En profeti om Jesus' navn

Hvad var navnet?
Din ven Jesus

Endnu en af de utallige profetier, som Jesus skulle have opfyldt. Den er blevet talt ved selveste Esajas:

Matthæus 12,17 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 12,21 folkene håber på hans navn.

Men der er to pinlige detaljer:

  1. Det lidt pinlige er, at ordene »folkene håber på hans navn« ikke findes i den såkaldte profeti.

    Jesus har nemlig igen-igen opfyldt en profeti, der kun står i den græske tekst, Septuaginta, og viser dermed igen-igen, at Helligånden er bedre til at forstå græsk end hebraisk.

    Hånd af Harvey Kurtzman Læs mere om folkene håber på hans navn.

    I Mexico er Jesus et helt almindeligt fornavn.
    Mexicansk Jesus
  2. Det virkeligt pinlige er, at uanset om »folkene håber på hans navn« eller ej, så er der ikke en eneste af de 300 såkaldte profetier i Det Gamle Testamente, der fortæller, hvad Gud har tænkt sig at kalde sin søn.

Jesus var et ganske almindeligt navn dengang, og det er det stadig i Sydeuropa og Sydamerika. Jesus er samme navn som Josva, manden bag folkemordet i Jeriko, og man kan finde utallige paralleller mellem Jesus og Josva.

Alligevel står der ingen steder blandt de 1.209 sider i Det Gamle Testamente, at Gud har en søn ved navn Josva i baghånden, som han har tænkt sig at sende til jorden, når en gang "tidens fylde er kommet" (Galaterne 4,4).

Galaterne 4,4: Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven,

Det eneste vi har er 300 fup-profetier — ligesom denne her — der kunne handle om enhver anden end Jesus.

Navns nævnelse: Perserkongen Kyros

Kong Kyros giver jøderne lov til at vende tilbage til Jerusalem. Ganske som Esajas havde spået.
Cyrus

Der er ingen regel om, at profetier ikke må nævne navnet på den, det handler om. Esajas, den profet, Jesus fejlciterede for at have sagt: »folkene håber på hans navn«, brugte adskillige kapitler på at spå om perserkongen Kyros. Og Esajas var ikke bange for at sætte navn på:

Esajas 44,28 Til Kyros siger jeg: "Min hyrde!" Han skal udføre alt det, jeg vil. Jeg siger til Jerusalem: "Du skal genopbygges, og templet skal grundlægges."

Esajas 45,1 Dette siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at nedtrampe folk foran ham og løse kongernes bælter, så døre åbnes for ham, og porte ikke står lukket:

Ifølge den jødiske historiker Josephus, var det netop dette, der imponerede Kyros:

003 He stirred up the mind of Cyrus and caused him to write this to all Asia: "So says Cyrus the king: Since God Almighty has appointed me as king of the world, I believe that he is the God which the nation of the Israelites worship, 004 for he foretold my name through the prophets and that I would build him a house in Jerusalem, in the district of Judea."

2. 005 Cyrus knew about these things from reading the book of prophecies which Isaias left behind him, two hundred and ten years earlier. He had said how God had told him in a secret vision: "I will that Cyrus, whom I have appointed as king over many great nations, shall send back my people to their own land and build my temple." 006 This was foretold by Isaias one hundred and forty years before the temple was demolished. When Cyrus read this and admired its divine message, an impulse and ambition gripped him to fulfill what was written, so he called for the most distinguished Jews in Babylon and told them that he allowed them to return to their own country and rebuild their city of Jerusalem, and the temple of God.

(Josephus, Jødernes Oldtid, bind 11, kapitel 1, afsnit 1-2)

Kong Kyros var imponeret over, at en profet 210 år tidligere havde nævnt hans navn, og at Gud havde kaldt Kyros for "min hyrde" og "min salvede". Derfor lod han jøderne vende tilbage til Jerusalem. Det var sandelig heldigt, at Esajas havde husket at nævne Kong Kyros' navn, ellers havde jøderne stadig været i Babylon den dag i dag.

Gud kaldte Kyros for "min hyrde!" og "min salvede". Guds salvede er et andet ord for Messias / Kristus. Så hvorfor nævner Esajas ikke også, at der senere ville komme en frelser ved navn Jesus, der ville være den helt store hyrde og Kristus?

Esajas var selv salvet af Gud (Esajas 61,1), så han kunne i det mindste have sagt: "velkommen i klubben" til Jesus.

Esajas 61,1: Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede,

Hvis Esajas kan spå om en "hedensk" konge, hvorfor kan han så ikke spå om Guds søn?

Navns nævnelse: Kong Josija

Josija lytter til den nye lovbog, mens de hedenske præster brændes i baggrunden.
Josija og Lovbogen

En anden profeti handler om Kong Josija, der en dag skulle nedrive alteret i Betel:

1 Kongebog 13,2 På Herrens befaling råbte han mod alteret: "Alter, alter! Dette siger Herren: I Davids hus skal der fødes en søn ved navn Josija. På dig skal han slagte de offerhøjspræster, som tænder offerild på dig, og han skal brænde menneskeknogler på dig."

Profetien blev ledsaget af en perlerække af tegn og mirakler, og sandelig: Lidt over 300 år senere fandt præsterne et eksemplar af Moseloven. Kong Josija kastede sig ud i et veritabelt jihad mod de hedenske religioner (billedet til højre), og Bibelen glemmer ikke at pointere, at her blev der opfyldt en profeti.

2 Kongebog 23,15 Også alteret i Betel, offerhøjen som Jeroboam, Nebats søn, havde opført, han som forledte Israel til synd, både dette alter og offerhøjen rev Josija ned, og han knuste stenene til støv og brændte Ashera-pælen.
2 Kongebog 23,16 Da han vendte sig, fik han øje på de grave, som var dér på bjerget, og han sendte nogle folk ud for at hente knoglerne fra gravene. Han brændte dem på alteret, så det blev gjort urent, efter det ord fra Herren, som gudsmanden havde råbt, da han forkyndte dette.

Gudsmanden havde spået, "på Herrens befaling", at »I Davids hus skal der fødes en søn ved navn Josija«. Hvorfor huskede Gud så ikke lige at nævne, at der senere ville blive født en endnu større konge af Davids hus ved navn Jesus?

Hvis Bibelen kan spå om en af kongerne i Jesus' stamtavle, hvorfor kan den så ikke spå om Jesus selv?

Hvad så med Jesus?

Esajas brugte Immanuel som et tegn til Kong Akaz.
Kong Akaz

Det er lidt pinligt, at Gud kender navnene på Kyros og Josija, men ikke på sin egen søn.

Heldigvis har de kristne en god undskyldning. Esajas, den profet, der ikke sagde: »folkene håber på hans navn«, og som nævnte Kyros med navn uden at nævne Jesus, havde engang et tegn om et barn kaldet Immanuel.

Det kan man som kristen få meget ud af:

His Name Will Be Immanuel

Both Cyrus (100 years before) and Josiah (300 years before) were mentioned by name by God long before they were born, and there's one even more significant person who was mentioned by name long before He was born. That person is Jesus. About 700 years before His birth, God announced through the prophet Isaiah, "Behold, a virgin will be with child and bear a son, and she will call His name Immanuel" (7:14). This prophecy was fulfilled in Bethlehem when Jesus was born: "Now all this took place to fulfill what was spoken by the Lord through the prophet: "Behold, the virgin shall be with child and shall bear a son, and they shall call His name Immanuel," which translated means, "God with us" (Matthew 1:22- 23). Though "Immanuel," which means "God with us," is not a name in the sense that Jesus is the Messiah's name, it is a title or description of who He is.

He Knows Your Name

To make all this personal to your life and mine, let me point out that God not only knew about Cyrus, Josiah, and Jesus before they were born, He knew about you as well. […]

(The Amazing Claims of Bible Prophecy: What You Need to Know in These Uncertain Times, 2010, af Mark Hitchcock, side 16)

Maria kigger på, mens Josef drømmer om Herrens engel.
Josef

Mark Hitchcock hentyder altså til, dengang Jesus' far så en engel i en drøm:

Matthæus 1,20 Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.
Matthæus 1,21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."
Matthæus 1,22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:
Matthæus 1,23 "Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel" - det betyder: Gud med os.

Men for det første ville det ikke have været særligt imponerende, selv hvis englen havde fået Josef til at kalde sønnen Immanuel. Det ville blot have været en selvopfyldende profeti.

For det andet skete det jo aldrig. Jesus fik som bekendt navnet Jesus. Det står faktisk i selvsamme citat: »du skal give ham navnet Jesus«. Ingen har nogensinde kaldt Jesus for "Immanuel". Logikken er totalt fraværende, fordi Matthæus er den dummeste af evangelisterne.

Hånd af Harvey Kurtzman Læs mere om Immanuel.

Yderligere information