Om oversættelsen: Prøveoversættelsen fra 1944 er en del af det indledende arbejde til oversættelsen fra 1948. Denne oversættelse bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.
Desværre er denne oversættelse udgivet fire år før retskrivningsreformen i 1948 — med "aa", "skulde", "vilde", "kunde" og med navneord med stort. Samtidig har man beholdt "eder" i stedet for "jer" for at bevare det gamle kirkesprog. Det gør, at sproget virker "støvet", men oversættelsen er alligevel på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
Om bogen: Epistlen tilskrives normalt forfatteren af Johannesevangeliet, men både her og i Andet Johannesbrev kalder han sig bare »Den Ældste«.
Johannes sender Hilsen til Gajus, 1-2, glæder sig over hans Hjælpsomhed mod Missionærerne, 3-8, klager over Diotrefes, 9-11, og roser Demetrius, 12, Slutning, 13-15.
1 Den Ældste sender Hilsen til Gajus, den elskede, som jeg elsker i Sandhed.
2 Du elskede! jeg ønsker, at du i alle Maader maa have det godt og være rask, ligesom din Sjæl har det godt.
3 Thi jeg blev meget glad, naar der kom Brødre og vidnede om den Sandhed, som er i dig, saaledes som du jo virkelig vandrer i Sandheden.
4 Større Glæde har jeg ikke end at høre, at mine Børn vandrer i Sandheden.
5 Du elskede! Trofasthed viser du gennem det, du gør for Brødrene, ja endog for tilrejsende.
6 De har vidnet for Menigheden om din Kærlighed. Og du vil gøre vel i at hjælpe dem videre frem paa deres Rejse paa en Gud værdig Maade.
7 Thi for Navnets Skyld er de draget ud uden at tage imod noget af Hedningerne.
8 Derfor er vi skyldige at tage os af saadanne Mænd, for at vi kan blive deres Medarbejdere for Sandheden.
9 Jeg har skrevet til Menigheden; men Diotrefes anerkender os ikke, fordi han gerne selv vil være den første imellem dem.
10 Derfor skal jeg, naar jeg kommer, huske de Gerninger, han gør, hvordan han bagvasker os med onde Ord; og ikke nok med det: selv tager han ikke mod Brødrene, og dem, som vil gøre det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
11 Du elskede! efterlign ikke det onde, men det gode. Den, som gør det gode, er af Gud; den, som gør det onde, har ikke set Gud.
12 Demetrius faar et godt Vidnesbyrd af alle, ja af Sandheden selv; ogsaa vi giver ham det, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
13 Jeg havde meget andet at skrive til dig, men vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
14 Men jeg haaber snart at faa dig at se, og saa skal vi mundtligt tales ved.
15 Fred være med dig! Vennerne hilser dig. Hils Vennerne, hver især!