King James bruger ordet "dung", der betyder gødning:
King James' bibeloversættelse fra 1611 er stadig utroligt populær, og især amerikanske fundamentalister regner den for den bedste — og eneste rigtige — oversættelse nogensinde.
Pudsigt nok er det de færreste, der er klar over, at teksten er en nyere revidering fra 1769.
Det spøjse er, at den danske bibeloversættelse fra 1992 ofte er meget mere snerpet, end den gode gamle oversættelse fra 1611. Ja, Indre Mission er mere snerpede, end puritanerne var for 400 år siden.
For eksempel lover David at dræbe alle, "der pisser op af muren".
1 Samuel 25,22 So and more also do God unto the enemies of David, if I leave of all that pertain to him by the morning light any that pisseth against the wall.
(King James Bible, 1611)
Udtrykket bruges 6 gange i Bibelen og har formentlig været slang for mænd, men King James oversætter, hvad der står, hvorimod Bibelselskabet fortolker og tilretter teksten:
1 Samuel 25,22 Gud ramme David igen og igen, hvis jeg i morgen har levnet nogen af mandkøn hos ham!
(Den Autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
Bibelselskabet ændrer i teksten for at gøre sproget "pænere". Faktisk har Bibelselskabet lavet endnu en rettelse, så teksten nu handler om David i stedet for Davids fjender. Bibelselskabet forklarer i en fodnote: »Den hebraiske tekst har: Gud ramme Davids fjender, men ordet fjender er sandsynligvis indføjet, fordi man har taget anstød af tanken om forbandelse over David«.
Et andet eksempel: Fredsfyrsten Jesus opfordrer sine disciple til at kastrere sig selv — at gøre sig til eunukker for Himmerigets skyld:
Matthæus 19,12 For there are some eunuchs, which were so born from their mother's womb: and there are some eunuchs, which were made eunuchs of men: and there be eunuchs, which have made themselves eunuchs for the kingdom of heaven's sake. He that is able to receive it, let him receive it.
(King James Bible, 1611)
Bibelselskabet synes åbenbart ikke, det er smart, at Jesus kommer med den slags opfordringer, så de ændrer eunuk til "dem" og "uegnet":
Matthæus 19,12 Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!"
(Den Autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
Nu skal man ikke tro, Bibelselskabet nøjes med at slette og ændre
i de guddommelige tekster — sommetider tilføjer de ord. Et eksempel er profeten Ezekiel, der får besked af Gud på at
lave sine bygkager sammen med menneskelort.
King James bruger ordet "dung", der betyder gødning:
Ezekiel 4,12 And thou shalt eat it as barley cakes, and thou shalt bake it with dung that cometh out of man, in their sight.
(King James Bible, 1611)
På dansk bruges ordet "skarn", og der bliver lige tilføjet 2 ekstra ord, "som brændsel".
Ezekiel 4,12 Du skal spise det som bygbrød, og du skal bage det med menneskeskarn som brændsel, mens de ser på det.
(Den Autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
Hvad er "menneskeskarn" for noget? Ifølge Nudansk Ordbog betyder skarn "Snavs, affald", så man får indtrykket at, profeten bruger gammelt affaldstræ og aviser til at bage sine bygbrød.
Tilsvarende falskneri finder vi i 2. Kongebog (og Esajas 36,12)
2. Kongebog 18,27 Men kommandanten sagde til dem: "Tror du, at det kun er til din herre og til dig, min herre har sendt mig for at sige dette? Nej, det er til de mænd, der sidder på muren, som snart skal æde deres eget skarn og drikke deres egen urin sammen med jer!"
(Den Autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
"Skarn" betyder som sagt "Snavs, affald". Der er sikkert mange ting i huset, der kan betegnes som
"affald": brødkrummer, æbleskræller, spirede kartofler, muggen ost, sur mælk, ølsjatter og så videre. Men det er ikke det, der
står i originalteksten Hr. Bibeloversætter — der står, at de skal æde deres eget lort.
|
Et mere diskret falskneri er, at Bibelselskabet prøver at skabe en illusion om, at Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente hænger sømløst sammen. En håbløs opgave i betragtning af, at der er tale om hhv. en hebraisk og en græsk teksttradition, der er adskilt af flere hundrede år.
|
King James er hæderlig og staver profeternes navne "Jonah", "Jeremiah" og "Elijah" i Det Gamle Testamente, og "Jonas", "Jeremias" og "Elias" i Det Nye Testamente, Den danske oversættelse staver navnene ens i begge testamenter for at sløre forskellene.
Endnu værre er det med navnet Jesus, der åbenbart skal være noget helt specielt på dansk. Navnet Jesus er den græske stavemåde for Josva, og når Josva (og Jeshua) optræder i apokryfferne og Det Nye Testamente, skriver de græske forfattere navnene på præcis samme måde, som de staver til Jesus. I King James Bibel står der derfor pligtskyldigt Jesus:
Apost. G. 7,45 Which also our fathers that came after brought in with Jesus into the possession of the Gentiles, whom God drave out before the face of our fathers, unto the days of David;
(King James Bible, 1611)
I en note forklares det, at "Jesus" skal læses som "Josva": »That is Ioshua«. De gamle puritanerne behandler altså deres læsere som voksne, selvstændigt tænkende mennesker. Bibelselskabet censurerer derimod apokryfferne og Det Nye Testamente, så navnet Jesus er forbeholdt frelseren.
Apost. G. 7,45 Det telt overtog vore fædre, og de bragte det med sig, da de under Josva tog landet i besiddelse efter de folkeslag, som Gud drev bort foran vore fædre, og sådan var det indtil Davids tid.
(Den Autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
En meget vigtig forskel er, at når der i King James Bible i Det Gamle Testamente står GOD eller LORD med store bogstaver, er det en oversættelse af Guds hellige navn.