Om oversættelsen: Oversættelsen fra 1948 bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607. Denne oversættelsen er på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
Om bogen: Andet Timotheusbrev er et af de tre "pastorale epistler", som næsten ingen teologer i dag tror på, er skrevet at Paulus. Se evt. Paulus: Ægte og Uægte Epistler
![]() |
1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel for at forkynde forjættelsen om livet i Kristus Jesus,
2 sender hilsen til sit elskede barn Timoteus: nåde, barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!
3 Jeg takker Gud, som jeg i fædrenes spor tjener med en ren samvittighed, ligesom jeg uophørlig kommer dig i hu i mine bønner nat og dag;
4 og i mindet om dine tårer længes jeg efter at se dig, for at jeg kan blive fyldt med glæde.
5 Jeg er jo blevet mindet om din oprigtige tro, den, som først boede i din mormoder Lois og din moder Eunike og nu — det er jeg vis på — også bor i dig.
6 Derfor påminder jeg dig om at opflamme den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse.
7 Thi Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd.
8 Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre, ej heller ved mig, hans fange; men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver,
9 han, som frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men i kraft af sit eget forsæt og nåden, som for evige tider siden blev givet os i Kristus Jesus,
10 men nu ved vor frelsers Jesu Kristi tilsynekomst blev åbenbaret, da han tilintetgjorde døden og bragte liv og uforkrænkelighed for lyset ved det evangelium,
11 jeg blev sat til at tjene som forkynder og apostel og lærer.
12 Derfor er det også, jeg må lide dette, men jeg skammer mig ikke derved; thi jeg kender ham, som jeg har sat min lid til, og jeg er vis på, at han har magt til at bevare den skat, som blev mig betroet, indtil hin dag.
13 Som mønster på sund forkyndelse skal du holde fast ved det, du har hørt af mig, i tro og kærlighed i Kristus Jesus.
14 Bevar ved Helligånden, som bor i os, den skønne skat, der er dig betroet.
15 Du ved, at alle i provinsen Asien har vendt sig fra mig, blandt dem Fygelus og Hermogenes.
16 Herren vise barmhjertighed mod Onesiforus' hus; thi han har ofte oplivet mig og skammede sig ikke ved lænken, jeg bar;
17 tværtimod, da han kom til Rom, søgte han ivrigt efter mig og fandt mig.
18 Ja, Herren give, at han må finde barmhjertighed hos Herren på hin dag. Og til hvor megen hjælp han var i Efesus, véd du bedst selv.
1 Og nu du, mit barn! hent kraft fra nåden i Kristus Jesus;
2 og hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre.
3 Vær med til at lide ondt som en god stridsmand for Jesus Kristus.
4 Ingen, som gør krigstjeneste, lader sig indvikle i dagliglivets sysler; hans mål er at vinde anerkendelse hos den, som hvervede ham.
5 Og når nogen deltager i væddekamp, vinder han ikke sejrskransen, hvis han ikke kæmper efter reglerne.
6 Den bonde, der har sliddet, bør være den første til at få del i afgrøden.
7 Forstå ret, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig indsigt i det alt sammen.
8 Kom Jesus Kristus i hu, oprejst fra de døde, af Davids slægt — ifølge mit evangelium;
9 for dette lider jeg ondt, ja, er bundet i lænker som en forbryder. Men Guds ord er ikke bundet.
10 Derfor udholder jeg det alt sammen for de udvalgtes skyld, for at også de må få frelsen i Kristus Jesus med evig herlighed.
11 Det er troværdig tale: thi er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
12 holder vi ud, skal vi også være konger med ham; fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
13 er vi utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv kan han ikke.
14 Læg dem dette på sinde, og forman dem for Guds åsyn til ikke at indlade sig i mundhuggeri — det er ikke til nogen nytte, men kun til fordærv for dem, som hører på det.
15 Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis.
16 Men hold dig fra den vanhellige, tomme snak; thi de vil komme længere og længere ud i ugudelighed,
17 og deres ord vil æde om sig som kræft. Blandt dem er Hymenæus og Filetus;
18 når de hævder, at opstandelsen allerede har fundet sted, er de kommet bort fra sandheden, og de nedbryder troen hos nogle.
19 Dog, Guds faste grundvold står urokket, beseglet med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Enhver, som nævner Herrens navn, skal holde sig fra uretfærdighed.«
20 I et stort hus er der ikke alene kar af guld og sølv, men også af træ og ler, og nogle til ære, andre til vanære.
21 Hvis nogen holder sig ren og fjernt fra disse, skal han være et kar til ære, helliget, nyttigt for husets herre, brugbart til alt godt arbejde.
22 Fly ungdomslysterne og jag efter retfærdighed, troskab, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.
23 Afvis de tåbelige og barnagtige stridsspørgsmål; du ved jo, de skaber ufred;
24 og en Herrens tjener bør ikke leve i ufred, men være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt.
25 Han bør med sagtmodighed tilrettevise de genstridige, om Gud dog engang ville give dem omvendelse, så de kom til erkendelse af sandheden
26 og blev ædru igen og udfriedes af Djævelens snare, fangne som de er af ham, så de må gøre hans vilje.
1 Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider.
2 Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme,
3 ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode,
4 forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner;
5 de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft. Dem skal du holde dig fra.
6 Thi til dem hører de, som sniger sig ind i hjemmene og får magt over kvindfolk, der er belæssede med synder og lader sig lede af mange slags begæringer
7 og stadig vil lære uden nogen sinde at nå til erkendelse af sandheden.
8 Ligesom Jannes og Jambres satte sig op imod Moses, således sætter disse sig op imod sandheden; det er mennesker med et fordærvet sind, hvis tro ikke står prøve.
9 Dog, større fremgang skal de ikke få; thi deres afsind skal blive tydeligt for alle ligesom de førnævntes.
10 Du derimod har efterfulgt mig i lære, i livsførelse, i forsæt, i troskab, i langmodighed, i kærlighed, i udholdenhed,
11 i forfølgelser, i lidelser som dem, jeg måtte gennemgå i Antiokia, i Ikonium, i Lystra. Ja, hvilke forfølgelser har jeg ikke døjet! og Herren har friet mig ud af dem alle.
12 Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.
13 Men onde mennesker og bedragere kommer længere og længere ud i det onde; de fører vild og farer vild.
14 Du derimod, bliv ved det, som du har lært og er blevet overbevist om. Thi du ved, hvem de er, du har lært det af,
15 og du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus.
16 Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed,
17 så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.
1 Jeg formaner dig indtrængende for Guds åsyn og for Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde, og med tanke på hans tilsynekomst og hans rige:
2 prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring.
3 Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren,
4 og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne.
5 Du derimod, vær ædruelig under alle forhold, bær dine lidelser, gør en evangelists gerning, gør fyldest i din tjeneste.
6 Thi mit blod skal nu snart udgydes som drikoffer, og tiden er inde, da jeg skal bryde op.
7 Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret.
8 Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst.
9 Skynd dig snart at komme til mig;
10 thi Demas forlod mig af kærlighed til den nuværende verden og rejste til Tessalonika, Kreskens rejste til Galatien, Titus til Dalmatien.
11 Lukas er den eneste, som er hos mig. Tag Markus med dig hertil; thi han er mig til megen nytte i tjenesten.
12 Tykikus har jeg sendt til Efesus.
13 Den kappe, jeg lod blive i Troas hos Karpus, skal du tage med, når du kommer, ligeså bøgerne, især dem på pergament.
14 Aleksander Smed har voldet mig meget ondt, Herren vil gengælde ham hans gerninger.
15 Ham skal også du tage dig i agt for; thi han trådte skarpt op mod det, vi sagde.
16 Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp, men alle svigtede mig. Gid det ikke må blive dem tilregnet!
17 Men Herren stod mig bi og gav mig kraft, for at forkyndelsen af budskabet ved mig kunne blive ført helt til ende, og alle hedningerne få det at høre; og jeg blev friet ud af løvens gab.
18 Herren vil fri mig fra hvert ondt anslag og frelse mig ind i sit himmelske rige; ham være æren i evighedernes evigheder! Amen.
19 Hils Priska og Akvila og Onesiforus' hus!
20 Erastus blev i Korint, og Trofimus lod jeg blive i Milet, da han var syg.
21 Skynd dig at komme til mig før vinteren! Eubulus, Pudens, Linus, Klaudia og alle brødrene sender hilsen til dig.
22 Herren være med din ånd! Nåde være med eder!