Første Thessalonikerbrev

Om oversættelsen: Prøveoversættelsen fra 1944 er en del af det indledende arbejde til oversættelsen fra 1948. Denne oversættelse bryder med en næsten 400 år gammel tradition, hvor hvert Bibeloplag var en revision af de forrige oplag, der i sidste ende gik tilbage til Den Resen-Svaningske Bibel fra 1607.

Desværre er denne oversættelse udgivet fire år før retskrivningsreformen i 1948 — med "aa", "skulde", "vilde", "kunde" og med navneord med stort. Samtidig har man beholdt "eder" i stedet for "jer" for at bevare det gamle kirkesprog. Det gør, at sproget virker "støvet", men oversættelsen er alligevel på mange måder bedre end den autoriserede fra 1992.

Kapitler: 1 2 3 4 5

Kapitel 1

Hilsen, 1. Tak til Gud for Troslivet hos Tessalonikerne, der er et Forbillede for de andre Menigheder, 2-10.

Kristen tegneserie. Paulus får hjælp til at flygte i en kurv.
Paulus kurv

1 Paulus, Silvanus og Timoteus sender Hilsen til Tessalonikernes Menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Naade være med eder og Fred!

2 Vi takker altid Gud for jer alle, naar vi nævner jer i vore Bønner,
3 og vi mindes uophørlig for Guds, vor Faders, Aasyn jeres Gerninger i Troen, jeres Arbejde i Kærligheden og jeres Udholdenhed i Haabet paa vor Herre Jesus Kristus.
4 Brødre, elskede af Gud! vi ved, at I er udvalgte;
5 thi vort Evangelium kom ikke til jer i Ord alene, men i Kraft og i Helligaand og fuld Vished; I ved jo ogsaa, hvordan vi for jeres Skyld optraadte iblandt jer.
6 Og I blev vore Efterfølgere, ja Herrens, da I under stor Trængsel tog imod Ordet med Glæde i Helligaanden.
7 Derved er I blevet Forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja;
8 thi fra jer har Herrens Ord lydt vidt ud; ikke blot i Makedonien og Akaja, men alle Vegne er jeres Tro paa Gud blevet kendt, saa vi ikke behøver at tale derom.
9 Thi selv fortæller man om os, hvilken Indgang vi fandt hos jer, og hvordan I vendte om til Gud fra Afguderne for at tjene den levende og sande Gud
10 og fra Himlene vente hans Søn, som han opvakte fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende Vrede.

Kapitel 2

Paulus's Optræden, da han forkyndte Evangeliet i Tessalonika; hans Kærlighed og Uegennytte, 1-12. Tessalonikernes Modtagelse af Evangeliet som Guds Ord, under Forfølgelser fra Jøderne, 13.16. Paulus's Længsel efter at gense dem, 17-20.

1 I ved jo selv, Brødre! at den Indgang, vi fandt hos jer, ikke har været forgæves;
2 men skønt vi, som I ved, lige forud havde maattet udstaa Lidelser og Mishandlinger i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at forkynde Guds Evangelium for jer under megen Kamp.
3 Thi vor Forkyndelse udspringer ikke af Vildfarelse, ej heller af urene Bevæggrunde, og den er uden Svig;
4 men som vi af Gud er agtet værdige til at faa Evangeliet betroet, saaledes taler vi ikke for at tækkes Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
5 Vi kom jo, som I ved, aldrig med smigrende Ord eller med Paaskud, der skulde dække over Havesyge - Gud er vort Vidne;
6 ej heller søgte vi Ære hos Mennesker, hverken hos jer eller hos andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde ligge jer til Byrde.
7 Men vi færdedes med Mildhed iblandt jer, som naar en Moder hæger om sine Børn.
8 Saaledes vilde vi gerne af inderlig Kærlighed til jer give jer ikke alene Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, thi I var blevet os kære.
9 I husker jo nok, Brødre, vort Slid og vor Møje; mens vi arbejdede Nat og Dag for ikke at falde nogen af jer til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for jer.
10 I kan vidne, ja Gud selv, om hvor fromt og retskaffent og ulasteligt vi færdedes blandt jer, som tror;
11 ligesom I ved, hvordan vi formanede og opmuntrede hver enkelt af jer som en Fader sine Børn
12 og lagde jer alvorligt paa Sinde, at I skulde vandre den Gud værdigt, som kalder jer til sit Rige og sin Herlighed.

13 Derfor takker vi ogsaa uophørlig Gud for, at I, dengang I modtog Guds Ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord, hvad det i Sandhed er, hvorfor det ogsaa gør sin Gerning i jer, som tror.
14 Thi I, Brødre! er blevet Efterfølgere af de Guds Menigheder i Kristus Jesus, der er i Judæa, fordi I har lidt det samme af jeres Landsmænd, som de af Jøderne
15 dem, der baade slog Herren Jesus og Profeterne ihjel og forfulgte os af al Magt. Gud tækkes de ikke, og mod alle Mennesker er de fjendske,
16 idet de hindrer os i at tale til Hedningerne, saa de kan blive frelst. Saaledes fylder de altid deres Synders Maal. Men Vredesdommen er kommet over dem fuldt ud.

17 Da vi en lille Tid har været som barnløse, fordi vi var skilt fra jer, Brødre, dog kun i det ydre, ikke'i Hjertet, har vi i vor store Længsel anstrengt os ganske særligt for at faa jer at se igen.
18 Thi vi har haft i Sinde at komme til jer, jeg Paulus baade een og to Gange, men Satan har hindret os.
19 Thi hvem er vort Haab, vor Glæde eller vor Hæderskrans for vor Herres Jesu Aasyn ved hans Komme, om ikke netop I er det?
20 Ja, I er vor Ære og Glæde.

Kapitel 3

Paulus sendte Timoteus for at styrke Tessalonikerne i deres Trængsel, 1-5; han takker nu Gud for de gode Tidender, han har faaet om dem, 6-10, og beder for deres aandelige Vækst, 11-13.

1 Da vi derfor ikke længer kunde holde det ud, saa besluttede vi os til at blive alene tilbage i Aten,
2 og vi sendte Timoteus, vor Broder og Guds Tjener for Evangeliet om Kristus, for at styrke og opmuntre jer i Troen,
3 saa ingen skulde bringes til at vakle under disse Trængsler. I ved jo selv, at saadan er de Kaar, vi er bestemt til.
4 Thi allerede da vi var hos jer, sagde vi jer forud, at vi vilde komme til at lide Trængsler. Og saaledes er det ogsaa gaaet; det ved I.
5 Derfor, da jeg ikke længer kunde holde det ud, sendte jeg ham af Sted for at faa Efterretning om jeres Tro, om maaske Fristeren skulde have fristet jer og vor Møje være forgæves.

6 Men nu, da Timoteus er kommet til os fra jer og har bragt os gode Tidender om jeres Tro og Kærlighed og om, at I altid har os i trofast Erindring og længes efter at se os, ligesom vi efter at se jer,
7 saa er vi da, Brødre! i al vor Nød og Trængsel ved jeres Tro blevet trøstet med Hensyn til jer.
8 Thi nu lever vi, naar I staar fast i Herren.
9 Ja, hvordan kan vi takke Gud nok for jer til Gengæld for al den Glæde, vi har af jer for vor Guds Aasyn,
10 idet vi Nat og Dag indtrængende beder om at maatte se jer igen og raade Bod paa, hvad der endnu mangler i jeres Tro.

11 Men han selv, Gud vor Fader, og vor Herre Jesus styre vor vej til jer!
12 Og jer give Herren en stadig større Rigdom paa Kærlighed til hinanden og til alle, ligesom vi har Kærlighed til jer,
13 saa jeres Hjerter styrkes og bliver ulastelige i Hellighed for Guds, vor Faders Aasyn ved vor Herres Jesu Komme sammen med alle hans hellige!

Kapitel 4

Formaning til helligt Liv; Advarsel mod Utugt og Havesyge, 1-8. Opfordring til Vækst i Broderkærlighed og Arbejdsomhed, 9-12. Om de afdøde og Herrens Genkomst, 13-18.

1 Saa beder vi jer i øvrigt, Brødre, og lægger jer paa Sinde i Herren Jesus: at ligesom I har lært af os, hvordan I bør vandre og tækkes Gud, som I jo allerede gør, at I da maa gøre yderligere Fremgang.
2 I ved jo, hvilke Bud vi gav jer ved Herren Jesus.
3 Hvad Gud vil af jer, er Hellighed, saa I afholder jer fra Utugt,
4 og enhver af jer ved at vinde sig sin Hustru i Hellighed og Ære,
5 ikke i Begærligheds Brynde som Hedningerne, der ikke kender Gud;
6 og at ingen foruretter og udbytter sin Broder i nogen Sag; thi Herren straffer alt sligt, som vi allerede før har sagt og vidnet for jer.
7 Gud kaldte os jo ikke til Urenhed, men til Hellighed.
8 Altsaa, naar nogen agter dette ringe, er det ikke et Menneske, han agter ringe, men Gud, som tilmed giver jer sin Helligaand.

9 Om Broderkærligheden har I ikke nødig, at man skriver til jer; thi I er selv oplært af Gud til at elske hverandre;
10 og I viser jo ogsaa Kærlighed mod alle Brødrene i hele Makedonien. Men vi lægger jer paa Sinde, Brødre, at gøre yderligere Fremgang heri
11 og sætte en Ære i at leve stille og passe jeres egne Sager og arbejde med jeres Hænder, saaledes som vi paalagde jer,
12 for at I maa vandre sømmeligt over for dem, der er udenfor, og ikke trænge til Hjælp af nogen.

13 Vi vil ikke, Brødre! at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget Haab.
14 Thi saa sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal ogsaa Gud ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham.
15 Dette siger vi jer nemlig med et Ord af Herren, at vi, som lever og bliver tilbage til Herrens Komme, skal ingenlunde gaa forud for de hensovede.
16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en Befaling, en Overengels Røst og Guds Basun. Og først skal de døde i Kristus opstaa;
17 derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyerne for at møde Herren i Luften; og saa skal vi altid være sammen med Herren.
18 Saa trøst nu hverandre med disse Ord!

Kapitel 5

Kristi Komme vil blive uventet; Opfordring til Aarvaagenhed, 1-11. Forskellige Formaninger, 12-22. Velsignelsesønske, 23-24. Slutnings hilsener, 25-28.

1 Men om Tid og Time, Brødre! har I ikke nødig, at man skriver til jer;
2 selv ved I jo god Besked om, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
3 Naar de, siger: »Fred og ingen Fare!« da er Undergangen pludselig over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe.
4 Men I, Brødre! lever ikke i Mørke, saa Dagen kan overraske jer som en Tyv.
5 Thi alle er I Lysets Børn og Dagens Børn; vi hører ikke Natten eller Mørket til,
6 Saa lad os da ikke sove som de andre, men lad os vaage og være ædru!
7 Thi de, der sover, sover om Natten, og de, der beruser sig, er berusede om Natten.
8 Men da vi hører Dagen til, saa lad os være ædru, iførte Troen og Kærligheden som en Brynje og Frelseshaabet som en Hjelm!
9 Thi Gud bestemte os ikke til at rammes af hans Vrede, men til at faa Frelsen i Eje ved vor Herre Jesus Kristus,
10 som døde for os, for at vi, hvad enten vi vaager eller sover, skal leve sammen med ham.
11 Saa trøst og opbyg hverandre indbyrdes, som I ogsaa gør.

12 Vi beder jer, Brødre! om at skønne paa dem, der gør et slidsomt Arbejde iblandt jer og jeres Forstandere i Herren og retleder jer.
13 Agt dem særlig højt i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Hold Fred med hinanden!
14 Og vi lægger jer paa Sinde, Brødre! retled de uskikkelige, trøst de modfaldne, tag jer af de skrøbelige, og vis Langmodighed imod alle.
15 Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræb altid efter at gøre det gode, baade mod hinanden indbyrdes og mod alle.
16 Vær altid glade,
17 bed uden Ophør,
18 og sig Tak under alle Forhold; thi det er Guds Vilje med jer i Kristus Jesus.
19 Udsluk ikke Aanden,
20 ringeagt ikke profetisk Tale,
21 prøv alt, hold fast ved det gode!
22 Hold jer fra det onde i enhver Skikkelse!

23 Han selv, Fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og maatte dog jeres Aand og Sjæl og Legeme bevares helt og holdent og uden Dadel ved vor Herres Jesu Kristi Komme!
24 Trofast er han, som kalder jer, han vil ogsaa gøre det.

25 Brødre! bed for os!
26 Hils alle Brødrene med et helligt Kys!
27 Jeg besværger jer ved Herren at lade dette Brev oplæse for alle Brødrene.
28 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder!

Andre bøger