Filipperbrevet

Om oversættelsen: Prøveoversættelsen fra 1944 er en del af det indledende arbejde til oversættelsen fra 1948. Denne oversættelse bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.

Desværre er denne oversættelse udgivet fire år før retskrivningsreformen i 1948 — med "aa", "skulde", "vilde", "kunde" og med navneord med stort. Samtidig har man beholdt "eder" i stedet for "jer" for at bevare det gamle kirkesprog. Det gør, at sproget virker "støvet", men oversættelsen er alligevel på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.

Kapitler: 1 2 3 4

Kapitel 1

Hilsen, 1-2. Paulus's Tak til Gud for Læserne og Forbøn for deres aandelige Vækst, 3-11. Hans Fangenskab har tjent til Fremgang for Evangeliet, hvorfor han frimodig ser i Møde, hvad der venter ham, enten det bliver Liv eller Død, 12-26. Formaning til Sammenhold og Frimodighed, 27-30.

Dansk Bibel fra 1531
Paulus  1531

1 Paulus og Timoteus, Kristi Jesu Tjenere, sender Hilsen til alle de hellige i Kristus Jesus i Filippi med deres Tilsynsmænd og Menighedstjenere.
2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!

3 Jeg takker min Gud, hver Gang jeg kommer jer i Hu,
4 og beder altid, i alle mine Bønner, for jer alle med Glæde,
5 fordi I fra den første Dag indtil nu har taget Del i Arbejdet for Evangeliet,
6 og jeg er overbevist om, at han, som har begyndt sin gode Gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag.
7 Det er jo kun ret af mig at tænke saaledes om jer alle, da jeg har jer i mit Hjerte, baade naar jeg sidder lænket, og naar jeg forsvarer og begrunder Evangeliet, fælles som I jo alle er med mig om Naaden.
8 Thi Gud er mit Vidne, at jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige Kærlighed.
9 Og det beder jeg om, at jeres Kærlighed stadig maa blive mere og mere rig paa Indsigt og al Dømmekraft,
10 saa I kan skønne, hvad der er det væsentlige, for at I maa være rene og lydefri paa Kristi Dag,
11 fyldte med Retfærdigheds Frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til Ære og Pris.

12 Jeg vil, at I skal vide, Brødre! at det, der er sket med mig, snarest har tjent til Fremgang for Evangeliet.
13 Derved er det nemlig blevet klart for hele Livvagten og alle de andre, at det er i Kristus, jeg bærer mine Lænker.
14 Og de fleste af Brødrene er ved mine Lænker blevet saa tillidsfulde i Herren, at de med større Mod forkynder Guds Ord uden Frygt.
15 Ganske vist prædiker nogle Kristus af Misundelse og Stridslyst, men andre ogsaa af god Vilje;
16 disse sidste gør det af Kærlighed, da de ved, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet;
17 de første forkynder Kristus af Egennytte, ikke med rent Sind, men i den Tanke at føje ny Trængsel til mine Lænker.
18 Hvad saa? Kristus forkyndes dog paa enhver Maade, hvad enten det er med Bagtanke eller i Oprigtighed, og det glæder jeg mig over. Ja, jeg vil blive ved at glæde mig over det,
19 thi jeg ved, at det skal føre til Frelse for mig ved jeres Bøn og ved Jesu Kristi Aands Bistand,
20 som det da ogsaa er min inderlige Længsel og mit Haab, at jeg ikke skal blive til Skamme i noget, men at Kristus nu som altid maa blive forherliget med al Frimodighed i mit Legeme, enten det bliver gennem Liv eller Død.
21 Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en Vinding.
22 Men hvis det at leve i dette Legeme for mig betyder Arbejde, som bærer Frugt, hvad skal jeg saa vælge?
23 Jeg ved det ikke, men drages til begge Sider: jeg har Lyst til at bryde op og være sammen med Kristus, thi det var langt, langt bedre;
24 men for jeres Skyld er det mere nødvendigt, at jeg bliver i Legemet;
25 og forvisset herom ved jeg, at jeg skal vedblive at leve og forblive hos jer alle til jeres Fremgang og Glæde i Troen,
26 for at I, derved at jeg endnu en Gang kommer til jer, kan faa end mere Grund til i Kristus Jesus at prise jer lykkelige over mig.

27 Kun skal I sammen leve et Liv, der er Kristi Evangelium værdigt, saa jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I staar fast i een Aand og med een Sjæl strider sammen for Troen paa Evangeliet
28 uden i nogen Henseende at lade jer skræmme af Modstanderne; det er jo for dem et Vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses, og det er Guds Værk.
29 Thi af Naade blev det jer givet for Kristi Skyld ikke blot at tro paa ham, men ogsaa at lide for hans Skyld,
30 idet I kæmper den samme Kamp, som I før saa mig staa i og nu hører, at jeg fremdeles staar i.

Kapitel 2

Paulus formaner til Enighed og Selvfornægtelse efter Kristi Forbillede, 1-11 og til alvorlig Stræben efter Frelsen, 12-18. Han haaber snart at sende Timoteus til dem, 19-24, og sender Epafroditus tilbage, 25-30.

1 Hvis da Formaning i Kristus betyder noget for jer, hvis Opmuntring i Kærlighed, hvis Aandens Fællesskab, hvis inderlig Kærlighed og Barmhjertighed betyder noget for jer,
2 saa gør min Glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have den samme Kærlighed, samme Sjæl, samme Sind.
3 Gør intet af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men agt i Ydmyghed hverandre højere end jer selv,
4 og se ikke hver paa sit eget, men ogsaa paa de andres.
5 Lad det samme Sindlag være i jer, som var i Kristus Jesus:
6 da han var i Guds Skikkelse, ansaa han ikke det at være Gud lig for et røvet Bytte,
7 men han gav Afkald derpaa ved at tage Tjenerskikkelse paa og blive Mennesker lig; og da han i sin Fremtræden var blevet som et Menneske at se til,
8 ydmygede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Døden paa et Kors.
9 Derfor har Gud ogsaa højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
10 for at i Jesu Nayn alle Knæ skal bøje sig, baade i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
11 og alle Tunger bekende til Gud Faders Ære, at Jesus Kristus er Herren.

12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I ogsaa nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde paa jeres Frelse med Frygt og Bæven;
13 thi Gud er den, som virker i jer baade at ville og at virke, for at hans gode Vilje kan ske.
14 Alt skal I gøre uden Knurren og Betænkeligheder,
15 for at I maa blive ulastelige og uden Svig, Guds dadelfrie Børn midt i en vanartet og forvildet Slægt, hvor I skinner som Himmellys i Verden,
16 medens I holder fast ved Livets Ord, og derved skaffer mig den Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller slidt forgæves.
17 Ja, omend mit Blod skal udgydes som Drikoffer, medens jeg frembærer jeres Tro og bringer den som et Offer, saa glæder jeg mig dog, og glæder mig med jer alle.
18 Paa samme Vis skal ogsaa I glæde jer, og glæde jer med mig!

19 Jeg har det Haab i Herren Jesus snart at kunne sende Timoteus til jer, saa ogsaa jeg kan faa den Opmuntring at høre, hvordan det staar til hos jer.
20 Thi jeg har ingen med et Sind som hans, der saa oprigtigt vil drage Omsorg for jeres Ve og Vel.
21 Thi alle søger de deres eget, ikke det, som hører Kristus Jesus til.
22 Men hans prøvede Troskab kender I; I ved, at han har staaet i Evangeliets Tjeneste sammen med mig, som en Søn hjælper sin Fader.
23 Ham haaber jeg altsaa at sende, saa snart jeg kan overse mine Forhold.
24 Og jeg har i Herren den faste Tro, at jeg ogsaa selv snart skal komme.

25 Men jeg har fundet det nødvendigt at sende Epafroditus tilbage til jer, min Broder og Medarbejder og Medstrider, jeres Udsending og Tjener, der skulde hjælpe mig med, hvad jeg trænger til.
26 Han længes nemlig efter jer alle og er urolig, fordi I har hørt, at han var blevet syg.
27 Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, og ikke blot over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde haveSorg paa Sorg.
28 Derfor skynder jeg mig meget at sende ham, saa I kan faa den Glæde at se ham igen, og jeg have en Bekymring mindre.
29 Tag nu imod ham i Herren med stor Glæde og hold den Slags Mænd i Agt og Ære;
30 thi under Arbejdet for Kristus satte han sit Liv i Vove og kom Døden nær for at bøde paa, at jeg maatte savne jer selv i den Gave, I sendte mig.

Kapitel 3

Advarsel mod jødiske Vranglærere; Paulus's Fortrin som født Jøde er ham intet værd, 1-11. Om den kristelige Fuldkommenhed, 12-16. Paulus som Forbillede, modsat Vranglærerne, 17-4, 1.

1 I øvrigt, mine Brødre, glæd jer i Herren! At skrive det samme igen til jer volder ikke mig Besvær og slaar det fast for jer.

2 Tag jer i Agt for Hundene, tag jer i Agt for de slette Arbejdere, tag jer i Agt for de sønderskaarne«.
3 Thi »de omskaarne«, det er os, som tjener Gud ved hans Aand og priser os lykkelige i Kristus Jesus og ikke sætter vor Lid til udvortes Fortrin,
4 skønt jeg for min Del ogsaa har saadanne Fortrin, jeg kunde sætte min Lid til. Hvis nogen anden mener, at han kan sætte sin Lid til noget udvortes, kan jeg det endnu mere,
5 jeg som er omskaaren paa den ottende Dag, som er af Israels Folk, af Benjamins Stamme, fuldblods Hebræer, lovtro Farisæer,
6 nidkær Forfølger af Kirken, ulastelig efter Lovretfærdighedens Krav.
7 Men det, der engang var mig Fordele, det har jeg for Kristi Skyld lært at regne for Tab.
8 Ja, jeg regner i Sandhed alt for Tab i Sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For hans Skyld har jeg lidt Tab paa alt og regner det for Skarn, for at jeg kan faa Kristus i Eje
9 og findes i ham, idet jeg ikke har min egen Retfærdighed, der faas gennem Loven, men den, der faas ved Tro paa Kristus, Retfærdigheden fra Gud grundet paa Troen,
10 og for at jeg maa kende ham og Kraften i hans Opstandelse og Fællesskabet med ham i hans Lidelser, idet jeg ligedannes med hans Død,
11 om jeg dog maatte naa frem til Opstandelsen fra de døde.

12 Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, fordi jeg selv blev grebet af Kristus Jesus.
13 Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det.
14 Men eet gør jeg: jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, og jager frem mod Maalet, den Sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.
15 Lad da alle os, som er »fuldkomne«, have dette Sindelag; og er der noget, I ser anderledes paa, saa vil Gud aabenbare jer ogsaa det;
16 blot vi, saa vidt vi er kommet, vandrer videre i samme Spor.

17 Vær mine Efterfølgere, Brødre! og agt paa dem, der vandrer efter det Forbillede, I har i os.
18 Thi, som jeg ofte har sagt jer og nu igen siger med Taarer: mange vandrer som Fjender af Kristi Kors,
19 de ender i Fortabelse, Bugen er deres Gud, og de sætter en Ære i deres Skam, jordbundne som de er af Sind.
20 Det Borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene, og derfra venter vi ogsaa Herren Jesus Kristus som Frelser;
21 han skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive af samme Art som hans Herligheds Legeme ved den Kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.

Kapitel 4

Formaninger til Enighed, 2-3, til kristelig Glæde, til ret Bøn, til at stræbe efter alt godt, 49. Paulus's Tak for den tilsendte Gave, 10-20. Hilsener, Velsignelsesønske, 21-23.

1 Derfor, mine Brødre, som jeg elsker og længes efter, min Glæde og Sejrskrans! staa da saaledes fast i Herren, I elskede!

2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
3 Ja, jeg beder ogsaa dig, der i Sandhed er min Hjælper, tag dig af dem; thi de har stridt sammen med mig i Arbejdet for Evangeliet, de saavel som Klemens og mine andre Medarbejdere, hvis Navne staar i Livets Bog.

4 Glæd jer altid i Herren; jeg siger igen: glæd jer!
5 Lad alle Mennesker kende, at I har et mildt Sind! Herren er nær!
6 Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle Ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under Taksigelse;
7 saa skal Guds Fred, som overgaar alt, hvad Mennesker kan fatte, bevare jeres Hjerter og jeres Tanker i Kristus Jesus.
8 I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, al Dyd og alt, hvad der er Ros værd: det skal I have i Tanke!
9 Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! saa vil Fredens Gud være med eder.

10 Det har været mig en stor Glæde i Herren, at I nu omsider er kommet til Kræfter, saa I har kunnet tænke paa mit Bedste. Det tænkte I jo ogsaa paa før, men manglede Lejlighed.
11 Jeg siger ikke dette, fordi jeg mangler noget; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
12 Jeg ved, hvad det er at have trange Kaar, og jeg ved, hvad det er at have Overflod; i hvad som helst, ja i alt er jeg indviet, baade i at være mæt og i at sulte, baade i at have Overflod og i at lide Mangel.
13 Alt formaar jeg i ham, som giver mig Kraft.
14 Dog var det smukt af jer at staa sammen med mig i min Nød.
15 I ved det ogsaa selv, Filippere! at i Evangeliets første Tider, da jeg var rejst fra Makedonien, var I den eneste Menighed, der havde Regnskab med mig over givet og modtaget.
16 Thi endog medens jeg var i Tessalonika, sendte I mig baade een og to Gange, hvad jeg trængte til.
17 Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som fylder godt paa jeres Indtægtsside!
18 Herved erkender jeg Modtagelsen af det hele! Nu har jeg Overflod; jeg har fuldt op, efter at jeg gennem Epafroditus har modtaget jeres Gave, en liflig Duft, et kærkomment Offer, velbehageligt for Gud.
19 Saa skal da min Gud, rig som han er, herligt i Kristus Jesus fuldt ud give jer alt, hvad I trænger til.
20 Ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.

21 Hils hver enkelt af de hellige i Kristus Jesus.
22 De Brødre, som er hos mig, sender Hilsen til jer. Alle de hellige sender jer Hilsen, først og fremmest de, der hører til Kejserens Hus.
23 Herren Jesu Kristi Naade være med eders Aand!

Andre bøger