Om oversættelsen: Oversættelsen fra 1948 bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607. Denne oversættelsen er på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
|
|
1 Paulus og Timoteus, Kristi Jesu tjenere, sender hilsen til alle de hellige i Kristus Jesus i Filippi med deres tilsynsmænd og menighedstjenere.
2 Nåde være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!
3 Jeg takker min Gud, hver gang jeg kommer jer i hu,
4 og beder altid, i alle mine bønner, for jer alle med glæde,
5 fordi I fra den første dag indtil nu i fællesskab med os har virket for evangeliet,
6 og jeg er overbevist om, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag.
7 Det er jo kun ret af mig at tænke således om jer alle, da jeg har jer i mit hjerte, både når jeg sidder lænket, og når jeg forsvarer og begrunder evangeliet, fælles som I jo alle er med mig om nåden.
8 Thi Gud er mit vidne, at jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed.
9 Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må blive mere og mere rig på indsigt og al dømmekraft,
10 så I kan skønne, hvad der er det væsentlige, for at I må være rene og lydefri på Kristi dag,
11 fyldte med retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til ære og pris.
12 Jeg vil, at I skal vide, brødre! at det, der er sket med mig, snarest har fremmet evangeliet.
13 Derved er det nemlig blevet klart for hele livvagten og alle de andre, at det er i Kristus, jeg bærer mine lænker.
14 Og de fleste af brødrene er ved mine lænker blevet så tillidsfulde i Herren, at de med større mod forkynder Guds ord uden frygt.
15 Ganske vist prædiker nogle Kristus af misundelse og stridslyst, men andre også af god vilje;
16 disse sidste gør det af kærlighed, da de ved, at jeg er sat til at forsvare evangeliet;
17 de første derimod forkynder Kristus af egennytte, ikke med rent sind, men i den tanke at føje ny trængsel til mine lænker.
18 Men hvad, Kristus forkyndes dog på enhver måde, hvad enten det er med bagtanke eller i oprigtighed, og det glæder jeg mig over. Ja, jeg vil blive ved at glæde mig over det,
19 thi jeg ved, at det skal føre til frelse for mig ved jeres bøn og ved Jesu Kristi Ånds bistand,
20 som det da også er min inderlige længsel og mit håb, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid med al frimodighed må blive forherliget i mit legeme, enten det bliver gennem liv eller død.
21 Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en vinding.
22 Men hvis det at leve i dette legeme for mig betyder arbejde, som bærer frugt, hvad skal jeg så vælge?
23 Jeg ved det ikke, men drages til begge sider: jeg har lyst til at bryde op og være sammen med Kristus, thi det var langt, langt bedre;
24 men for jeres skyld er det mere nødvendigt, at jeg bliver i legemet;
25 og forvisset herom ved jeg, at jeg skal vedblive at leve og forblive hos jer alle til jeres fremgang og glæde i troen,
26 for at I, derved at jeg endnu en gang kommer til jer, kan få end mere grund til i Kristus Jesus at prise jer lykkelige over mig.
27 Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt, så jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I står fast i én Ånd og med én sjæl strider sammen for troen på evangeliet.
28 uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne; det er jo for dem et vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses, og det er Guds værk.
29 Thi af nåde blev det jer givet for Kristi Skyld — ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld,
30 idet I kæmper den samme kamp, som I før så mig stå i og nu hører, at jeg fremdeles står i.
1 Hvis da formaning i Kristus betyder noget, hvis opmuntring i kærlighed, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig kærlighed og barmhjertighed betyder noget,
2 så gør min glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have den samme kærlighed, samme sjæl, samme sind.
3 Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv,
4 og se ikke hver på sit eget, men også på de andres.
5 Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus:
6 Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig.
7 men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske,
8 ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.
9 Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne,
10 for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden,
11 og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!
12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven;
13 thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.
14 Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder,
15 for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden,
16 medens I holder fast ved livets ord, og derved skaffer mig den ros på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller slidt forgæves.
17 Ja, om end mit blod skal udgydes som drikoffer, medens jeg frembærer jeres tro og bringer den som et offer, så glæder jeg mig dog, og glæder mig med jer alle.
18 På samme vis skal også I glæde jer, og glæde jer med mig!
19 Jeg har det håb i Herren Jesus snart at kunne sende Timoteus til jer, så også jeg kan få den opmuntring at høre, hvordan det står til hos jer.
20 Thi jeg har ingen med et sind som hans, der så oprigtigt vil drage omsorg for, hvordan det går jer.
21 Thi alle søger de deres eget, ikke det, som hører Kristus Jesus til.
22 Men hans prøvede troskab kender I; I ved, at han har stået i evangeliets tjeneste sammen med mig, som en søn hjælper sin fader.
23 Ham håber jeg altså at sende, så snart jeg har overblik over mine forhold.
24 Og jeg har i Herren den faste tro, at jeg også selv snart skal komme.
25 Men jeg har fundet det nødvendigt at sende Epafroditus tilbage til jer, min broder og medarbejder og medstrider, jeres udsending og tjener, der skulle hjælpe mig med, hvad jeg trænger til.
26 Han længes nemlig efter jer alle og er urolig, fordi I har hørt, at han var blevet syg.
27 Ja, han var også syg og døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, og ikke blot over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulle have sorg på sorg.
28 Derfor skynder jeg mig meget at sende ham, så I kan få den glæde at se ham igen, og jeg have en bekymring mindre.
29 Tag nu imod ham i Herren med stor glæde og hold den slags mænd i agt og ære;
30 thi under arbejdet for Kristus satte han sit liv i vove og kom døden nær for at bøde på, at jeg i den gave, I sendte mig, måtte savne jer selv.
1 I øvrigt, mine brødre, glæd jer i Herren! At skrive det samme igen til jer volder ikke mig besvær og slår det fast for jer.
2 Tag jer i agt for hundene, tag jer i agt for de ondsindede arbejdere, tag jer i agt for »de sønderskårne«.
3 Thi »de omskårne«, det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes,
4 Skønt jeg for min del også har noget sådant at sætte min lid til. Hvis nogen anden mener, at han kan sætte sin lid til noget udvortes, kan jeg det endnu mere,
5 jeg, som er omskåren på den ottende dag, som er af Israels folk, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer,
6 nidkær forfølger af kirken, ulastelig efter lovretfærdighedens krav.
7 Men det, der engang var mig fordele, det har jeg for Kristi skyld lært at regne for tab.
8 Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje
9 og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen,
10 og for at jeg må kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser, så jeg bliver lig med ham i hans død,
11 om jeg dog måtte nå frem til opstandelsen fra de døde.
12 Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunne gribe det, fordi jeg selv blev grebet af Kristus Jesus.
13 Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran,
14 jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.
15 Lad da alle os, som er »fuldkomne«, have dette sindelag; og er der noget, I ser anderledes på, så vil Gud åbenbare jer også det;
16 blot vi, så vidt vi er kommet, vandrer fremad i samme spor.
17 Vær mine efterfølgere, brødre! og agt på dem, der vandrer efter det forbillede, I har i os.
18 Thi, som jeg ofte har sagt jer og nu igen siger med tårer: mange vandrer som fjender af Kristi kors,
19 de ender i fortabelse, bugen er deres gud, og de sætter en ære i deres skam, jordbundne som de er af sind.
20 Det borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene, og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser;
21 han skal forvandle vort fornedrelseslegeme og give det samme skikkelse som hans herlighedslegeme ved den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
1 Derfor, mine brødre, som jeg elsker og længes efter, min glæde og sejrskrans! stå da således fast i Herren, I elskede!
2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
3 Ja, jeg beder også dig, der i sandhed er min hjælper, tag dig af dem; thi de har stridt sammen med mig i arbejdet for evangeliet, de såvel som Klemens og mine andre medarbejdere, hvis navne står i livets bog.
4 Glæd jer altid i Herren; jeg siger igen: glæd jer!
5 Lad alle mennesker mærke, at I har et mildt sind! Herren er nær!
6 Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse;
7 så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.
8 I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!
9 Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer.
10 Det har været mig en stor glæde i Herren, at I nu omsider er kommet til kræfter, så I har kunnet tænke på mit bedste. Det tænkte I jo også på før, men manglede lejlighed.
11 Jeg siger ikke dette, fordi jeg mangler noget; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
12 Jeg ved, hvad det er at have trange kår, og jeg ved, hvad det er at have overflod; i alt og i alle ting er jeg indviet, både i at være mæt og i at sulte, både i at have overflod og i at lide mangel.
13 Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.
14 Dog var det smukt af jer at stå sammen med mig i min nød.
15 I ved det også selv, filippere! at i evangeliets første tider, da jeg var rejst fra Makedonien, var I den eneste menighed, der havde regnskab med mig over »givet og modtaget«.
16 Thi endog medens jeg var i Tessalonika, sendte I mig både én og to gange, hvad jeg trængte til.
17 Ikke at jeg attrår gaven, men jeg attrår den frugt, som fylder godt på jeres indtægtsside!
18 Herved anerkender jeg modtagelsen af alt! Nu har jeg overflod; jeg har fuldt op, efter at jeg gennem Epafroditus har modtaget jeres gave, »en liflig duft«, et kærkomment offer, velbehageligt for Gud.
19 Så skal da min Gud, rig som han er, herligt i Kristus Jesus fuldt ud give jer alt, hvad I trænger til.
20 Ham, vor Gud og Fader, være æren i evighedernes evigheder! Amen.
21 Hils hver enkelt af de hellige i Kristus Jesus.
22 De brødre, som er hos mig, sender hilsen til jer. Alle de hellige sender jer hilsen, først og fremmest de, der hører til kejserens hus.
23 Herren Jesu Kristi nåde være med eders ånd!