Om oversættelsen: Oversættelsen fra 1948 bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607. Denne oversættelsen er på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
Om bogen: Første Timotheusbrev er et af de tre "pastorale epistler", som næsten ingen teologer i dag tror på, er skrevet at Paulus. Se evt. Paulus: Ægte og Uægte Epistler
|
|
1 Paulus, Kristi Jesu apostel efter befaling af Gud, vor frelser, og Kristus Jesus, vort håb,
2 sender hilsen til Timoteus, sit ægte barn i troen: nåde, barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!
3 Ligesom jeg ved min afrejse til Makedonien bad dig blive i Efesus, for at du skulle byde visse folk ikke at føre fremmed lære
4 og ikke lægge vægt på fabler og endeløse stamtavler, som snarere volder ordstrid end tjener Guds frelsesplan i troen —
5 men det, som dette påbud skal sigte på, er kærlighed af et rent hjerte, af en god samvittighed og af en oprigtig tro.
6 Dette er nogle kommet bort fra, og de har vendt sig til intetsigende snak,
7 folk, som gerne vil være lærere i loven, skønt de ikke selv forstår, hverken hvad de siger, eller hvad de hævder så sikkert.
8 Men vi ved, at loven er god, dersom man bruger den, som lov skal bruges,
9 når man nemlig er sig bevidst, at loven ikke er bestemt for retskafne, men for lovløse og genstridige, ugudelige og syndige, ufromme og vanhellige, for fadermordere og modermordere, manddrabere,
10 ukyske, for dem, der øver unaturlig utugt, menneskerøvere, løgnere, menedere, og hvad andet der strider mod den sunde lære —
11 alt i overensstemmelse med det evangelium om den salige Guds herlighed, som er blevet mig betroet.
12 Jeg takker ham, som gav mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han agtede mig for tro og tog mig i sin tjeneste,
13 skønt jeg før var en spotter og en forfølger og en voldsmand. Men barmhjertighed blev mig til del, fordi jeg i min vantro ikke vidste, hvad jeg gjorde.
14 Ja, vor Herres nåde udfoldede sin rigdom med tro og kærlighed i Kristus Jesus.
15 Det er troværdig tale og fuld modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, blandt hvilke jeg er den største;
16 men når barmhjertighed blev mig til del, var det, for at Jesus Kristus på mig som den største kunne vise hele sin langmodighed, så at jeg blev et eksempel på dem, der skal komme til tro på ham og få evigt liv.
17 Men evighedernes konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen.
18 Dette påbud overdrager jeg dig, mit barn Timoteus, i overensstemmelse med de profetord, som tidligere blev udtalt over dig, for at du, ved hjælp af dem, skal stride den gode strid
19 med tro og en god samvittighed. Den har nogle kastet over bord, og derved har de lidt skibbrud på troen;
20 blandt dem er Hymenæus og Aleksander, som jeg har overgivet til Satan, for at de skal tugtes til ikke at spotte Gud.
1 Allerførst formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker,
2 for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder.
3 Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor frelser,
4 som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.
5 Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus,
6 der gav sig selv som løsesum for alle, til et vidnesbyrd i den dertil bestemte tid;
7 og for dette blev jeg sat til forkynder og apostel (jeg taler sandhed, jeg lyver ikke), til at være lærer for hedninger i tro og sandhed.
8 Så vil jeg da, at mændene alle vegne fromt skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed.
9 Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt,
10 men med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt.
11 Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig i alle måder;
12 men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, ikke heller at byde over sin mand, men hun skal leve i stilhed.
13 Thi Adam blev skabt først, derefter Eva;
14 og det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden blev bedraget og faldt i overtrædelse.
15 Men hun skal frelses under opfyldelse af sit moderkald — hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed.
1 Dette er troværdig tale: hvis nogen attrår et tilsynsembede, da er det en skøn gerning, han har lyst til.
2 En tilsynsmand bør derfor være uangribelig, én kvindes mand, ædruelig, sindig, værdig, gæstfri, dygtig til at lære fra sig;
3 ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar, ikke pengekær;
4 en mand, som styrer sit hus godt, og som på fuldt værdig måde holder sine børn til lydighed;
5 (dersom en mand ikke forstår at styre sit eget hus, hvordan skulle han da kunne sørge for Guds menighed?)
6 han må ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens dom.
7 Han bør også have godt lov blandt dem, som er udenfor, for at han ikke skal komme i vanry og falde i Djævelens snare.
8 Menighedstjenere bør ligeledes være værdige mænd, der ikke er tvetungede, ikke forfaldne til megen vin og ikke søger skammelig vinding;
9 mænd, der med ren samvittighed bevarer troens hemmelighed.
10 Også disse skal først prøves; derefter kan de blive menighedstjenere, hvis der ikke er noget at klage på dem.
11 Drejer det sig om kvinder, bør de ligeledes være værdige, ikke sladderagtige, men ædruelige og tro i alt.
12 En menighedstjener skal være én kvindes mand og styre sine børn og sit hus godt.
13 Thi de, som har tjent vel, vinder sig en smuk stilling og megen frimodighed i troen på Kristus Jesus.
14 Skønt jeg håber snart selv at komme, skriver jeg dette til dig,
15 for at du, dersom det trækker ud med mit komme, skal vide, hvordan man bør færdes i Guds hus, som jo er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold.
16 Og uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor: han, som blev åbenbaret i kød, retfærdiggjort i ånd, set af engle, prædiket blandt folkene, troet i verden, optaget til herlighed.
1 Men Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme,
2 forledte dertil af hykleri hos løgnlærere, som er brændemærkede i deres egen samvittighed.
3 De forbyder ægteskab og kræver afhold fra spiser, som Gud har skabt til at nydes med taksigelse af dem, der tror og er nået frem til sandhedserkendelse.
4 Thi alt, hvad Gud har skabt, er godt, og intet er at forkaste, når det modtages med taksigelse;
5 thi det helliges ved Guds ord og bøn.
6 Når du lægger brødrene dette på sinde, er du en god tjener for Kristus Jesus, stadig næret af troens og den gode læres ord, den lære, du har fulgt;
7 men afvis de vanhellige og kællingeagtige fabler! Opøv dig til gudsfrygt;
8 thi legemlig opøvelse er kun nyttig til lidt, men gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer.
9 Det er troværdig tale og fuld modtagelse værd.
10 Thi derfor slider og strider vi, fordi vi har sat vort håb til den levende Gud, som er alle menneskers frelser, særligt de troendes.
11 Det skal du indskærpe og lære.
12 Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed!
13 Læg vægt på at oplæse skriften, formane og lære, indtil jeg kommer.
14 Forsøm ikke at bruge den nådegave, du har, den, som blev givet dig ved profeti og med håndspålæggelse af ældsterådet.
15 Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang.
16 Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.
1 En gammel mand må du ikke fare hårdt frem imod, men tal ham til rette som en fader og unge mænd som brødre,
2 gamle kvinder som mødre og unge kvinder som søstre, i al renhed.
3 De enker, som virkelig er enligt stillede, skal du vise ære;
4 men hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først og fremmest lære at handle gudfrygtigt over for deres egen husstand og gøre gengæld mod de gamle i slægten; thi det er velbehageligt for Gud.
5 Men den, som er en virkelig enke og står ene, har sat sit håb til Gud og bliver trolig ved med bøn og påkaldelse nat og dag;
6 den derimod, som lever efter sine lyster, er levende død.
7 Indskærp dem også dette, så de kan være uangribelige.
8 Men hvis nogen ikke sørger for sine slægtninge, især da for sine husfæller, har han fornægtet troen, ja, er værre end en vantro.
9 En enke kan optages på listen, når hun ikke er under tres, har været én mands hustru,
10 har vidnesbyrd om god vandel, har opfostret børn, har vist gæstfrihed, har tvættet de helliges fødder, har hjulpet nødlidende og har lagt sig efter al god gerning.
11 Unge enker skal du derimod afvise; thi når de i kødelig attrå har fjernet sig fra Kristus, vil de giftes
12 og rammes så af den dom, at de har svigtet deres første tro.
13 Ved at løbe omkring i hjemmene lærer de desuden lediggang, og ikke blot det, men også at være sladdervorne og at blande sig i ting, der ikke kommer dem ved, og at føre utilbørlig snak.
14 Derfor vil jeg, at unge enker skal giftes, føde børn, styre hus og ikke give modstanderen anledning til spot.
15 Thi nogle er allerede faldet fra og går i Satans følge.
16 Hvis nogen troende kvinde har enker hos sig, da lad hende hjælpe dem, og lad dem ikke falde menigheden til byrde, for at den kan hjælpe de virkelige enker.
17 De ældste, som er gode forstandere, fortjener dobbelt ære, især de, der har det slidsomme arbejde med forkyndelse og lærergerning.
18 Thi skriften siger; »Når en okse tærsker, må du ikke binde munden til på den,« og: »En arbejder er sin løn værd.«
19 Tag ikke imod klage over en ældste, med mindre der føres to eller tre vidner.
20 Irettesæt i alles nærværelse dem, der forsynder sig, så også de andre må frygte.
21 Jeg vidner indtrængende for Gud og Kristus Jesus og de udvalgte engle, at du skal overholde dette uden forudfattede meninger og personlige hensyn.
22 Lad ingen håndspålæggelse ske overilet, og gør dig ikke medansvarlig for andres synder; bevar dig selv ren!
23 Bliv ikke ved med at drikke vand alene, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder.
24 Nogle menneskers synder er åbenbare og kommer forud for dem til dom; men hos andre kommer de først frem bagefter.
25 På samme måde er også de gode gerninger åbenbare, og de, som det er anderledes med, kan ikke skjules i længden.
1 Alle, der er under trælleåg, skal agte deres herrer værdige til al ære, for at Guds navn og læren ikke skal spottes.
2 De, der har troende herrer, må ikke vise dem mindre ærbødighed, fordi de er brødre; tværtimod skal de tjene så meget villigere, fordi deres herrer er troende og elskede og gerne vil gøre vel imod dem. Dette skal du lære dem og formane dem til:
3 hvis nogen fører fremmed lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde ord og den lære, som sigter på gudsfrygt,
4 så er han opblæst, skønt han intet forstår, men er syg efter ordstrid og mundhuggeri. Deraf kommer misundelse, kiv, smædeord, ondsindet mistanke
5 og idelige rivninger mellem mennesker, der har et fordærvet sind og har sat sandheden til, når de mener, at gudsfrygt er en kilde til vinding.
6 Ja, gudsfrygt er virkelig en stor vinding — sammen med nøjsomhed.
7 Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den.
8 Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.
9 Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse;
10 thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.
11 Men du, Guds menneske! fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed;
12 strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.
13 Jeg byder dig for Guds åsyn, han, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som under Pontius Pilatus aflagde den gode bekendelse:
14 hold budet, idet du selv er uplettet, uangribelig, indtil vor Herres Jesu Kristi tilsynekomst,
15 som den salige og eneste hersker, kongernes Konge og herrernes Herre, skal lade os se, når tid er inde,
16 han, den eneste, der har udødelighed, som bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se; ham være ære og evig magt! Amen.
17 Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf;
18 byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre
19 og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.
20 Timoteus, bevar det, der er dig betroet, og vend dig bort fra den vanhellige, tomme snak og indvendingerne fra den »erkendelse«, der med urette kaldes således.
21 Ved at bekende sig til den er nogle kommet bort fra troen. Nåde være med eder!