er udenfor, saa I udnytter det gunstige Øjeblik.
6 Jeres Tale skal altid være vindende, krydret med Salt, saa I ved, hvorledes I bør svare enhver især.
7 Hvorledes det gaar mig i alle Maader, vil Tykikus, den elskede Broder og trofaste Hjælper og Medtjener i Herren, meddele jer;
8 ham sender jeg til jer, for at I kan faa at vide, hvordan vi har det, og for at han skal opmuntre jeres Hjerter.
9 Tillige sender jeg Onesimus, den tro og elskede Broder, som er een af jeres egne. De vil fortælle jer, hvorledes alt staar til her.
10 Min Medfange Aristarkus sender Hilsen til jer, og det samme gør Markus, Barnabas's Fætter, som I har faaet Paalæg om; hvis han kommer til jer, saa tag vel imod ham.
11 Ogsaa Jesus, som kaldes Justus, sender Hilsen. Af de omskaarne er disse de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som har været mig til Trøst.
12 Epafras, som er een af jeres egne, sender Hilsen til jer; han er en Kristi Jesu Tjener og strider altid for jer i sine Bønner, for at I maa staa, fuldkomne og fuldt forvissede om, hvad der i enhver Sag er Guds Vilje.
13 Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for jer og for dem i Laodikea og dem i Hierapolis.
14 Lægen Lukas, den elskede, hilser jer, og Demas.
15 Hils Brødrene i Laodikea og Nymfa og Menigheden i hendes Hus.
16 Og naar dette Brev er læst op hos jer, saa sørg for, at det tillige bliver læst op i Laodiken[s]ernes Menighed, og at I ogsaa faar Brevet fra Laodikea at læse.
17 Og sig til Arkippus: Agt vel paa den Tjeneste, du har faaet i Herren, saa du gør Fyldest i den.
18 Hilsen med min, Paulus's, Haand! Kom mine Lænker i Hu! Naade være med eder!