|
|
Man kan undre sig over, hvorfor profetierne er så dårlige. I betragtning af, at evangelisterne frit har kunnet grave profetier frem fra Det Gamle Testamente. Når nu Kirken har haft hundreder af år til at "finpudse" Det Gamle og Det Nye Testamente, så er det underligt, at der ikke er en eneste profeti, der er gået i opfyldelse.
Forklaringen er, at det Gamle Testamente, vi bruger i Vesten i dag, ikke er det samme Gamle Testamente, som det Jesus, evangelisterne, apostlene og kirkefædrene brugte.
De første mange hundrede år var Kirkens sprog nemlig græsk. Det Nye Testamente er skrevet på græsk af grækere, og Det Gamle Testamente var Septuaginta - en græsk teksttradition. Septuaginta indeholder i princippet de samme bøger, som det hebraiske TaNaCH, men der er utallige afvigelser mellem den græske og den hebraiske teksttradition
På et tidspunkt gik Kirken imidlertid over til at bruge latin - og da Hieronymus udgav sin latinske bibel, Vulgata, var Det Gamle Testamente baseret på den hebraiske teksttradition. Resultatet i dag er, at når evangelierne siger, at Jesus har opfyldt den og den profeti, så står der noget helt andet i Det Gamle Testamente, end det Jesus har opfyldt. Det mest eklatante eksempel er, at Jesus blev født af en jomfru, fordi der står "jomfru" i den græske tekst. I den hebraiske tekst står der kun "ung kvinde" og hele profetien falder til jorden.
Man kan undre sig over, hvorfor Hieronymus valgte at "skifte hest" i det 5. århundrede. Heldigvis behøver vi ikke at gætte - han gav selv en forklaring i et brev til Augustinus. Her kommer Hieronymus' 1.600 år gamle brev i engelsk oversættelse:
|
But I was encouraged above all by the authoritative publications of the Evangelists and Apostles,
in which we read much taken from the Old Testament which is not found in our manuscripts.
For example, "Out of Egypt have I called my Son" (Matt. ii. 15):
"For he shall be called a Nazarene" (Ibid. 23): and "They shall look on him whom they pierced" (John xix. 37):
and "Rivers of living water shall flow out of his belly" (John vii. 38):
and "Things which eye hath not seen, nor ear heard, nor have entered into the heart of man,
which God hath prepared for them that love him" (1 Cor. ii. 9),
and many other passages which lack their proper context.
Let us ask our opponents then where these things are written, and when they are unable to tell,
let us produce them from the Hebrew. The first passage is in Hosea, (xi. 1),
the second in Isaiah (xi. 1),
the third in Zechariah (xii. 10),
the fourth in Proverbs (xviii. 4), the fifth also in Isaiah (lxiv. 4).
(Hieronymus 347 - 420)
Hieronymus' argument var altså, at sålænge man holdt fast i den græske teksttradition, var der mange profetier og hentydninger fra Det Nye Testamente til Det Gamle, der ikke passede. Han gav derefter fem eksempler på hentydninger, der overhovedet ikke kunne findes i den græske version af Det Gamle Testamente.
Lad os se på Hieronymus' fem eksempler. Vi tager profetien i Det Nye Testamente (fra den danske oversættelse af 1992) og sammenligner med teksten i den hebraiske tekst (også fra den danske oversættelse af 1992) og Septuaginta (oversat til engelsk).
|
Hieronymus: »"Out of Egypt have I called my Son" (Matt. ii. 15) […] is in Hosea, (xi. 1)«
Matthæus 2,15 Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn."
Hoseas 11,1 Jeg fik Israel kær, da han var ung, fra Egypten kaldte jeg min søn.
Hoseas 11,1
Early in the morning were they cast off, the king of Israel has been cast off: for Israel is a child, and I loved him, and out of Egypt have I called his children.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Her har Hieronymus ret: Denne profeti bliver langt bedre, hvis man bruger den hebraiske version af Det Gamle Testamente. Septuaginta siger »hans børn« i stedet for »min søn«, og gør det desuden klart, at den søn, der omtales, er Israel: »Israel is a child«.
Læs mere om denne ikke-profeti her: Flugten til Egypten, og skal Israel vende tilbage til Egypten?
Hieronymus: »"For he shall be called a Nazarene" (Ibid. 23) […] in Isaiah (xi. 1)«
Matthæus 2,23 og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.
Esajas 11,1 Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.
Esajas 11,1 And there shall come forth a rod out of the root of Jesse, and a blossom shall come up from his root:
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Her er de græske og den hebraiske tekster begge to lige dårlige til at frembringe profetier: Ingen af dem nævner hverken Nazaret eller nazaræer. Hieronymus påstår, at der er et ordspil, fordi "kvist" på hebraisk lyder som nazaræer. Denne forklaring er dog så langt ude, at Bibelselskabet ikke har krydshenvisning fra Matthæus 2,23 til Esajas i oversættelsen fra 1992.
Læs mere om profetien / ordspillet her: Han skulle kaldes nazaræer.
|
Hieronymus: »"They shall look on him whom they pierced" (John xix. 37) […] in Zechariah (xii. 10)«
Johannes 19,37 Og atter et andet skriftord siger: "De skal se hen til ham, de har gennemboret."
Zakarias 12,10 men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham de har gennemboret. De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte.
Zakarias 12,10 And I will pour upon the house of David, and upon the inhabitants of Jerusalem, the spirit of grace and compassion: and they shall look upon me, because they have mocked me, and they shall make lamentation for him, as for a beloved friend, and they shall grieve intensely, as for a firstborn son.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Igen har Hieronymus ret. "Ham, de har gennemboret" kunne lyde som en profeti om korsfæstelsen. Septuaginta har kun »fordi de har hånet mig« - den duer ikke som profeti.
Profetien er dog stadig noget fusk. Profeten siger »De skal se hen til mig«, men Johannes laver det om til »De skal se hen til ham«, for at det kan lyde som en profeti om Jesus.
Hieronymus: »"Rivers of living water shall flow out of his belly" (John vii. 38) […] in Proverbs (xviii. 4)«
Johannes 7,38 Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: 'Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.'"
Ordsprog 18,4 En mands ord er dybt vand, visdommens kilde er en sprudlende bæk.
Ordsprog 18,4 A word in the heart of a man is a deep water, and a river and fountain of life spring forth.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Denne profeti bliver faktisk langt værre med den hebraiske tekst. Den græske tekst har trods alt "et ord" (= Jesus), "hjerte" (= "hans indre"), og "livets kilde" (= "levende vand"). Læs mere her: Vand i maven
Hieronymus: »"Things which eye hath not seen, nor ear heard, nor have entered into the heart of man, which God hath prepared for them that love him" (1 Cor. ii. 9) […] in Isaiah (lxiv. 4)«
1 Korinth. 2,9 Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
Esajas 64,3 intet øre har nogen sinde hørt, intet øje har set en anden Gud end dig, som griber ind for den, der håber på ham.
Esajas 64,4 From of old we have not heard, neither have our eyes seen a God beside thee, and thy works which thou wilt perform to them that wait for mercy.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Her har jeg svært ved at se forskellen. Både den græske og den hebraiske tekst fortæller, at vi aldrig har set og hørt en anden Gud. Paulus fabler om Guds skjulte visdom. Paulus citerer totalt ude af sammenhæng - uanset hvilken teksttradition, vi benytter os af.
|
Som bekendt fik Hieronymus sin vilje. Han lavede sin latinske oversættelse, Vulgata, på grundlag af den hebraiske, masoretiske tekst, og dermed røg den græske Septuaginta ud i kulden. Den Østromerske, ortodokse kirke bruger stadig Septuaginta.
En kort opsummering af Hieronymus' fem eksempler viser, at tre af profetierne blev forbedret ved at gå over til den hebraiske tekst (den ene er dog stadig så dårlig, at Bibelselskabet ikke krydshenviser til den), 1 profeti er uændret og 1 profeti blev endnu dårligere.
Samtidig har Hieronymus overset, at langt flere profetier og citater var afhængige af den græske tekst og nu faldt fuldstændigt på gulvet. Det må have været en underlig fornemmelse for Jesus at have haft alt besværet med at blive jomfrufødt - bare for at få at vide, at det med jomfruen var en oversættelsesfejl i den græske tekst. Andre eksempler er Romerne 3,12, Isajs rodskud, de to æsler og folkene håber på hans navn.
Og så er der den lille krølle, at Hieronymus allerede havde oversat Salmernes Bog fra Septuaginta for 21 år siden, og nu da menigheden var blevet vant til disse salmer, turde han ikke oversætte dem forfra fra hebraisk, så denne ene bog fulgte i mange hundrede år den græske tradition, mens resten af Bibelen fulgte den hebraiske.
Konklusion: Det er ingen hemmelighed, at der er mange uopfyldte profetier i Bibelen. Det har kirken vidst i 1.600 år, men deres forsøg på at skrive hele det Gamle Testamente om har ikke hjulpet.