Falske profetier om Jesus Kristus, Den lidende tjener

En meget stor del af de såkaldte profetier om Jesus, er "fundet" i Esajas kapitel 53.

Profetien har ikke meget med profeti at gøre - den beskriver bare en stakkels mand, der pines for andres synder. Ikke desto mindre synes mange, at beskrivelsen minder meget om Jesus - hvis man vel at mærke først har fået at vide, at det handler om Jesus.

Jøderne er derimod knap så imponerede - og mener, at Herrens tjener er landet Israel (Esajas 44,21, Esajas 49,3), eller deres konge Uzzija eller måske snarere en frisk blanding af begge. Lad os se lidt nærmere på Kong Uzzija.

Kong Uzzija omtales kort i 2. Kongebog, hvor den ufejlbarlige Bibel af en eller anden ufejlbarlig grund kalder ham Azarja:

2 Konge 15,1 I Israels konge Jeroboams syvogtyvende regeringsår blev Amasjas søn Azarja konge over Juda.
2 Konge 15,2 Han var seksten år, da han blev konge, og han regerede tooghalvtreds år i Jerusalem. Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem.
2 Konge 15,3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne ganske som sin far Amasja.
2 Konge 15,4 Men offerhøjene forsvandt ikke. Folket fortsatte med at bringe slagtofre og tænde offerild på højene.
2 Konge 15,5 Herren ramte kongen, så han blev spedalsk til sin dødsdag. Han levede tilbagetrukket i sit hus, mens kongens søn Jotam som hofchef herskede over folket.
2 Konge 15,6 Hvad der ellers er at fortælle om Azarja, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike.

Lad os referere: Uzzija blev gammel (vers 2), han var en god mand (vers 3), men folket syndede mod Gud (vers 4), og derfor straffede Gud Uzzija med spedalskhed, (vers 5) så han (Uzzija, ikke Gud) måtte gemme sig for offentligheden.

Det lyder selvfølgelig lidt underligt, at Gud straffer Uzzija for folkets synder, men det er lige præcis, hvad der står i den "profeti", vi her skal kigge på: »han blev såret for vore Overtrædelser, knust for vor Brødes Skyld« (Esajas 53,5).

Vers 6 fortæller os, at der er flere detaljer at hente i Krønikebogen, og - sandelig, sandelig - hér får vi et helt kapitel med masser af detaljer om Uzzijas glorværdige karriere. Kapitlet slutter således:

2 Krøn. 26,21 Kong Uzzija var spedalsk indtil sin dødsdag. Han levede tilbagetrukket i sit hus som spedalsk, men han var udelukket fra Herrens tempel. Hans søn Jotam herskede som hofchef over folket.
2 Krøn. 26,22 Hvad der ellers er at fortælle om Uzzija, nedskrev profeten Esajas, Amos' søn, fra først til sidst.
2 Krøn. 26,23 Uzzija lagde sig til hvile hos sine fædre. Man begravede ham på marken ved siden af kongegravene, for man sagde: "Han var spedalsk." Hans søn Jotam blev konge efter ham.

Her får vi at vide, at Uzzija på grund af sin spedalskhed, hverken kunne optræde i templet eller ved hoffet (vers 21) og at han af samme grund blev begravet på en mark (vers 23)

Desuden lover Bibelen os, at Esajas vil gøre historien færdig. Det lyder rimeligt, idet Esajas hævdes at have profeteret om de 4 konger (oldefar, farfar, far og søn), han havde levet sammen med. Esajas bog starter således:

Esajas 1,1 Det syn om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog, dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda.

Det vil sige, at vi har Bibelens ord for, at Esajas et eller andet sted kommer med en længere beskrivelse af Uzzija. Hvis bibeldyrkerne vil bruge Esajas 53 som en profeti om Jesus, skal de derfor ikke bare bevise, at kapitlet handler om Jesus - de skal også forklare, hvad det så er for et kapitel i Esajas, der fortæller grundigt om Uzzija "fra først til sidst".

Herrens lidende tjener

Spørgsmålet er nu, om Esajas beskriver en konge, han selv har oplevet, og under hvis søn, sønnesøn og oldesøn, Esajas levede. Eller om Esajas profeterer om en tømrersøn, der skulle fødes 700 senere. Lad os tage "profetien" vers for vers.

Esajas 52,13 Se, min tjener får lykken med sig, han knejser, han ophøjes og løftes højt.
Esajas 52,14 Som mange gyste over ham - så umenneskeligt ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker -

Igen og igen får vi at vide, at manden er meget grim. »mange gyste over ham« og »umenneskeligt ussel«.
Uzzija var offer for spedalskhed, en sygdom hvor fingre og næse falder af.
Der er ingen antydninger af, at Jesus skulle have været grim. Jeg viser et billede af ham til højre - i den gode smags tjeneste skal jeg undlade at bringe et billede af en spedalsk.

Esajas 52,15 sådan hensætter han mange folk i forundring, over ham lukkes munden på konger; for det, de ikke har fået fortalt, ser de, og det, de ikke har hørt, indser de.

Historien om Uzzija har været god til at "lukke munden på konger". Uzzija blev ramt så hårdt, fordi han som konge ikke gennemtvang Herrens lov i landet.
Historien om Jesus er ikke specielt egnet til at "lukke munden på konger".

Esajas 53,1 Hvem troede på det, vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret?

Bemærk, at der står "Herrens arm". Historien handler altså ikke om skaberhånden, der har født os en frelser, men om Guds stærke arm, der har ramt en synder.
Esajas bruger udtrykket "Herrens arm" 2 kapitler forinden (Esajas 51,9), og her er det tydeligt, at "Herrens arm" bruges til krig og straf.
Uzzija blev ramt af Herrens arm, det gjorde Jesus ikke, da han selv var Gud.

Esajas 53,2 Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet.

Igen understreges det, hvor grim manden var - »havde ingen skønhed« og »vi brød os ikke om synet«.
Uzzija var spedalsk - Jesus afbildes altid som en køn (rask) mand.
Kristne plejer at "redde den" ved at påstå, Jesus var grim efter at være blevet pisket af romerne, men der står jo netop »Han skød op […] som en spire«, så vi er stadig i starten af historien.

Esajas 53,3 Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget.

Skønt Uzzija var konge. måtte han hverken vise sig ved hoffet eller i templet. Bibelen har mange kapitler om, hvordan spedalske skal isoleres fra resten af samfundet.
Jesus var ikke »foragtet og opgivet« - tværtimod fortæller evangelierne os, at Jesus var meget populær i befolkningen (Lukas 2,52, Lukas 4,14-15, Markus 3,8-10, Matthæus 21,8-11). Selv da han var mishandlet og pisket på vej til korsfæstelsen, blev han fulgt af en folkeskare (Lukas 23,27), der blev hos ham ved korset, indtil han døde (Lukas 23,46-48).
Der var ingen, der gemte deres ansigt for Jesus, og - ja - Jesus var »kendt med sygdom«, men det var fordi han foretog utallige mirakuløse helbredelser.

Markus 3,8: Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde.
Markus 3,9: Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham.
Markus 3,10: Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham.

Matthæus 21,8: Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen.
Matthæus 21,9: Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!
Matthæus 21,10: Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen, og folk spurgte: "Hvem er han?"
Matthæus 21,11: og skarerne svarede: "Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa."

Lukas 23,46: Og Jesus råbte med høj røst: "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd." Da han havde sagt det, udåndede han.
[. . .]
Lukas 23,48: Da alle de skarer, som var strømmet sammen til dette skue, så, hvad der skete, slog de sig for brystet og vendte hjem.

Esajas 53,4 Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud.

Uzzija var en god mand, der blev ramt af sygdom, fordi befolkningen ofrede til fremmede guder. Derfor blev Uzzija »ramt af Herren« (2 Kongebog 15,5, citeret foroven)
Jesus har aldrig "taget vore sygdomme". Han har (ifølge Bibelen) helbredt nogle få mennesker i Judæa i første århundrede for sygdom ved at jage onde ånder ud.
Jesus er aldrig blevet »ramt, slået og plaget af Gud«, da Jesus selv er Gud.

Esajas 53,5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.

Her skriver Indre Missions oversættelse fra 1992 "gennemboret", mens oversættelserne fra 1931 og 1866 skriver "såret": »han blev såret for vore Overtrædelser, knust for vor Brødes Skyld«, og King James Bibel skriver "wounded". Hvem har ret? Det fremgår af denne side, at det hebraiske ord "Chalal" optræder 143 gange i Bibelen, og at det kan betyde "begynde", "gøre profan", "gøre uren" og "såre".
Det passer på Uzzija, der på grund af spedalskheden blev profan og uren, og ikke måtte komme i templet. Jesus var hverken profan eller uren - dels var han Gud, og dels var han et lydefrit offerlam.
Uzzijas undersåtter blev helbredt ved kongens sår.
Kristne er ikke frelst ved Jesus' sår, men har forløsning ved hans blod. (Efeserne 1,7).

Esajas 53,6 Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.

Uzzija blev ramt af Herren for folkets synder skyld.
Jesus blev ikke ramt af Gud, da Jesus selv er Gud.

Esajas 53,7 Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.

Hvorvidt Uzzija var tavs, véd vi ikke i dag.
Jesus var meget snakkesalig på korset: I Lukasevangeliet fik han omvendt en af de to røvere og lovede, at røveren ville komme i Paradis. I Johannes fik han en af sine disciple til at overtage ansvaret for hans mor, Maria. Han sagde "Jeg tørster" og "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.", og han råbte med høj røst "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd" og "Elí, Elí! lemá sabaktáni?"

Esajas 53,8 Fra fængsel og dom blev han taget bort. Hvem tænkte på hans slægt, da han blev revet bort fra de levendes land? For mit folks synd blev han ramt.

Uzzija blev taget væk hoffet på grund af sygdommen og måtte leve isoleret.
Ordet der her oversættes til "ramt", oversættes normalt til "angrebet (af spedalskhed)" (læs evt. om hvordan man bruger en Bibel-konkordans). Se fx 3 Mosebog 13,2-6, hvor ordet optræder 10 gange. Uzzija blev angrebet af spedalskhed på grund af sit folks synder.
Jesus blev ikke "ramt" på grund af andres synder - han blev henrettet på grund af sit eget budskab.

3 Mosebog 13,2: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne.
3 Mosebog 13,3: Præsten skal undersøge det angrebne sted på huden, og hvis hårene på det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og så skal præsten, når han har undersøgt det, erklære ham uren.
3 Mosebog 13,4: Hvis det drejer sig om en lys, hvid plet på hans hud, og den ikke viser sig at ligge dybere end huden, og hårene ikke er blevet hvide, skal præsten isolere den angrebne i syv dage.
3 Mosebog 13,5: Den syvende dag skal præsten undersøge det angrebne sted, og hvis det så viser sig, at det er uforandret, og at angrebet ikke har bredt sig på huden, skal præsten isolere ham yderligere syv dage.
3 Mosebog 13,6: Den syvende dag skal præsten på ny undersøge det angrebne sted, og hvis det så viser sig, at det er blevet mat, og at angrebet ikke har bredt sig på huden, skal præsten erklære ham ren; det er udslæt. Han skal vaske sit tøj, så er han ren.

Esajas 53,9 Man gav ham grav blandt forbrydere og gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, der fandtes ikke svig i hans mund.

Uzzija blev begravet på en mark på grund af hans sygdom - i stedet for at blive begravet sammen med sine forfædre. Der var ingen, »der tænkte på hans slægt«.
Jesus fik ikke en "grav blandt forbrydere" - Josef fra Arimatæa gav ham sin egen grav, og den havde aldrig været brugt (Lukas 23,53).

Esajas 53,10 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom. Når hans liv er bragt som skyldoffer, ser han afkom og får et langt liv, og Herrens vilje lykkes ved ham.

Uzzija blev ramt af Herren, Uzzija blev knust af en vansirende sygdom, Uzzija blev stamfar til en lang række af efterfølgere (ifølge (Matthæus 1,1-16), er Uzzija, far til Jotam, stamfar til Jesus), og Uzzija blev 68 år, hvilket må siges at være en imponerende alder - hans sygdom taget i betragtning.
Jesus blev ikke knust af Herren, da Jesus selv er Gud, Jesus blev ikke ramt af sygdom, Jesus fik ingen børn, og Jesus fik ikke et langt liv.
Lad os huske, at Jesus skulle være et "lydefrit offer til Gud" (Hebræerne 9,14) - ergo måtte han ikke være knust af sygdom.

Matthæus 1,8: Asaf til Joshafat, Joshafat til Joram, Joram til Uzzija,
Matthæus 1,9: Uzzija til Jotam, Jotam til Akaz, Akaz til Hizkija,

[. . .]

Matthæus 1,16: og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

Esajas 53,11 Efter sin lidelse ser han lys, han mættes ved sin indsigt. Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder.

Jesus ser ikke først lys efter lidelsen. Jesus er lyset (Johannes 8,12). Jesus mættes ikke ved indsigt - han er den alvidende Gud.

Esajas 53,12 Derfor giver jeg ham del med de store, med de mægtige deler han bytte, fordi han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere. Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere.

"Derfor" giver Esajas "ham del med de store"? Hvis kapitlet handlede om Guds enbårne søn, ville det ikke være op til Esajas at afgøre, om han var "del med de store".
Pudsigt nok vælger Markus og Lukas hver sin måde at opfylde denne profeti på: Han blev regnet blandt lovbrydere.

Den lidende tjener

Kong Uzzija

Herrens lidende tjener

Ressourcer

Yderligere information