Første Timotheusbrev

Om oversættelsen: Prøveoversættelsen fra 1944 er en del af det indledende arbejde til oversættelsen fra 1948. Denne oversættelse bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.

Desværre er denne oversættelse udgivet fire år før retskrivningsreformen i 1948 — med "aa", "skulde", "vilde", "kunde" og med navneord med stort. Samtidig har man beholdt "eder" i stedet for "jer" for at bevare det gamle kirkesprog. Det gør, at sproget virker "støvet", men oversættelsen er alligevel på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.

Om bogen: Første Timotheusbrev er et af de tre "pastorale epistler", som næsten ingen teologer i dag tror på, er skrevet at Paulus. Se evt. Paulus: Ægte og Uægte Epistler

Kapitler: 1 2 3 4 5 6

Kapitel 1

Hilsen, 1-2. Paulus formaner Timoteus til at bekæmpe dem, der fører skadelig Lære, især om Loven, 3-11, han takker Gud for hans uforskyldte Naade i Kristus, 12-17, og opfordrer Timoteus til at stride den gode Strid, 18-20.

Paulus i Bibel fra 1544.
Paulus

1 Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser, og Kristus Jesus, vort Haab,
2 sender Hilsen til Timoteus, sit ægte Barn i Troen: Naade, Barmhjertighed og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

3 Ligesom jeg ved min Afrejse til Makedonien bad dig blive i Efesus, for at du skulde formane visse Folk til ikke at føre fremmed Lære
4 og ikke lægge Vægt paa Fabler og endeløse Stamtavler, som snarere volder Ordstrid end tjener Guds Frelsesplan i Troen -
5 men det, som denne Formaning skal sigte paa, er Kærlighed af et rent Hjerte, af en god Samvittighed og af en oprigtig Tro.
6 Dette er nogle kommet bort fra og har vendt sig til intetsigende Snak,
7 Folk, som gerne vil være Lærere i Loven, skønt de ikke selv forstaar, hverken hvad de siger, eller hvad de udtaler sig om med saa stor Sikkerhed.

8 Men vi ved, at Loven er god, naar man bruger den, som Lov skal bruges,
9 og naar man er sig bevidst, at Loven ikke er bestemt for retskafne, men for lovløse og genstridige, ugudelige og syndige, ufromme og vanhellige, for Fadermordere og Modermordere, Manddrabere,
10 ukyske, for dem, der øver unaturlig Utugt, Menneskerøvere, Løgnere, Menedere, og hvad andet der strider mod den sunde Lære -
11 alt i Overensstemmelse med det Evangelium om den salige Guds Herlighed, som er blevet mig betroet.

12 Jeg takker ham, som gav mig Kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han agtede mig for tro og tog mig i sin Tjeneste,
13 skønt jeg før var en Spotter og en Forfølger og en Voldsmand. Men Barmhjertighed blev mig til Del, fordi jeg i min Vantro ikke vidste, hvad jeg gjorde.
14 Ja, vor Herres Naade udfoldede sin Rigdom med Tro og Kærlighed i Kristus Jesus.
15 Det er troværdig Tale og fuld Modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til Verden for at frelse Syndere, blandt hvilke jeg er den største;
16 men naar Barmhjertighed blev mig til Del, var det, for at Jesus Kristus paa mig som den største kunde vise hele sin Langmodighed, saa at jeg blev et Eksempel paa dem, der skal komme til Tro paa ham og faa evigt Liv.
17 Men Evighedernes Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Ære og Pris i Evighedernes Evigheder. Amen.

18 At formane dem saaledes overdrager jeg dig, mit Barn Timoteus, i Overensstemmelse med de Profetord, som tidligere blev udtalt over dig, for at du, ved Hjælp af dem, skal stride den gode Strid
19 med Tro og en god Samvittighed. Den har nogle kastet over Bord og derved lidt Skibbrud paa Troen;
20 blandt dem er Hymenæus og Aleksander, som jeg har overgivet til Satan, for at de skal tugtes til ikke at spotte Gud.

Kapitel 2

Forskrifter om Menighedens Forsamlinger, især angaaende Fællesbønnen, 1-7, og Kvindernes Optræden, 8-15.

1 Allerførst formaner jeg da til at frembære Bøn, Paakaldelse, Forbøn og Tak for alle Mennesker,
2 for Konger og alle højtstaaende, saa vi maa leve et roligt og stille Liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle Maader.
3 Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,
4 som vil, at alle Mennesker skal frelses og komme til Erkendelse af Sandheden.
5 Thi der er kun een Gud, og kun een Mellemmand imellem Gud og Mennesker: Mennesket Kristus Jesus,
6 der gav sig selv som Løsesum for alle, til et Vidnesbyrd i den dertil bestemte Tid;
7 og for dette blev jeg sat til Forkynder og Apostel (jeg taler Sandhed, jeg lyver ikke), til at være Lærer for Hedninger i Tro og Sandhed.

8 Saa vil jeg da, at Mændene alle Vegne fromt skal løfte Hænderne og bede uden Vrede og Uenighed.
9 Det samme skal Kvinderne gøre, værdigt klædte med Blufærdighed og Ærbarhed, saa de ikke smykker sig med Haaropsætning, Guld eller Perler eller kostbar Dragt,
10 men med gode Gerninger, som det sømmer sig for Kvinder, der vedkender sig Gudsfrygt.
11 Kvinderne bør i Stilhed tage mod Belæring og underordne sig i alle Maader;
12 men at optræde som Lærer tillader jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over sin Mand, men hun skal leve i Stilhed.
13 Thi Adam blev skabt først, derefter Eva;
14 og det var ikke Adam, som blev bedraget, men Kvinden blev bedraget og faldt i Overtrædelse.
15 Men hun skal frelses under Opfyldelse af sit Moderkald - hvis de da holder fast ved Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed.

Kapitel 3

Forskrifter om Menighedsforstandere, 1-7, og Menighedstjenere, 8-13. Om Kirkens Tro, 14-16.

1 Dette er troværdig. Tale: hvis nogen attraar et Tilsynsembede, da er det en skøn Gerning, han har Lyst til.
2 En Tilsynsmand bør derfor være uangribelig, een Kvindes Mand, ædruelig, sindig, værdig, gæstfri, dygtig til at lære fra sig;
3 ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar, ikke pengekær;
4 en Mand, som styrer sit Hus godt, og som paa fuldt ud værdig Maade holder sine Børn til Lydighed;
5 (dersom en Mand ikke forstaar at styre sit eget Hus, hvordan sk de han da kunne sørge for Guds Menighed?)
6 Han maa ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens Dom.
7 Han bør ogsaa have godt Lov blandt dem, som er udenfor, for at han ikke skal udsættes for daarlig Omtale og falde i Djævelens Snare.

8 Menighedstjenere bør ligeledes være værdige Mænd, der ikke er tvetungede, ikke forfaldne til megen Vin, og ikke søger skammelig Vinding;
9 Mænd, der med ren Samvittighed bevarer Troens Hemmelighed.
10 Ogsaa disse skal først prøves; derefter kan de blive Menighedstjenere, hvis der ikke er noget at klage paa dem.
11 Drejer det sig om Kvinder, bør de ligeledes være værdige, ikke bagtaleriske, men ædruelige og tro i alt.
12 En Menighedstjener skal være een Kvindes Mand og styre sine Børn og sit Hus godt.
13 Thi de, som har tjent vel, vinder sig en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen paa Kristus Jesus.
1. Timotheus 3,16 indeholder Bibelens mindste falskneri.
Codex Alexandrinus

14 Skønt jeg haaber snart selv at komme, skriver jeg dette til dig,
15 for at du, dersom det trækker ud med mit Komme, skal vide, hvordan man bør færdes i Guds Hus, som jo er den levende Guds Kirke, Sandhedens Søjle og Grundvold.
16 Og det er vist og sandt, stor er denne Gudsfrygtens Hemmelighed: Han, som blev
       aabenbaret i Kød,
       retfærdiggjort i Aand,
       set af Engle,
       prædiket blandt Folkene,
       troet i Verden,
       optaget til Herlighed.

Kapitel 4

Fremtidens falske Lærere, 1-5. Timoteus skal advare mod dem og øve sig i Gudsfrygt, 6-11, i det hele være et Forbillede for andre, 12-16.

1 Aanden siger med klare Ord, at i de sidste Tider skal nogle falde fra Troen og lytte til forførende Aander og Dæmoners Lærdomme,
2 forledte dertil af Hykleri hos Løgnlærere, som er brændemærkede i deres egen Samvittighed.
3 De forbyder Ægteskab og kræver Afhold fra Spiser, som Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af dem, der tror og er naaet frem til Sandhedserkendelse.
4 Thi alt, hvad Gud har skabt, er godt, og intet er at forkaste, naar det modtages med Taksigelse;
5 thi det helliges ved Guds Ord og Bøn.

6 Naar du lægger Brødrene dette paa Sinde, er du en god Tjener for Kristus Jesus, stadig næret af Troens og den gode Læres Ord, den Lære, du har fulgt;
7 men afvis de vanhellige og kællingeagtige Fabler! Opøv dig til Gudsfrygt;
8 thi legemlig Opøvelse er kun nyttig til lidt, men Gudsfrygten er nyttig til alt og har Forjættelse baade for det Liv, som nu er, og for det, som kommer.
9 Det er troværdig Tale og fuld Modtagelse værd.
10 Thi derfor slider og kæmper vi, fordi vi har sat vort Haab til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, særligt de troendes.
11 Det skal du indskærpe og lære.

12 Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et Forbillede for de troende i Tale, i Færd, i Kærlighed, i Troskab, i Renhed!
13 Læg Vægt paa at oplæse Skriften, formane og lære, indtil jeg kommer.
14 Forsøm ikke at bruge den Naadegave, du har, den, som blev givet dig ved Profeti og med Haandspaalæggelse af Ældsteraadet.
15 Tænk paa dette, lev i dette, saa alle kan se, at du gør Fremgang.
16 Giv nøje Agt paa dig selv og din Lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse baade dig selv og dine Tilhørere.

Kapitel 5

Timoteus's Færd over for Menighedens Medlemmer: over for gamle og unge, 1-2, over for Enkerne, 3-16, over for de Ældste, 17-25.

1 En gammel Mand maa du ikke skænde paa, men tal ham til Rette som en Fader og unge Mænd som Brødre,
2 gamle Kvinder som Mødre og unge Kvinder som Søstre, i al Renhed.

3 De Enker, som er rette Enker, skal du vise Ære;
4 men hvis en Enke har Børn eller Børnebørn, saa lad disse først og fremmest lære at handle gudfrygtigt over for deres egen Husstand og gøre Gengæld mod de gamle i Slægten; thi det er velbehageligt for Gud.
5 Men den, som er en ret Enke og staar ene, har sat sit Haab til Gud og bliver trolig ved med Bøn og Paakaldelse Nat og Dag;
6 den derimod, som lever for at nyde, er levende død.
7 Indskærp dem ogsaa dette, saa de kan være uangribelige.
8 Men hvis nogen ikke sørger for sine Slægtninge, især da for sine Husfæller, har han fornægtet Troen, ja er ringere end en vantro.
9 En Enke kan optages paa Listen, naar hun ikke er under tres, har været een Mands Hustru,
10 har Vidnesbyrd om god Vandel, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har tvættet de helliges Fødder, har hjulpet nødlidende og har lagt sig efter al god Gerning.
11 Unge Enker skal du derimod afvise; thi naar de i utæmmet Livslyst har fjernet sig fra Kristus, vil de giftes
12 og rammes saa af den Dom, at de har brudt deres oprindelige Troskabsløfte.
13 Desuden lærer de Lediggang, naar de løber omkring i Husene, og ikke blot Lediggang, men ogsaa at være sladdervorne og at blande sig i Ting, der ikke kommer dem ved, og at føre utilbørlig Snak.
14 Derfor vil jeg, at unge Enker skal giftes, føde Børn, styre Hus og ikke give Modstanderen Anledning til Spot.
15 Thi nogle er allerede faldet fra og gaar i Satans Følge.
16 Hvis nogen troende Kvinde har Enker hos sig, da lad hende hjælpe dem, og lad dem ikke falde Menigheden til Byrde, for at den kan hjælpe de rette Enker.

17 De Ældste, som er gode Forstandere, fortjener dobbelt Ære, især de, der har det slidsomme Arbejde med Forkyndelse og Lærergerning.
18 Thi Skriften siger: »Naar en Okse tærsker, maa du ikke binde Munden til paa den«, og: »en Arbejder er sin Løn værd«.
19 Tag ikke imod Klage over en Ældste, med mindre der føres to eller tre Vidner.
20 Irettesæt i alles Nærværelse dem, der forsynder sig, saa ogsaa de andre maa frygte.
21 Jeg vidner indtrængende for Gud og Kristus Jesus og de udvalgte Engle, at du skal overholde dette uden forudfattede Meninger og personlige Hensyn.
22 Lad ingen Haandspaalæggelse ske overilet, og gør dig ikke medansvarlig for andres Synder; bevar dig selv ren!
23 Bliv ikke ved med at drikke Vand alene, men brug lidt Vin for din Mave og dine hyppige Svagheder.
24 Nogle Menneskers Synder er aabenbare og kommer forud for dem til Dom; men hos andre kommer de først frem bagefter.
25 Paa samme Maade er ogsaa de gode Gerninger aabenbare, og de, som det er anderledes med, kan ikke skjules i Længden.

Kapitel 6

Trællenes Pligter, 1-2. Advarsel mod falske Lærere, 3-10. Timoteus skal stræbe efter at leve sit Liv i Gudsfrygt, 11-16, og formane de rige til Godgørenhed, 17-19. Han advares mod Vranglærernes falske Visdom, 20-21.

1 Alle de, der er under Trælleaag, skal agte deres Herrer værdige til al Ære, for at Guds Navn og Læren ikke skal spottes.
2 De, der har troende Herrer, maa ikke vise dem mindre Ærbødighed, fordi de er Brødre; tværtimod skal de tjene saa meget villigere, fordi deres Herrer er troende og elskede og gerne vil gøre vel imod dem. Dette skal du lære dem og formane dem til:

3 Hvis nogen fører fremmed Lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde Ord og den Lære, som sigter paa Gudsfrygt,
4 saa er han opblæst, skønt han intet forstaar, men er syg efter Ordstrid og Mundhuggeri. Deraf kommer Misundelse, Kiv, Smædeord, ondsindet Mistanke
5 og idelige Rivninger mellem. Mennesker, der er fordærvede i Sindet og har sat Sandheden til, naar de mener, at Gudsfrygt er en kilde til Vinding.
6 Ja, Gudsfrygt er virkelig en stor Vinding - sammen med Nøjsomhed.
7 Thi vi har ikke bragt noget med ind i Verden og kan heller ikke bringe noget ud af den.
8 Naar vi har Føde og Klæder, skal vi lade os nøje med det.
9 Men de, som vil være rige, falder i Fristelser og Snarer og mange uforstandige og skadelige Begæringer, som styrter Mennesker i Undergang og Fortabelse;
10 thi Kærlighed til Penge er en Rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra Troen og har voldt sig selv megen bitter Smerte.

11 Men du Guds Menneske! fly alt dette og jag efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Troskab, Kærlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed;
12 strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode Bekendelse i mange Vidners Nærværelse.
13 Jeg formaner dig indtrængende for Guds Aasyn, han, som giver alle Ting Liv, og for Kristus Jesus, som under Pontius Pilatus aflagde den gode Bekendelse:
14 hold Budet, idet du selv er uplettet, uangribelig, indtil vor Herres Jesu Kristi Tilsynekomst,
15 som den salige og eneste Hersker, Kongernes Konge og Herrernes Herre, skal lade os se, naar Tid er inde,
16 han, den eneste, der har Udødelighed, som bor i et Lys, ingen kan komme nær, som intet Menneske har set, ej heller kan se; ham være Ære og evig Magt! Amen.

17 Forman indtrængende dem, der er rige i den nuværende Verden, til ikke at være hovmodige eller sætte deres Haab til den usikre Rigdom, men til Gud, som i rigt Maal giver os alt, for at vi maa nyde godt deraf;
18 forman dem til at øve Godgørenhed, være rige paa gode Gerninger, gerne give og dele med andre
19 og saaledes samle sig Skatte, der kan blive en god Grundvold for den kommende Tid, saa de kan gribe det virkelige Liv.

20 Timoteus, bevar det, der er dig betroet, og vend dig bort fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den »Erkendelse«, der med Urette kaldes saaledes.
21 Ved at bekende sig til den er nogle kommet bort fra Troen. Naade være med eder!

Andre bøger