Når evangelisterne skriver, at et eller anden profeti er blevet opfyldt, fortæller de sjældent,
hvilken
profeti de hentyder til. Derfor er det op til dem, der udgiver Bibelen,
at opstøve nogle vers i Det Gamle Testamente, der kan ligne en profeti,
som så bliver skrevet som krydshenvisninger i Bibelen.
Somme tider kæmper bibeludgiverne forgæves, fordi det ikke er muligt
at finde den profeti, der skulle være opfyldt.
Her er et eksempel med en profeti, som Jesus selv lovede at opfylde.
Johannes 7,38 Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: 'Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.' «
På dansk står der "fra hans indre". Ordet, Jesus bruger på græsk, er κοιλιας, der betyder "hulrum" eller mave(hule), men Bibelselskabet synes åbenbart, det lyder for pjattet med vand strømmende ud af maven. King James Bible fra 1611 har ellers intet imod at skrive "belly" (mave): »out of his belly shall flow rivers of living water«.
Problemet er bare, at der ikke er nogen, der aner, hvad det er for en profeti, Jesus taler om. Bibelselskabet har forsøgt at angive 4 mulige skriftsteder i det Gamle Testamente, som de krydshenviser til: (Esajas 58,11, Jeremias 2,13, Ezekiel 47,1 og Zakarias 14,8). Men disse er ikke særligt heldige — ingen af dem omtaler levende vand, der strømmer ud af maven på kristne mennesker.
Men der er ingen grund til at spilde tid på Bibelselskabets (bort)forklaringer: Kirken har vidst i næsten
2.000 år, at den profeti Jesus taler om, ikke findes.
Og ikke bare det, men denne mislykkede profeti af Jesus er medvirkende til,
at kirken i dag baserer Det Gamle Testamente på den hebraiske teksttradition,
i stedet for på den græske Septuaginta.
Apostle og kirkefædre brugte nemlig den græske teksttradition, indtil Hieronymus i det 5. århundrede udgav sin latinske Bibel - den såkaldte Vulgata - der var baseret på den hebraiske tekst.
Hieronymus' argument for at droppe den græske teksttradition var, at mange af evangelisternes og apostlenes citater kun "fungerer", hvis man bruger den "rigtige" version af Det Gamle Testamente. Han giver fem eksempler på citater i Det Nye Testamente, som ingen kan finde i den græske udgave af Det Gamle Testamente, men som han mener, at kunne finde i den hebraiske tekst (læs mere her om Hieronymus' fem profetier).
En af Hieronymus' "uløselige gåder" var netop den med det levende vand, der strømmer ud af maven på de kristne - og Hieronymus' svar er Ordsprogenes Bog 18,4:
Ordsprog 18,4 En mands ord er dybt vand, visdommens kilde er en sprudlende bæk.
Den er ærlig talt endnu dårligere end de 4 eksempler, Bibelselskabet har disket op med.
Og det mærkelige er, at Septuaginta faktisk er langt bedre:
Ordsprog 18,4 A word in the heart of a man is a deep water, and a river and fountain of life spring forth
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Septuaginta har en "livets kilde og flod" og oven i købet et ord (logos) i hjertet. Johannesevangeliet kalder ofte Jesus for Ordet.
Gud ved(!), hvorfor Hieronymus brugte netop dette eksempel. Måske har hans Septuaginta og hans hebraiske tekst været en anden variation end dem, vi har i dag? Hieronymus' forslag — Ordsprogenes Bog 18,4 — er så dårligt, at Bibelselskabet har valgt at ignorere det.
Hvorom alting er, Hieronymus fik sin vilje, og baserede sin Vulgata på den hebraiske teksttradition. Resultatet er endnu en falsk profeti.
Konklusion: Selvom man har skrevet hele Det Gamle Testamente om, kan man stadig ikke finde Jesus' profeti.