Profetien om to de tøj-delinger minder meget om profetien om de to æsler. Den er desværre ikke nær så morsom, men baggrunden er præcis den samme: Alle fire evangelister er faldet over et bibelcitat i Det Gamle Testamente, som de udnævner til profeti. Derefter digter de en historie, der opfylder profetien, men desværre har én af evangelisterne fået historien galt i halsen og kommer til at fordoble handlingen.
Salme 22 handler om, hvordan Davids fjender forfølger og håner ham, og Markus har åbenbart læst Salme 22 nøje, inden han skrev sin passions-historie. F.eks. er Jesus' sidste ord på korset, ifølge Markus og Matthæus et citat fra andet vers i Salme 22: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«. Underligt (og afslørende) nok er der ingen af de 4 evangelister, der har opdaget den pragtfulde profeti i vers 17: »De har gennemboret mine hænder og fødder«.
I vers 19 får Davids forfølgere åbenbart fat i hans tøj:
Salme 22,19 de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning.
De tre synoptiske evangelier er enige om, at klæder og klædning er to ord for samme ting. Profetien går ud på, at Jesus' klæder skal deles ved at kaste lod:
Markus 15,24 Så korsfæstede de ham og delte hans klæder ved at kaste lod om, hvem der skulle have hvad.
Matthæus 27,35 Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem.
Lukas 23,34 Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem.
Johannes læser profetien helt anderledes. Der er to del-profetier: Først skal klæderne deles, og så skal der trækkes lod om klædningen.
Derfor ændrer Johannes sin historie, så delingen af klæder og lodtrækningen om klædning bliver to forskellige handlinger, der opfylder hver sin del-profeti. Først deles Jesus' klæder, og så trækkes der lod om hans klædning. Jesus' klædning er åbenbart vævet i et stykke ligesom en judogi, og er ikke en del af hans klæder.
Johannes 19,23 Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst;
Johannes 19,24 derfor sagde de til hinanden: "Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den." For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse: De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning. Det gjorde soldaterne altså.
Endnu et skoleeksempel på, hvordan evangelisterne fremstiller deres "profetier": Først finder man en profeti, og så digter man en historie, der opfylder profetien.
Ligesom historien om de to æsler.