Bemærk fraværet af hunde, løver og vildokser!
|
|
Her er et eksempel på en lidt anderledes profeti. I modsætning til de andre eksempler står den ikke i evangelierne. Den er fundet frem senere af kristne, der har gennempløjet Det Gamle Testamente efter mulige profetier:
Salme 22,17 Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder,
Det lyder jo lidt som en hentydning til Jesus' korsfæstelse, men hvis man læser resten af salmen, er forbindelsen knap så klar: »Red mit liv fra sværdet, mit dyrebare liv fra hundene, frels mig fra løvens gab, fra vildoksernes horn!« (v21-22). "Red mit liv fra sværdet"! Døde Jesus ikke på et kors? Hvor kommer sværdet ind i billedet? Hunde og løver ved korset kunne man til nød fortolke symbolsk, men vildokser???
Det mest utrolige ved denne "profeti" er dog, at der ikke er nogen evangelister eller apostle, der har opdaget den. Den første, der opdagede "profetien", var Justin Martyr - og det var efter år 150.
Det kan man så undre sig meget over — især hvis man ser verset lidt i sammenhæng: Salme 22 handler om, hvordan Davids fjender forfølger og håner ham, og ifølge både Markus og Matthæus er Jesus' sidste ord på korset et citat fra andet vers i Salme 22: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«.
Alle fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas & Johannes — inspirerede af Helligånden — er også enige om, at udnævne Salme 22 vers 19 til en guddommelig profeti: »de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning«. Men samtidigt har alle fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas & Johannes — stadigvæk inspirerede af Helligånden — overset den pragtfulde profeti i vers 17 om de gennemborede hænder og fødder.
Og det er der en god grund til — oversættelsen er nemlig noget kristent fusk.
|
Det viser sig at være en bevidst oversættelsesfejl. I en artikel i Faklen (se eksternt link nederst på siden) udtaler en af oversætterne, lektor Knud Jeppesen, »Det er rigtigt, at der egentlig står ka'ari, der betyder noget i retning af "som en løve"; sædvanligvis antager man, at der er tale om en afskriverfejl, så der i stedet skulle stå ka'ar eller kara, fordi man vanskeligt kan give ka'ari mening.«
Det er korrekt, at verset er uklart. De fleste gamle manuskripter skriver "kaari" (som en løve), ganske få skriver "kaaru" (ukendt betydning) og to manuskripter skriver "karu", der kan betyde grave, handle, give måltid og sammenbinde. I Septuaginta — Helligåndens yndlingsoversættelse — står der "ôruxan", der betyder at grave, som f.eks. at grave en brønd.
Men Bibelselskabet har altså valgt ikke at oversætte, hvad der står, fordi »man vanskeligt kan give ka'ari mening«. I stedet har man i prøveoversættelsen skrevet »de har bundet mine hænder og fødder«.
Men det valgte man altså heller ikke. I stedet for "løve" eller "bundet" kom der i den endelige version til at stå "gennemboret", så det kunne ligne en hentydning til Jesus. Revisionskomiteens generalsekretær, Niels Jørgen Cappelørn, udtaler: »Denne ændring gør det muligt at se en kristologisk bue mellem dette sted i Salmernes bog og fx. kap. 20 vers 25 i Johannesevangeliet«.
Med andre ord: Teksten er bevidst oversat forkert, netop for at den skal ligne en profeti om Jesus.
Men når nu oversætteren, lektor Knud Jeppesen, selv udtaler »Det er rigtigt, at der egentlig står ka'ari, der betyder noget i retning af "som en løve"« — skulle vi så ikke prøve at oversætte teksten til det, "der egentligt står"?
Bibelselskabet er jo ikke bange for at oversætte "ka'ari" til "som en løve" i 4 Mosebog 23,24, 4 Mosebog 24,9, Esajas 38,13 og Ezekiel 22,25, så hvorfor ikke i Salme 22?
Der optræder løver andre steder i samme salme: »rovgriske og brølende løver« (Salme 22,14), og salmedigteren trygler Gud »frels mig fra løvens gab« (Salme 22,22), så hvorfor må der ikke være løver i vers 16?
En korrekt og helt bogstavelig oversættelse ville lyde sådan her:
Salme 22,17 Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; Som en løve, mine hænder og fødder,
(En ukristeligt korrekt oversættelse)
Sådan er teksten oversat i "The Complete Jewish Bible", og Rashi(1) udlægger teksten således, at hænder og fødder er, som var de knust i en løves mund. Her drager rabbien en parallel til Kong Hizkija, der klagede »Som en løve knuste Herren alle mine knogler« (Esajas 38,13). En af tidernes største rabbier er åbenbart ikke enig med Bibelselskabet og lektor Knud Jeppesen i, at »man vanskeligt kan give ka'ari mening«. Men hvad ved jøder om hebraisk?
En anden mulighed er:
Salme 22,17 Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; Som en løve er de ved mine hænder og fødder,
(Endnu et bud på korrekt oversættelse)
Det er den løsning, der er benyttet i World English Bible og Jewish Publication Society's bibel (se eksternt link forneden på denne side). Jewish Publication Society er åbenbart ikke enig med Bibelselskabet og lektor Knud Jeppesen i, at »man vanskeligt kan give ka'ari mening«. Men hvad ved jøder om hebraisk?
Men nu hvor Bibelselskabet åbenbart mener, at jødiske rabbier ikke har forstand på hebraisk,
så lad os prøve noget andet istedet for.
Der er ikke versnumre og punktummer i originalteksten,
så lad os skille sætningen ad på en anden måde:
Salme 22,17a Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig som en løve.
Salme 22,17b Mine hænder og fødder,
Salme 22,18 jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd,
(Et mere kreativt forsøg på korrekt oversættelse)
|
Så giver sætningen pludselig mening. Lad os se på dette forslag i sammenhæng:
(13) Stærke tyre omgiver mig, Bashanbøfler omringer mig;
(14) rovgriske og brølende løver spærrer gabet op mod mig.
(15) Jeg er som vand, der hældes ud, alle mine knogler falder fra hinanden, mit hjerte er som voks, det smelter i livet på mig.
(16) Min gane er tør som et potteskår, min tunge klæber til gummerne, du lægger mig i dødens støv.
(17a) Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig som en løve.
(17b) Mine hænder og fødder,
(18) jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd,
(19) de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning.
(20) Men du, Herre, hold dig ikke borte, du, min styrke, skynd dig til hjælp!
(21) Red mit liv fra sværdet, mit dyrebare liv fra hundene,
(22) frels mig fra løvens gab, fra vildoksernes horn! Du har svaret mig!
Teksten hænger fint sammen. David er dødtræt, og omringet af fjender. I halvdelen af versene sammenligner han sine fjender med farlige dyr: Hunde, okser og løver - i resten af versene (som jeg har skubbet ind til højre) klager han over, hvor udmattet han er: »alle mine knogler falder fra hinanden« - »jeg kan tælle alle mine knogler«.
Bemærk, at der kun er tale om trusler. Davids fjender truer, håner, brøler af ham og »spærrer gabet op«, men han er ikke såret endnu. Han beder netop til Gud, om at blive reddet fra at blive skadet. Derfor er det ekstra forkert, at oversætte vers 17 med »de har gennemboret mine hænder og fødder«.
Det er ikke nogen profeti, der er ikke nogen korsfæstelse, og forbindelsen mellem salmen og Jesus er ikke-eksisterende.
Konklusion: Der er ikke nogen profeti her. Kun det sædvanlige kristne fusk.
Fodnoter: (1)
Se evt. Salme 22 med Rashi's udlægninger (engelsk tekst).