Her følger Det Nye Testamente i en prøveoversættelsen fra 1944.
Prøveoversættelserne var en del af det indledende arbejde til oversættelsen fra 1948, der blev udgivet i 1942, 1944 (2. optryk) og 1946 (3. optryk)
Denne oversættelse brød med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.
Desværre er denne oversættelse udgivet fire år før retskrivningsreformen i 1948 — med "aa", "skulde", "vilde", "kunde" og med navneord med stort. Samtidig har man beholdt "eder" i stedet for "jer" for at bevare det gamle kirkesprog. Det gør, at sproget virker "støvet", men på mange punkter er oversættelsen stadig bedre end den oversættelse Bibelselskabet fremstillede i 1992 for vores skattepenge.
En interessant detalje er, at Markusevangeliet indledes med ordene: »Dette er Begyndelsen til Evangeliet om Jesus Kristus:«, men ikke med tilføjelsen »Guds søn«. Disse ord blev imidlertid tilføjet i den endelige udgave i 1948 (og i alle andre).
En anden detalje er, at Fadervor lyder: »forlad os vor Skyld, som ogsaa vi har forladt vore Skyldnere«, hvilket dels er en korrekt oversættelse, og dels passer med, hvad Jesus sagde i kapitlet forinden om vrede og tilgivelse (Markus 5,23-25).
En detalje, der trækker ned, er at, der står "Messias" 61 gange, selvom ordet kun optræder to gange i den græske tekst. Det er svært at se nogen konsekvens i, hvornår oversætteren har valgt at erstatte "Kristus" med "Messias".
En decideret fejl er, at der i 1 Korintherne 2,1 står: »Vidnesbyrdet fra Gud« i stedet for (som i 1992) »Guds hemmelighed«. Dette falskneri, "martyrion" / "mysterion", er et af de 6.000 falsknerier, der burde have været rettet forlængst i 1944.