Om oversættelsen: Oversættelsen fra 1948 bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607. Denne oversættelsen er på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.
|
|
1 Paulus, Silvanus og Timoteus sender hilsen til tessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus: nåde være med eder og fred!
2 Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner,
3 og vi mindes uophørlig for Guds, vor Faders, åsyn jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet på vor Herre Jesus Kristus.
4 Brødre, elskede af Gud! vi ved, at I er udvalgte;
5 thi vort evangelium kom ikke til jer i ord alene, men i kraft og i Helligånd og fuld vished; I ved jo også, hvordan vi for jeres skyld optrådte iblandt jer.
6 Og I blev vore efterfølgere, ja Herrens, da I under stor trængsel tog imod ordet med glæde i Helligånden.
7 Derved er I blevet forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja;
8 thi fra jer har Herrens ord lydt vidt ud; ikke blot i Makedonien og Akaja, men alle vegne er jeres tro på Gud blevet kendt, så vi ikke behøver at tale derom.
9 Thi man fortæller selv om os, hvilken indgang vi fandt hos jer, og hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud
10 og fra Himlene vente hans Søn, som han opvakte fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.
1 I ved jo selv, brødre! at den indgang, vi fandt hos jer, ikke har været forgæves;
2 men skønt vi, som I ved, lige forud havde måttet udstå lidelser og mishandlinger i Filippi, fik vi frimodighed i vor Gud til at forkynde Guds evangelium for jer under megen kamp.
3 Thi vor forkyndelse udspringer ikke af vildfarelse, ej heller af urene bevæggrunde, ej heller er den med svig;
4 men som vi af Gud er agtet værdige til at få evangeliet betroet, således taler vi ikke for at tækkes mennesker, men Gud, som prøver vore hjerter.
5 Vi kom jo, som I ved, aldrig med smigrende ord eller med påskud, der skulle dække over havesyge — Gud er vort vidne;
6 ej heller søgte vi ære hos mennesker, hverken hos jer eller hos andre,
7 skønt vi som Kristi apostle nok kunne ligge jer til byrde. Men vi færdedes med mildhed iblandt jer, som når en moder hæger om sine børn.
8 Således ville vi gerne af inderlig kærlighed til jer give jer ikke alene Guds evangelium, men også vort eget liv, thi I var blevet os kære.
9 I husker jo nok, brødre, vort slid og vor møje; mens vi arbejdede nat og dag for ikke at falde nogen af jer til byrde, prædikede vi Guds evangelium for jer.
10 I kan vidne, ja Gud selv, om hvor fromt og retskaffent og ulasteligt vi færdedes iblandt jer, som tror;
11 ligesom I ved, hvordan vi formanede og opmuntrede hver enkelt af jer som en fader sine børn
12 og lagde jer alvorligt på sinde, at I skulle vandre den Gud værdigt, som kalder jer til sit rige og sin herlighed.
13 Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.
14 Thi I, brødre! er blevet efterfølgere af de Guds menigheder i Kristus Jesus, der er i Judæa, fordi I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de af jøderne —
15 dem, der både slog Herren Jesus og profeterne ihjel og forfulgte os af al magt. Gud tækkes de ikke, og mod alle mennesker er de fjendske,
16 idet de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst. Således fylder de altid deres synders mål. Men vredesdommen er kommet over dem fuldt ud.
17 Da vi en lille tid har været som barnløse, fordi vi var skilt fra jer, brødre, dog kun i det ydre, ikke i hjertet, har vi i vor store længsel anstrengt os ganske særligt for at få jer at se igen.
18 Thi vi har haft i sinde at komme til jer, jeg, Paulus både én og to gange, men Satan har hindret os.
19 Thi hvem er vort håb, vor glæde eller vor hæderskrans for vor Herres Jesu åsyn ved hans komme, om ikke netop I er det?
20 Ja, I er vor ære og glæde.
1 Da vi derfor ikke længer kunne holde det ud, så besluttede vi os til at blive alene tilbage i Athen,
2 og vi sendte Timoteus, vor broder og Guds tjener for Kristi evangelium, for at styrke og opmuntre jer i troen,
3 så ingen skulle bringes til at vakle under disse trængsler. I ved jo selv, at dertil er vi bestemte.
4 Thi allerede da vi var hos jer, sagde vi jer forud, at vi ville komme til at lide trængsler. Og således er det også gået; det ved I.
5 Derfor, da jeg ikke længer kunne holde det ud, sendte jeg ham af sted for at få efterretning om jeres tro, om måske Fristeren skulle have fristet jer og vor møje være spildt.
6 Men nu, da Timoteus er kommet til os fra jer og har bragt os gode tidender om jeres tro og kærlighed og om, at I altid har os i trofast erindring og længes efter at se os, ligesom vi efter at se jer,
7 så er vi da, brødre! i al vor nød og trængsel ved jeres tro blevet trøstet med hensyn til jer.
8 Thi nu lever vi, når I står fast i Herren.
9 Ja, hvordan kan vi takke Gud nok for jer til gengæld for al den glæde, vi har af jer for vor Guds åsyn,
10 idet vi nat og dag indtrængende beder om at måtte se jer igen og råde bod på, hvad der endnu mangler i jeres tro.
11 Men han selv, Gud vor Fader, og vor Herre Jesus styre vor vej til jer!
12 Og jer give Herren en stadig større rigdom på kærlighed til hverandre og til alle, ligesom vi har kærlighed til jer,
13 så han styrker jeres hjerter til at blive ulastelige i hellighed for Guds, vor Faders, åsyn ved vor Herres Jesu komme sammen med alle hans hellige!
1 Så beder vi jer i øvrigt, brødre, og lægger jer på sinde i Herren Jesus: at ligesom I har lært af os, hvordan I bør vandre og tækkes Gud, som I jo allerede gør, at I da må gøre yderligere fremgang.
2 I ved jo, hvilke bud vi gav jer ved Herren Jesus.
3 Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres, så I afholder jer fra utugt,
4 og enhver af jer véd at vinde sig sin hustru i hellighed og ære,
5 ikke i begærligheds brynde som hedningerne, der ikke kender Gud,
6 og at ingen foruretter og udbytter sin broder i nogen sag; thi Herren straffer alt sligt, som vi allerede før har sagt og vidnet for jer.
7 Gud kaldte os jo ikke til urenhed, men til hellighed.
8 Altså, når nogen agter dette ringe, er det ikke et menneske, han agter ringe, men Gud, han, som også giver jer sin Helligånd.
9 Om broderkærligheden har I ikke nødig, at man skriver til jer; thi I er selv oplært af Gud til at elske hverandre;
10 og I viser jo også kærlighed imod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi lægger jer på sinde, brødre, at gøre yderligere fremgang heri
11 og sætte en ære i at leve stille og passe jeres egne sager og arbejde med jeres hænder, således som vi pålagde jer,
12 for at I må vandre sømmeligt over for dem, der er udenfor, og ikke trænge til hjælp af nogen.
13 Vi vil ikke, brødre! at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb.
14 Thi så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham.
15 Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren, at vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal ingenlunde gå forud for de hensovede.
16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå;
17 derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren.
18 Så trøst hverandre med disse ord!
1 Men om tid og time, brødre! har I ikke nødig, at man skriver til jer;
2 selv ved I jo god besked om, at Herrens dag kommer som en tyv om natten.
3 Når de siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe.
4 Men I brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv.
5 Thi alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til.
6 Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru!
7 Thi de, der sover, sover om natten, og de, der beruser sig, er berusede om natten.
8 Men da vi hører dagen til, så lad os være ædru, iførte troen og kærligheden som en brynje og frelseshåbet som en hjelm!
9 Thi Gud bestemte os ikke til at rammes af hans vrede, men til at få frelsen i eje ved vor Herre Jesus Kristus,
10 som døde for os, for at vi, hvad enten vi våger eller sover, skal leve sammen med ham.
11 Så trøst og opbyg hverandre indbyrdes, som I også gør.
12 Vi beder jer, brødre! om at skønne på dem, der gør et slidsomt arbejde iblandt jer og er jeres forstandere i Herren og retleder jer.
13 Agt dem særlig højt i kærlighed for deres gernings skyld. Hold fred med hverandre!
14 Og vi lægger jer på sinde, brødre: retled de uskikkelige, trøst de modfaldne, tag jer af de skrøbelige, og vis langmodighed imod alle.
15 Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræb altid efter at gøre det gode, både mod hverandre indbyrdes og mod alle.
16 Vær altid glade,
17 bed uden ophør,
18 og sig tak under alle forhold; thi det er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
19 Udsluk ikke Ånden,
20 ringeagt ikke profetisk tale,
21 prøv alt, hold fast ved det gode!
22 Hold jer fra det onde i enhver skikkelse!
23 Men han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herres Jesu Kristi komme!
24 Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.
25 Brødre! bed for os!
26 Hils alle brødrene med et helligt kys!
27 Jeg besværger jer ved Herren at lade dette brev oplæse for alle brødrene.
28 Vor Herres Jesu Kristi nåde være med eder!