|
|
Ifølge Bibelen genopstod Jesus på tredjedagen, og han påstod selv, at det var en profeti (Markus 8,31; 9,31; 10,34). Der er den dag i dag ikke nogen, der har fundet ud af, hvilken profeti om tredjedags-opstandelse Jesus hentydede til.
Til gengæld mente både Peter og Paulus at have fundet en profeti, der ganske vist ikke sagde noget om en "tredjedag", men som i det mindste skulle handle om Kristi opstandelse. Den såkaldte profeti står i Salme 16 og tilskrives David:
Salme 16,8 Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
Salme 16,9 Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, ja, mit legeme skal bo i tryghed.
Salme 16,10 For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, din fromme vil du ikke lade se graven.
Salme 16,11 Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.
Der står jo ikke ret meget om Kristus og genopstandelse her: Salmen handler om, at David ønsker beskyttelse mod sine (jordiske) fjender. Den fromme David ønsker ikke at ende i graven.: »din fromme vil du ikke lade se graven«.
Men lad os se, hvordan Peter genfortæller de fire vers:
Apost. G. 2,25 Om ham siger David nemlig: Jeg havde altid Herren for øje, han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle.
Apost. G. 2,26 Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede, ja, mit legeme skal bo i håb.
Apost. G. 2,27 For du vil ikke lade mig blive i dødsriget, din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.
Apost. G. 2,28 Du lærte mig livets veje, du vil mætte mig med glæde for dit ansigt.
Apost. G. 2,29 Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag.
Apost. G. 2,30 Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone,
Apost. G. 2,31 forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde, at han ikke skulle blive i dødsriget, og hans krop ikke skulle se forrådnelse.
Apost. G. 2,32 Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på.
|
Peter udnævner rask væk David til profet (vers 30), der kunne forudse ting (vers 31) - uden at forklare, hvorfor David skulle spilde sin tid på Seeren Gad og Profeten Natan, hvis han selv var sådan en dygtig profet. Peter hævder også, at der er en profeti om Davids efterkommer.
Derefter citerer Peter David for at »forudse« »Kristi opstandelse«, og »at han ikke skulle blive i dødsriget«. Alt sammen noget der ikke er belæg for i den oprindelige salme.
Men det værste er, at der er fejl i citatet. Peter citerer salmen for at: »din hellige vil du ikke lade se forrådnelse« for at forklare, at Jesus genopstod. Men som vi har set, er citatet simpelthen forkert.
Dette er netop en af de tusindvis af fejl, der opstår, når forfatterne af Det Nye Testamente går på strandhugst i den græske teksttradition, Septuaginta. Peter har citeret salmen korrekt til mindste bogstav, men fra den forkerte teksttradition. I den hebraiske teksttradition, som de danske Bibler bygger på, står der, som vi har set: »din fromme vil du ikke lade se graven«.(1)
|
Paulus havde åbenbart også læst i den græske tekst:
Apost. G. 13,34 Og at Gud lod ham opstå fra de døde, så han ikke nogen sinde skal vende tilbage til forrådnelse, har han sagt således: 'For jeg vil opfylde de urokkelige løfter til David for jer!'
Apost. G. 13,35 Derfor siger han også et andet sted: 'Din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.'
Apost. G. 13,36 For da David havde tjent sit slægtled, sov han hen efter Guds vilje og blev lagt hos sine fædre og så forrådnelse.
Apost. G. 13,37 Men han, som Gud oprejste, så ikke forrådnelse.
Paulus får meget ud af »hellige« og »forrådnelse«, som Helligånden har fundet i den græske tekst.
Men selv hvis vi "leger med" og antager, at Davids salme vitterligt er en spådom, og at den handler om genopstandelse,
så mangler Peter og Paulus at sandsynliggøre, at den handler om Jesus — og ikke om David selv. Lad os lige citere David én gang til
for Peters og Paulus' skyld:
Salme 16,8 Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
Salme 16,9 Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, ja, mit legeme skal bo i tryghed.
Salme 16,10 For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, din fromme vil du ikke lade se graven.
Salme 16,11 Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.
"Jeg", "mig", "min", "mit". Peter og Paulus skal stå tidligt op, hvis de vil påstå, at "profetien" handler om en Jesus, der skulle fødes over tusind år efter David.
|
Det er også svært at få vers 11, »Du lærer mig livets vej«, til at passe med Jesus. Jesus var jo selv både livet, vejen og sandheden (Johannes 14,6), så hvorfor skulle Jesus have hjælp på livets vej?
Med hensyn til genopstandelse, er der aldrig nogen, der har påstået, at David skulle være genopstået, og Peter undergraver jo netop "profetien" ved at pointere (vers 29), at David »er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag«, og Paulus erindrer om, at »David […] sov […] hen efter Guds vilje […] og så forrådnelse«. David har alstå både set graven og forrådnelsen. Den var altså ikke meget værd, den beskyttelse David "profeterede" om.
Hvis man skal være strengt logisk, står der i Bibelen, at der ikke findes nogen profetier om genopstandelse. Fem vers før Paulus kom med ovenstående udtalelse om Davids "profeti", sagde Paulus:
Apost. G. 13,29 Da de havde udført alt det, der står skrevet om ham, tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav.
Hvis »alt det, der står skrevet om ham«, allerede var opfyldt, da Jesus blev taget ned af korset, kan der jo ikke have været nogle profetier tilbage om genopstandelse og lignende.
Fodnoter: (1)
Faktisk stod der "Forraadnelse" i Salme 16,10 i oversættelsen fra 1919.
Åbenbart var den kristne oversætter dengang villig til at regne Septuaginta for mere guddommeligt inspireret i dette ene tilfælde for ikke at ødelægge det for Peter og Paulus.
