Her følger Det Nye Testamente i den autoriserede oversættelse fra 1948.
Denne oversættelse af det Nye Testamente startede med tre prøveoversættelser, der blev udgivet i 1942, 1944 (2. optryk) og 1946 (3. optryk)
Oversættelsen brød med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.
I forhold til fra 1944 (2. optryk) er der sket en del ændringer.
Teksten er fra efter retskrivningsreformen i 1948 og dermed mere læsevenlig med moderne øjne: aa erstattes af bolle-å, navneord staves ikke med stort, og "kunde, skulde, vilde" staves "kunne, skulle, ville".
Messias er rettet (korrekt) til Kristus 51 gange ("pseudochristoi" bliver dog stadig oversat til "falske Messias'er"). Andre ændringer er "sur Vin" ⇒ "Eddike" og "Himmelriget" ⇒ "Himmeriget".
Det gammeldags og støvede "eder" bliver rettet til "jer" — dog kun i 20-30 tilfælde, og i 4 tilfælde rettes "jer" til "Eder". Resultatet er, at der står "eder" og "eders" 140 gange i 1944-oplaget og 117 gange i 1948 .
I prøveoversættelsen var "Guds søn" udgået i Markus 1,1. Ordene blev indsat igen i 1948, og dér har de været siden.
I Markus 4,22 skulle ting åbenbares "engang". I 1948 blev dette "engang" droppet — to gange i samme vers. Tiden må være kommet nærmere.
I 1944 var der tilsyneladende brug af vokativ i (Markus 1,24): »Jesu fra Nazaret!«.
Måske var det bare en stavefejl? Den forsvandt i al fald i 1948.
Ved brylluppet i Kana siger Jesus til sin mor: »Kvinde! lad mig være« (1944) og »Kvinde! lad mig i fred« (1948).
Begge disse oversættelser gør det stjerneklart, at Jesus bruger den samme semitiske ed mod sin mor, som de urene djævle bruger i resten af evangelierne, når de bliver uddrevet. Se: Bryllupet i Kana. Hvad har jeg dog gjort dig?
Syv ud af 46 gange oversættes Judæa til "Jødeland". Ordet skurrer i ørerne, når man tænker på, at i 1944 var 7.000 jøder flygtet til Sverige året forinden. Men det kan være gjort for at skjule en selvmodsigelse: Hvilket land foregår historien i?
Hvornår skulle hanen gale i Lukas 22,61? »Før Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange« (1944); »Før hanen galer i nat […]« (1948).
Er Jesus alvidende i Johannes 5,6? »Da Jesus […] fik at vide, at han allerede havde ligget i lang Tid« (1944); »Da Jesus […] vidste, at han allerede havde ligget i lang tid« (1948).
Johannes 8,25: Jesus' arrogante svar: »Hvorfor overhovedet sige noget til jer!« (1944) blev opblødt i 1948: »Just det, som jeg siger jer!«.
En af de få gange, hvor Jesus (næsten) kalder sig for Gud, er, når han siger "jeg er" før Abraham blev født. Dette "jeg er" er et ordspil på Guds hemmelige navn, men 1944-oversættelsen ødelagde det ved at skrive »jeg var« (Johannes 8,58).
I Johannesevangeliet kapitel 9 helbreder Jesus en blind mand, men var han født blind eller blevet blind?
1944: »siden han er blevet blind? […] Da jeg saa gik hen og tvættede mig, fik jeg mit Syn igen […] Farisæerne spurgte ham, hvordan han havde faaet sit Syn igen«
1948: »siden han er født blind? […] Da jeg så gik hen og tvættede mig, blev jeg seende […] farisæerne spurgte ham, hvordan han var blevet seende«
Hvilket navn har Jesus kundgjort i Johannes 17,26? »Og jeg har kundgjort dem mit Navn« (1944); »Og jeg har kundgjort dem dit navn« (1948).
Lykkedes det Paulus at overbevise sine tilhørere i Apostlenes Gerninger 18,4? Ja: »hver Sabbat førte han Samtaler i Synagogen og overbeviste baade Jøder og Grækere« (1944); ikke rigtigt: »og søgte at overbevise både jøder og grækere« (1948).
Loven fremkalder vrede, men i 1948-oplaget (og kun dér) fremkalder den "Guds vrede" (Romerne 4,15).
I Romerne 5,6 tilføjes »da tiden var inde«. Denne tilføjelse er en del af den alexandrinske tekst og var allerede med i 1907-oplaget, "til den bestemte Tid", men var "faldet ud igen" af 1944-oplaget.
Var der en stavefejl i Romerne 9,32? »men som om den kunde findes ved Gerninger« (1944); »men som om den kunne vindes ved gerninger« (1948).
Galaterne 4,3. Har vi trællet »under Verdens Børnelærdom« (1944) eller »under verdens »magter«.«? (1948)? Der stod »under verdens elementer« i 1814. Elementer eller elementær børnelærdom?
I 1944 ventede de kristne på sandheden: »den Sandhed, som kommer til jer« (2 Peter 1,12); Fire år senere, i 1948, var den allerede kommet: »den sandhed, som er kommet til jer«.