Om oversættelsen: Oversættelsen fra 1948 bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607. Denne oversættelsen er på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
|
|
1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel, sender hilsen til de hellige, som er i Efesus, de troende i Kristus Jesus:
2 nåde være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!
3 Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse.
4 Thi før verdens grundvold blev lagt, har han udvalgt os i ham til at være hellige og uden dadel for hans åsyn,
5 og han har i sin kærlighed forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus, ifølge sin egen viljesbeslutning,
6 til lov og pris for sin nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede.
7 I ham har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse, så rig som Guds nåde er.
8 Den gav han os i overstrømmende fylde tillige med al visdom og forstand,
9 da han kundgjorde os sin viljes hemmelighed ifølge den beslutning, som han havde fattet hos sig selv,
10 om den frelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, både det himmelske og det jordiske, i Kristus.
11 I ham har vi også fået vor arvelod, vi, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,
12 for at vi skulle være hans herlighed til lov og pris, vi, som allerede tidligere havde håbet på Kristus.
13 I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse — ja, i ham blev også I, da I kom til troen, beseglet med Helligånden, som var forjættet os,
14 og som er pant på vor arv, så hans ejendomsfolk kan blive forløst, hans herlighed til lov og pris.
15 Derfor kan jeg, siden jeg har hørt om jeres tro på Herren Jesus og jeres kærlighed til alle de hellige,
16 ikke holde op med at takke for jer, når jeg nævner jer i mine bønner.
17 Og jeg beder om, at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham,
18 og at han vil oplyse jeres hjertes øjne, så I forstår, hvilket håb han kaldte jer til, hvor rig på herlighed hans arv er iblandt de hellige,
19 og hvor overvældende stor hans magt er i os, som tror. Det er den samme vældige styrkes indgriben,
20 hvormed han virkede i Kristus, da han opvakte ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i den himmelske verden,
21 højt over alle magter og myndigheder og kræfter og herskere og hvert navn, der nævnes kan, ikke blot i denne verden, men også i den kommende;
22 ja, »alt lagde han under hans fødder,« og ham gav han som hoved over alle ting til kirken,
23 der er hans legeme, fyldt af ham, som giver alle al sin fylde.
1 Også jer har han levendegjort, da I var døde i jeres overtrædelser og synder,
2 som I forhen vandrede i, ledede af denne verdens tidsånd og af herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn.
3 Til dem hørte vi også alle forhen, da vi fulgte vort køds lyster og gjorde, hvad kødet og tankerne ville, og af natur var vi vredens børn ligesom de andre.
4 Men Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af den store kærlighed, hvormed han elskede os,
5 gjort os levende med Kristus, os, som var døde på grund af vore overtrædelser — af nåde er I frelst!
6 Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus,
7 for at han i de kommende tidsaldre kunne vise sin nådes overstrømmende rigdom ved godhed mod os i Kristus Jesus.
8 Thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven;
9 det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig.
10 Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem.
11 Kom derfor i hu, at forhen var I, der var født som hedninger og blev kaldt uomskårne af dem, der har navn efter den omskærelse, man med hænder udfører på legemet —
12 kom i hu, at I på den tid var uden forbindelse med Kristus, udelukkede fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden.
13 Nu derimod, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, kommet nær på grund af Kristi blod.
14 Thi han er vor fred, han, som gjorde begge parter til ét og nedrev det gærde, som skiller, nemlig fjendskabet.
15 Ved sit kød afskaffede han nemlig loven med dens bud og forskrifter, for at han i sig kunne skabe de to til ét nyt menneske og stifte fred
16 og bringe begge parter, forenede i ét legeme, forligelse med Gud ved korset, da han ved dette dræbte fjendskabet.
17 Og han kom og forkyndte fred for jer, som var langt borte, og fred for dem, som var nær.
18 Thi ved ham har vi, begge parter i én Ånd, adgang til Faderen.
19 Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge, men I er de helliges medborgere og Guds husfæller,
20 opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten.
21 I ham sammenføjes hele bygningen og vokser til et helligt tempel i Herren;
22 i ham bliver også I sammen med os opbygget til en Guds bolig i Ånden.
1 Dette er grunden til, at jeg Paulus, Kristi Jesu fange for jeres skyld, I hedninger! —
2 så sandt som I har hørt om den husholdergerning, Gud i sin nåde gav mig med henblik på jer,
3 at jeg ved en åbenbaring fik kendskab til den hemmelighed, hvorom jeg før i korthed har skrevet.
4 Og når I læser det, kan I deraf skønne, at jeg har indsigt i Kristi hemmelighed,
5 som i tidligere slægter ikke var kundgjort for menneskenes børn, således som den nu ved Ånden er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter,
6 nemlig den hemmelighed, at hedningerne er medarvinger, medindlemmede i legemet og meddelagtige i forjættelsen — og alt dette i Kristus Jesus ved evangeliet;
7 og det er jeg blevet tjener for ved den Guds nåde, der blev mig skænket som gave ved hans mægtige indgriben.
8 Ja, mig, den allerringeste af alle hellige, blev den nåde givet at forkynde hedningerne evangeliet om Kristi uransagelige rigdom
9 og at oplyse, hvorledes den frelsesplan er, der fra evighed har ligget gemt som en hemmelighed hos Gud, alle tings skaber,
10 for at Guds visdom nu i al dens mangfoldighed ved kirken skulle gives til kende for magterne og myndighederne i den himmelske verden.
11 Således var fra evige tider det forsæt, som han udførte i Kristus Jesus, vor Herre;
12 i ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang ved troen på ham.
13 Derfor beder jeg jer om ikke at tabe modet over mine trængsler, som jeg lider for jeres skyld; det er jo en ære for jer.
14 For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen,
15 efter hvem ethvert faderforhold i Himmel og på jord har sit navn; og jeg beder om,
16 at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske,
17 at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed,
18 så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er,
19 og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde.
20 Men ham, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår,
21 ham være ære i kirken og i Kristus Jesus gennem alle slægterne i evighedernes evighed! Amen.
1 Så formaner da jeg, den fangne i Herren, jer til at vandre det kald værdigt, hvormed I blev kaldede,
2 med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bærer over med hverandre i kærlighed
3 og stræber efter at bevare Åndens enhed i fredens bånd:
4 ét legeme og én Ånd, ligesom I også blev kaldet til ét håb ved jeres kaldelse,
5 én Herre, én tro, én dåb,
6 én Gud, alles Fader, som er over alle, gennem alle og i alle!
7 Men hver enkelt af os blev nåden givet, alt efter som Kristus har tilmålt ham sin gave.
8 Derfor hedder det: »Han steg op til det høje, bortførte fanger og gav menneskene gaver.«
9 Men i det ord »han steg op« — ligger ikke deri, at han først var steget ned til jordens de lave egne?
10 Han, som steg ned, er også den, som steg op højt over alle Himlene, for at fylde alt.
11 Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere.
12 for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme,
13 indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde,
14 så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningespil, når de underfundigt forleder til vildfarelse.
15 Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv.
16 Ham skyldes det, at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del.
17 Dette siger jeg da og lægger jer i Herren indtrængende på sinde, at I ikke mere må vandre som hedningerne i deres sinds tomhed,
18 formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet i Gud på grund af den uvidenhed, der er i dem som følge af deres hjertes forhærdelse;
19 thi åndeligt afstumpede som de er, har de givet sig tøjlesløsheden i vold, så de i deres havesyge begår alle slags urene handlinger.
20 Men således er I ikke blevet undervist om Kristus,
21 så sandt I har hørt om ham og er blevet oplærte i ham, således som det er sandhed i Jesus:
22 at I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som fordærves ved sine bedrageriske lyster,
23 og fornyes i jeres sinds ånd
24 og iføre jer det nye menneske, der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til.
25 Derfor aflæg løgn og tal sandhed, hver med sin næste; vi er jo hverandres lemmer.
26 »Bliver I vrede, da synd ikke;« lad ikke solen gå ned over jeres vrede;
27 giv ikke heller Djævelen råderum!
28 Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal hellere slide i det og bruge sine hænder til noget godt, for at han kan have noget at give af til den, som er i nød.
29 Lad ingen rådden snak udgå af jeres mund, men kun ord, som er gode til fornøden opbyggelse, så de kan blive til velsignelse for dem, der hører dem.
30 Bedrøv ikke Guds Helligånd, som I blev beseglet med til forløsningens dag.
31 Al bitterhed og hidsighed og vrede og skrig og spot være fjernt fra jer som i det hele al ondskab!
32 Men vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.
1 I skal derfor ligne Gud, som hans elskede børn,
2 og vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os som en gave og et offer, »en liflig duft« for Gud.
3 Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige,
4 ej heller skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt), men hellere taksigelse.
5 Thi det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller havesyg — det er det samme som en afgudsdyrker! — har lod og del i Kristi og Guds rige.
6 Lad ingen bedrage jer med tomme ord; thi for sådanne synders skyld kommer Guds vrede over ulydighedens børn.
7 Gør derfor ikke fælles sag med dem!
8 Thi I var forhen mørke, men nu er I lys i Herren; I skal vandre som lysets børn
9 — lysets frugt består jo i al godhed og retfærdighed og sandhed; —
10 vælg, hvad der er velbehageligt for Herren.
11 Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen.
12 Thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt blot at nævne;
13 men alt dette bliver opklaret, når det bringes for dagen af lyset. Ja, alt det, der bliver opklaret, er selv lys.
14 Det hedder jo: »Vågn op, du som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!«
15 Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise,
16 så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde.
17 Derfor, vær ikke uforstandige, men forstå, hvad der er Herrens vilje.
18 Og drik jer ikke fulde i vin, det fører kun til udsvævelser; men lad jer fylde af Ånden,
19 så I taler hverandre til med salmer og hymner og åndelige sange og synger og spiller i jeres hjerte for Herren
20 og altid siger Gud, vor Fader, tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn
21 og underordner jer under hverandre i ærefrygt for Kristus.
22 I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren;
23 thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved, han er sit legemes frelser.
24 Ja, ligesom kirken underordner sig under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt.
25 I mænd! elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den,
26 for at han kunne hellige den, idet han rensede den i vandbadet ved ordet,
27 og for at han således kunne fremstille kirken for sit åsyn som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant, nej, den skulle være hellig og dadelfri.
28 På samme måde bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer; den, som elsker sin hustru, elsker sig selv.
29 Ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og har omhu for det, ligesom Kristus har for kirken,
30 fordi vi er lemmer på hans legeme.
31 »Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød.«
32 Den hemmelighed, der ligger heri, er dyb; jeg sigter hermed til Kristus og kirken.
33 Dog skal også I hver især elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have ærefrygt for sin mand!
1 I børn! vær lydige i Herren mod jeres forældre, thi det er ret.
2 »Ær din fader og din moder,« dette er jo det første bud, der er knyttet forjættelse til:
3 »for at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden.«
4 Og I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.
5 I trælle! vær lydige mod jeres jordiske herrer, som mod Kristus, med frygt og bæven og af et oprigtigt hjerte;
6 ikke med øjentjeneste som de, der vil tækkes mennesker, men som Kristi tjenere, der gør Guds vilje af hjertet.
7 Og udfør jeres tjeneste med villigt sind, som om I tjente Herren og ikke mennesker.
8 I ved jo, at enhver skal få igen af Herren, hvad godt han gør, enten han er træl eller fri.
9 Og I herrer! gør ligeså mod dem, lad være med at true; I ved jo, at de har deres Herre i Himlene lige så vel som I, og hos ham er der ikke personsanseelse.
10 I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans vældige styrke!
11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.
12 Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.
13 Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt.
14 Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte »retfærdigheden som brynje«,
15 tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium,
16 løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile,
17 tag imod »frelsens hjelm« og Åndens sværd, som er Guds ord.
18 Gør dette til enhver tid under stadig påkaldelse og bøn, idet I altid beder i Ånden, og vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige.
19 Bed også for mig, at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliets hemmelighed,
20 for hvis skyld jeg nu er et sendebud i lænker. Ja, bed om, at jeg må have frimodighed til at tale ret derom.
21 Men for at også I kan få at vide, hvordan det står til hos mig, hvorledes jeg har det, skal Tykikus, den elskede broder og trofaste hjælper i Herren, meddele jer alt;
22 ham sender jeg til jer, netop for at I skal erfare, hvordan det går os, og for at han skal opmuntre jeres hjerter.
23 Fred være med brødrene og kærlighed tillige med tro — fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus!
24 Nåde være med alle dem, som elsker vor Herre Jesus Kristus i hans uforkrænkelighed.