Om oversættelsen: Prøveoversættelsen fra 1944 er en del af det indledende arbejde til oversættelsen fra 1948. Denne oversættelse bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.
Desværre er denne oversættelse udgivet fire år før retskrivningsreformen i 1948 — med "aa", "skulde", "vilde", "kunde" og med navneord med stort. Samtidig har man beholdt "eder" i stedet for "jer" for at bevare det gamle kirkesprog. Det gør, at sproget virker "støvet", men oversættelsen er alligevel på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
Om bogen: Andet Timotheusbrev er et af de tre "pastorale epistler", som næsten ingen teologer i dag tror på, er skrevet at Paulus. Se evt. Paulus: Ægte og Uægte Epistler
Hilsen, 1-2. Paulus's Taknemmelighed over Timoteus's Tro, 3-5. Timoteus formanes til med Frimodighed at forkynde Evangeliet, 6-11. Paulus som Forbillede, 12-14. Han klager over de frafaldne og roser en trofast, 15-18.
|
|
1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu Apostel for at forkynde Forjættelsen om Livet i Kristus Jesus,
2 sender Hilsen til sit elskede Barn Timoteus: Naade, Barmhjertighed og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!
3 Jeg takker Gud, som jeg i Fædrenes Spor tjener med en ren Samvittighed, ligesom jeg uophørlig kommer dig i Hu i mine Bønner Nat og Dag;
4 og i Mindet om dine Taarer længes jeg efter at se dig, for at jeg kan blive fyldt med Glæde.
5 Jeg er jo blevet mindet om din oprigtige Tro, den, som først boede i din Mormoder Lois og din Moder Eunike og nu - det er jeg vis paa - ogsaa bor i dig.
6 Derfor paaminder jeg dig om at opflamme den Naadegave fra Gud, som du fik ved min Haandspaalæggelse.
7 Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Besindigheds Aand.
8 Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre, ej heller ved mig, hans Fange; men vær med til at lide ondt for Evangeliet ved den Kraft, Gud giver,
9 han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke paa Grund af af vore Gerninger, men i Kraft af sit eget Forsæt og Naaden, som for evige Tider siden blev givet os i Kristus Jesus,
10 men nu ved vor Frelsers Jesu Kristi Tilsynekomst blev aabenbaret, da han tilintetgjorde Dødens Magt og bragte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset ved det Evangelium,
11 jeg blev sat til at tjene som Forkynder og Apostel og Lærer.
12 Derfor er det ogsaa, jeg maa lide dette, men jeg skammer mig ikke derved; thi jeg kender ham, som jeg har sat min Lid til, og jeg er vis paa, at han har Magt til at bevare den Skat, som blev mig betroet, indtil hin Dag.
13 Som Mønster paa sund Forkyndelse skal du holde fast ved det, du har hørt af mig, i Tro og Kærlighed i Kristus Jesus.
14 Bevar ved Helligaanden, som bor i os, den skønne Skat, der er dig betroet.
15 Du ved, at alle i Provinsen Asien har vendt sig fra mig, blandt dem Fygelus og Hermogenes.
16 Herren vise Barmhjertighed mod Onesiforus's Hus; thi han har ofte oplivet mig og skammede sig ikke ved Lænken, jeg bar,
17 tværtimod, da han kom til Rom, søgte han ivrigt efter mig og fandt mig.
18 Ja, Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hin Dag. Og til hvor megen Hjælp han var i Efesus, ved du bedst selv.
Timoteus formanes til at holde ud i Troens Strid, 1-7, idet han ser hen til Kristus, der skal efterfølges gennem Lidelser til Herlighed, 8-13. Opfordring til kamp mod de falske Lærere, 14-18. Guds Kirke staar urokket, om end den ogsaa rummer urene Medlemmer, 19-21. Timoteus bør i al sin Færd være en ret Herrens Tjener, 22-26.
1 Og nu du, mit Barn! hent Kraft fra Naaden i Kristus Jesus;
2 og hvad du hørte af mig i mange Vidners Nærværelse, skal du betro til Mennesker, som man kan stole paa, og som vil være duelige til ogsaa at lære andre.
3 Vær med til at lide ondt som en god Stridsmand for Jesus Kristus.
4 Ingen, som gør Krigstjeneste, lader sig indvikle i Dagliglivets. Sysler, hans Maal er at vinde Anerkendelse hos den, som hvervede ham.
5 Og naar nogen deltager i Væddekamp, vinder han ikke Sejrskransen, hvis han ikke kæmper efter Reglerne.
6 Den, der har Sliddet med at dyrke Jorden, bør være den første til at faa Del i Afgrøden.
7 Forstaa ret, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i det alt sammen.
8 Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de døde, af Davids Slægt - ifølge mit Evangelium;
9 for dette lider jeg ondt, ja, er bundet i Lænker som en Forbryder. Men Guds Ord er ikke bundet.
10 Derfor udholder jeg det alt sammen for de udvalgtes Skyld, for at ogsaa de maa faa Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed.
11 Det er troværdig Tale:
thi er vi døde med ham, skal vi ogsaa leve med ham;
12 holder vi ud, skal vi ogsaa være Konger med ham;
fornægter vi ham, vil han ogsaa fornægte os;
13 er vi utro, forbliver han dog tro;
thi fornægte sig selv kan han ikke.
14 Læg dem dette paa Sinde, og forman dem indtrængende for Guds Aasyn til ikke at indlade sig i Mundhuggeri - det er ikke til nogen Nytte, men kun til Fordærv for dem, som hører paa det.
15 Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en Mand, der kan staa Prøve, som en Arbejder, der ikke skammer sig ved sit Arbejde, men forkynder Sandhedens Ord paa rette Vis.
16 Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi de vil komme længere og længere ud i Ugudelighed,
17 og deres Ord vil æde om sig som Kræft. Blandt dem er Hymenæus og Filetus;
18 naar de hævder, at Opstandelsen allerede har fundet Sted, er de kommet bort fra Sandheden, og de nedbryder Troen hos nogle.
19 Dog, Guds faste Grundvold staar urokket, beseglet med denne Indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til«, og: »enhver, som nævner Herrens Navn, skal holde sig fra Uretfærdighed«.
20 I et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære.
21 Hvis nogen holder sig ren og fjernt fra disse, skal han være et Kar til Ære, helliget, nyttigt for Husets Herre, brugbart til alt godt Arbejde.
22 Fly Ungdomslysterne, og jag efter Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, der paakalder Herren af et rent Hjerte.
23 Afvis al taabelig og barnagtig Ordstrid; du ved jo, den skaber Ufred;
24 og en Herrens Tjener bør ikke leve i Ufred, men være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt.
25 Han bør med Sagtmodighed tilrettevise de genstridige, om Gud dog engang vilde give dem Omvendelse, saa de kom til Erkendelse af Sandheden
26 og blev ædru igen og udfriedes af Djævelens Snare, fangne som de er af ham, saa de maa gøre hans Vilje.
De sidste Tiders Fordærvelse, 1-9. Timoteus har trofast fulgt Paulus's Spor, ogsaa igennem Lidelser, 10-13; han opfordres til stadig at lade sig vejlede af de hellige Skrifter, 14-17.
1 Det skal du vide, at i de sidste Dage skal der komme svære Tider.
2 Thi Menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod Forældre, utaknemmelige, ufromme,
3 ukærlige, uordholdne, bagtaleriske, umaadeholdne, raa, Fjender af det gode,
4 Forrædere, fremfusende, opblæste, Lystens Venner snarere end Guds Venner;
5 de har Gudsfrygts Skin, men fornægter dens Kraft. Dem skal du holde dig fra.
6 Thi til dem hører de, som sniger sig ind i Husene og faar Magt over Kvindfolk, der er belæssede med Synder og lader sig lede af mange Slags Begæringer
7 og stadig vil lære uden nogen Sinde at komme til Erkendelse af Sandheden.
8 Ligesom Jannes og Jambres satte sig op imod Moses, saaledes sætter disse sig op imod Sandheden; det er Mennesker med et fordærvet Sind, hvis Tro ikke staar Prøve.
9 Dog, større Fremgang skal de ikke faa; thi deres Afsind skal blive tydeligt for alle ligesom de førnævntes.
10 Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Livsførelse, i Forsæt, i Troskab, i Langmodighed, i Kærlighed, i Udholdenhed,
11 i Forfølgelser, i Lidelser som dem, jeg maatte gennemgaa i Antiokia, i Ikonium, i Lystra. Ja, hvilke Forfølgelser har jeg ikke døjet! og Herren har friet mig ud af dem alle.
12 Saadan skal ogsaa alle de, som vil leve et gudfrygtigt Liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.
13 Men onde Mennesker og Bedragere kommer længere og længere ud i det onde; de fører vild og farer vild.
14 Du derimod, bliv ved det, som du har lært og er blevet overbevist om. Thi du ved, hvem de er, du har lært det af,
15 og du kender fra din Barndom de hellige Skrifter, som kan gøre dig viis til Frelse ved Troen paa Kristus Jesus.
16 Hele Skriften er indblæst af Gud og gavnlig til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i Retfærdighed,
17 saa at Guds-Mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god Gerning.
Formaning til Timoteus om at forkynde Ordet med Troskah, 1-5, saa meget mere som Paulus ikke venter at skulle leve længe, 6-8. Apostelen beder Timoteus komme, 9-13. Han fortæller om sine Kaar, 14-18. Hilsener, 19-22.
1 Jeg formaner dig indtrængende for Guds Aasyn og for Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde, og med Tanke paa hans Tilsynekomst og hans Rige:
2 Prædik Ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al Langmodighed og Belæring.
3 Thi der kommer en Tid, da de ikke vil finde sig i den sunde Lære, men for at leve efter deres egne Lyster skaffe sig Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Ører,
4 og de vil vende Øret bort fra Sandheden og vende sig til Fablerne.
5 Du derimod, vær ædruelig under alle Forhold, find dig i Lidelser, gør en Evangelists Gerning, gør Fyldest i din Tjeneste.
6 Thi mit Blod skal nu snart udgydes som Drikoffer, og Tiden er inde, da jeg skal bryde op.
7 Den gode Strid har jeg stridt, Løbet har jeg fuldført, Troen har jeg bevaret.
8 Saa venter mig nu Retfærdighedens Sejrskrans, som Herren, den retfærdige Dommer, vil give mig paa hin Dag og ikke blot mig, men ogsaa alle dem, der har glædet sig til hans Tilsynekomst.
9 Skynd dig snart at komme til mig;
10 thi Demas forlod mig af Kærlighed til den nuværende Verden og rejste til Tessalonika, Kreskens rejste til Galatien, Titus til Dalmatien.
11 Lukas er den eneste, som er hos mig. Tag Markus med dig hertil; thi han er mig til megen Nytte i Tjenesten.
12 Tykikus har jeg sendt til Efesus.
13 Den Kappe, jeg lod blive i Troas hos Karpus, maa du tage med, naar du kommer, ligesaa Bøgerne, især dem paa Pergament.
14 Aleksander Smed har voldet mig meget ondt, Herren vil gengælde ham, som hans Gerninger fortjener.
15 Ham skal ogsaa du tage dig i Agt for; thi han traadte skarpt op mod det, vi sagde.
16 Under mit første Forsvar kom ingen mig til Hjælp, men alle svigtede mig. Gid det ikke maa blive dem tilregnet!
17 Men Herren stod mig bi og gav mig Kraft, for at Forkyndelsen af Budskabet ved mig kunde blive ført helt til Ende, og alle Hedningerne faa det at høre; og jeg blev friet ud af Løvens Gab.
18 Herren vil fri mig fra hvert ondt Anslag og frelse mig ind i sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.
19 Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus!
20 Erastus blev i Korint, og Trofimus lod jeg blive i Milet, da han var syg.
21 Skynd dig at komme til mig før Vinteren! Eubulus, Pudens, Linus, Klaudia og alle Brødrene sender Hilsen til dig.
22 Herren være med din Aand! Naade være med eder!