Flavius Josephus: Jødernes krig mod Romerne.

Oversat af Alexander Rasmussen. København, 1905

Udgave af Josephus' værker fra 1681: Den Gale Jesus er omgivet af andre varsler om Jerusalems snarlige fald. Til venstre går porten til templet op, og guderne forlader den truede by. Til højre en stjerne af form som et sværd og ryttere i himlen.
Den Gale Jesus

Historikeren Josephus var af jødisk præsteslægt og levede fra år 37 til ca. år 100. Under krigen mod romerne blev han udnævnt til hærleder over Galilæa.

Da byen Iotapata faldt, blev befolkningen rask væk hugget ned af romerne. Josef gemte sig i en cisterne sammen med 40 andre overlevende, men så kom han pludselig i tanker om, at han fået en vigtig besked fra Gud til den romerske general Vespasian.

Denne besked var så vigtigt, at han lokkede de 40 andre overlevende til at gøre selvmord, hvorefter han overgav sig til romerne. Herefter kunne Josef fortælle general Vepasian, at Gud havde udvalgt ham til den nye verdenshersker. To år senere blev Vespasian virkelig romersk kejser, og den nybagte kejser frigav Josef og adopterede ham. Derefter latiniserede Josef sit navn og tog kejserens efternavn og kejserens søns fornavn: Titus Flavius Josephus.

Efter krigen skrev han om sine oplevelser i syv bind. Værket må betegnes som bestillingsarbejde, og han fortæller selv andetsteds, hvordan hans nye adoptiv- og navne-bror, Kejser Titus, havde læst de syv bind og autoriseret dem. Derfor må sandhedsværdien siges at være diskutabel.

Alle disse forbehold til trods giver Josephus os en levende førstehåndsberetning om en periode, der i lyset af Det Nye Testamente er spændende. Samtidig får vi en grundig gennemgang af Herodes den Store og hans familie, og af essenere, farisæere og saddukæer.

Josephus og Jesus

Udgave af Josephus' værker fra 1681: Maria inviterer oprørerne til nadver i påsken.
Kannibalen Maria

En kristen vil lede forgæves efter holdepunkter for Det Nye Testamente. Josephus skriver 23 kapitler om Herodes den Store, men kender ikke noget til betlehemsstjernen, de hellige tre konger eller Herodes' barnemord.

Senere skriver Josephus om næste generation af Herodesfamilien, men der er ingen hentydninger til, at der på denne tid gik en profet rundt på Genesaret Sø. Det er muligt, at Jesus fodrede 5.000 mennesker "foruden kvinder og børn", men i så fald har disse 5.000 "foruden kvinder og børn" glemt at fortælle det til Josephus.

Bibelen fortæller os, at Jesus blev fulgt af store folkeskarer »fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon« (Markus 3,8-10) og »hele Syrien, og de kom til ham med alle, […] Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan« (Matthæus 4,24-5,1). Desværre er der ikke nogen af disse folkeskarer, der bagefter har videregivet Jesus' kloge ord til Josephus.

Markus 3,8: Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde.
Markus 3,9: Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham.
Markus 3,10: Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham.
Matthæus 4,24: Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem.
Matthæus 4,25: Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.
Matthæus 5,1: Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham.

Derimod kender Josephus andre Messias-kandidater, som f.eks. Theudas. Disse lider dog alle en krank skæbne. Den romerske overmagt havde ikke brug for selvudnævnte frelsere, så hvis Jesus havde optrådt, som der står i Biblen, ville romerne have hugget Jesus og hans disciple ned, inden han nåede at blive korsfæstet.

Pontius Pilatus er med i tre kapitler, men der står ingen steder noget om, at han mødte nogen Jesus. Josephus' beskrivelse af Pilatus harmonerer ikke med det bløddyr, vi møder i Bibelen; tværtimod var virkelighedens Pilatus handlekraftig og brutal. Denne karakteristik bekræftes i øvrigt af Filon.

Under krigen var Josephus general over Galilæa. Han nævner en masse af de byer, han lod forstærke inden angrebet, men Nazaret kender han ikke. Faktisk nævner Josephus ialt 45 byer i Galilæa, men ingen Nazaret.

Den Gale Jesus Bibelen fortæller, hvordan Jesus' død blev ledsaget af storslåede mirakler: solformørkelse, jordskælv og en hær af zombier, og hvordan forhænget til templet blev flænget fra oven og ned. Josephus har aldrig hørt om disse verdensomspændende begivenheder. Som præst er han interesseret i forhænget til templet, som han ofte nævner, men der er ingen hentydning til, at det nogensinde har været flænget.

Bibelen fortæller, hvordan kristendommen voksede hastigt efter Jesus' død: »og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til« (Apostl. G. 2,41), »og tallet på mændene nåede op omkring fem tusind« (Apostl. G. 4,4). I betragtning af, at der har været ca. 25-30.000 indbyggere i Jerusalem, skulle hver fjerde i Jerusalem altså have været kristen. Josephus har derimod aldrig hørt om kristendommen; han udtaler, at der findes tre retninger: »Der var nemlig tre filosofiske Retninger hos Jøderne«, og derefter bruger han 13 kapitler på at beskrive essenere, farisæere og saddukæere.

Apostlenes Gerninger 2,41: De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.
Apostlenes Gerninger 4,4: Men mange af dem, som havde hørt ordet, kom til tro, og tallet på mændene nåede op omkring fem tusind.

Tyve år senere skrev Josephus 20 bind om Jødernes Oldtid. Her gentager han sine ord om de tre retninger, men nævner kort efter en "fjerde retning". Her kunne man tro, Josephus omsider — mere end 60 år efter Jesus' tid — omsider havde hørt om den nye verdensreligion, men nej. Den fjerde retning handler ganske vist om en galilæer, men der er tale om oprøreren Judas af Galilæa.

Josephus fortæller derimod om en galning ved navn Jesus: En ulærd mand, der kom til Jerusalem under højtiden, der grebet af en overnaturlig kraft gik rundt 7½ år og varslede om byens fald, blev anholdt af jøderne, overgivet til romerne, forholdt sig tavs under forhøret, blev pisket, selvom han intet havde gjort, og tilsidst spåede sin egen død. Underligt nok har hverken Josephus eller nogen af Jerusalems indbyggere i løbet af disse 7½ år tænkt på, at denne Jesus skulle minde om en anden Jesus, der havde truet Jerusalems mure for kun 30 år siden.

Det var netop læsning af disse syv bind, der overbeviste mig om, at Jesus aldrig har eksisteret.

Afsnit med relevans til nærværende hjemmeside

Bog 1  Kapitel 10,5Herodes den Store kommer på scenen og fylder resten af Bog 1.
Kapitel 13,9Ypperstepræsten bider øret af sin konkurrent - Mike Tyson-style.
Kapitel 19,1Et voldsomt jordskælv får klipperne til at revne.
Kapitel 33,5-7Herodes den Stores svigtende helbred.
Bog 2 Kapitel 6,3Arkelaos bliver etnark, men ikke konge.
Kapitel 7,3Arkelaos bliver afsat.
Kapitel 8,1Arkelaos' land (dvs. Judæa) kommer ind under romerriget. Judas af Galilæa starter sit oprør.
Kapitel 8,2-13  De tre retninger: Essenere.
Kapitel 8,14De tre retninger: Farisæere og Saddukæere.
Kapitel 9,2Pontius Pilatus.
Kapitel 13,1Neros vanvid omtales i forbifarten, men dette vanvid har åbenbart ikke haft konsekvenser for jøder (og dermed kristne).
Kapitel 13,4En messias-kandidat og hans flok hugges ned af den romerske procurator Felix (se evt. Jesus og romerne).
Kapitel 13,5Endnu en messias-kandidat og hans flok hugges ned af den romerske procurator Felix (se evt. Jesus og romerne).
Kapitel 20,6Josephus forstærker en lang række byer i Galilæa (men har aldrig hørt om Nazaret).
Kapitel 21,10Fredsfyrsten beordrer en synder til at hugge sin egen hånd af for at blive frelst.
Bog 3 Kapitel 5,8Josephus' bog er tænkt som en advarsel til folk, der overvejer at gøre oprør mod romerne.
Kapitel 8,7Josephus får ved lodtrækning 40 mennesker til at slå sig selv ihjel.
Kapitel 8,9Josephus spår, at general Vespasian skal blive kejser.
Kapitel 10,7Beskrivelse af Genesaret Sø.
Kapitel 10,8Kafarnaum kilde (som nogen hævder er Kapernaum by).
Bog 4 Kapitel 5,2Krigen skyldes, at Jesus, Gamalas Søn, og Ananos, Ananos' Søn, bliver myrdet.
Kapitel 5,4Zakarias, Baruchs Søn, bliver dræbt i templet.
Kapitel 10,7Josephus frigives, fordi Vespasian er blevet kejser.
Bog 5 Kapitel 4,1Ostemagernes Dal (Rasmussen skriver dog det græske "Tyropoion").
Kapitel 5,4Beskrivelse af forhænget i templet.
Bog 6 Kapitel 3,4Kannibalen Maria.
Kapitel 5,3Stjernen over Jerusalem og den Gale Jesus.
Kapitel 9,3Krigens omkostninger: 97.000 fanger og 1.100.000 døde.
Bog 7 Kapitel 5,7Lovbøgerne og forhænget tages fra templet og føres til Rom.
Kapitel 6,6Vespasian pålægger alle jøder en særlig skat til Jupiter-templet i Rom.
Kapitel 8,1Kort hentydning Quirinius' folketælling.
Kapitel 9,1-2Masse-selvmordet på Masada.