En profeti om Folkeslagenes Galilæa

Han bringer i fremtiden ære over Vejen langs Havet.
Mexicansk Jesus

Dette citat fra Esajas må være den mest misbrugte profeti i Bibelen.

Esajas 8,23 Dog skal der ikke være mørke for landet, som nu er i trængsel. Som Herren tidligere bragte skam over Zebulons land og Naftalis land, bringer han i fremtiden ære over Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa.
Esajas 9,1 Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.

I virkeligheden er der ikke tale om nogen profeti. Som citatet viser, er slutningen af kapitel 8 blevet rodet sammen med starten af kapitel 9 (læs evt. mere om Esajas' profeti).

Men selvom profetien ikke findes, er det alligevel lykkes for de fire evangelister, at (mis)bruge den på hver sin måde. På denne side ser vi, hvordan Markus, Matthæus, Lukas og Johannes alle fire står i kø for at opfylde profetien.

Ja, faktisk er denne profeti selve grunden til, at evangelierne har opfundet et hav. Den lillebitte sø, som resten af verden kendte som Genesaret Sø, kalder evangelierne for Galilæas Hav. Det er formentlig også på grund af denne profeti, at historierne om Jesus er henlagt til det fjerne Galilæa.

Markus

Med Bibelen som rejsefører
Jesus på rejse

Markusevangeliet er det ældste evangelium, og det som de andre evangelier bygger på. Markus sender Jesus ud på en rejse ad en rute, der ikke giver nogen mening i historien, men som nøje følger Esajas's profeti.

Markus 7,31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis.

Først fra Tyrus til Sidon, hvilket er 30 KM ad »Vejen langs Havet«, så til Dekapolis, hvilket er »Landet på den anden side af Jordan«. Den underlige rejse ender i Galilæas Sø.

Det sidste er fusk fra Markus' side, for der er aldrig nogen, der har kaldt søen for "Galilæas Sø". Den hedder Genesaret Sø eller Tiberias Sø. Markus kalder ovenikøbet den lille sø for Galilæas Hav, men det er så pinligt, at Bibelselskabet i snart 200 år har valgt at "forbedre" oversættelsen og erstatte "Hav" med "Sø".

Hvad der er vigtigere er, at det måske er denne profeti om »Folkeslagenes Galilæa«, der har fået Markus til at henlægge det meste af handlingen til Galilæa. Det græske ord for "folkeslag" betyder typisk ikke-jøder(1), og hvis man skulle opfinde en historie om en frelser, der især henvendte sig til ikke-jøder, har Esajas' profeti givet opskriften på at placere handlingen i »Folkeslagenes Galilæa«.

I Markusevangeliet fremgår det rimeligt tydeligt, at Jesus kom fra Kapernaum. En by, der, hvis den nogensinde har eksisteret, har ligget ved Genesaret Sø ("ved havet").

Matthæus

Forrige gang Jesus var Dekapolis, slog han to tusind af deres grise ihjel.
Grise

Matthæus kopierer det meste af Markusevangeliet, men han laver utallige ændringer undervejs.

I dette tilfælde ændrer han i Jesus' rejserute:

Matthæus 15,21 Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 15,29 Jesus gik videre derfra og kom til Galilæas Sø, og han gik op på bjerget og satte sig dér.

I denne version går Jesus ikke først til Tyrus og bagefter til Sidon; han er bare i området generelt. Og hjemturen går åbenbart direkte tilbage til Galilæas Sø. Derved opnår Matthæus at gøre rejseruten mere troværdig, og hvad der måske er vigtigere: Jesus kommer aldrig til Dekapolis.

Som navnet Dekapolis antyder, var De Ti Byer beboet af græsktalende mennesker, og Jesus havde før besøgt dem, hvor han slog 2.000 af deres grise ihjel (billedet til højre). Matthæus er den mest jødiske af de fire evangelister, og for ham er frelsen kun for jøder. Jesus kommer derfor aldrig tilbage til de grisespisende grækere i Dekapolis, og begge hans bespisninger foregår på jødisk territorium.

Markus og Paulus prædikede: »for jøde, først, og for græker« (Romerne 1,16; 2,9; 2,10). Men for Matthæus er det "for jøde, først, og aldrig for græker". Se meget mere om Den Hedenske Kvinde og Bespisningerne i Ørkenen

Romerne 1,16: det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.
Romerne 2,9: Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker;
Romerne 2,10: herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker.

Men alt dette betyder ikke, at Matthæus ikke kan bruge Esajas' profeti, for det kan han i højeste grad. Matthæus har brug for at forklare, hvorfor en mand, der er født i Betlehem og kaldes "Jesus af Nazaret", alligevel bor i Kapernaum. Matthæus lader Jesus flytte til Kapernaum (hvor han hele tiden har boet ifølge Markusevangeliet) udelukkende for at opfylde Esajas' profeti:

Matthæus 4,13 Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis land,
Matthæus 4,14 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Matthæus 4,15 Zebulons land og Naftalis land, Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa,
Matthæus 4,16 det folk, der sad i mørket, har set et stort lys, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem.

Jesus kalder de første disciple ved "Galilæas Hav"
Lego: Jesus kalder sine disciple

Matthæus retter rutinemæssigt fejl i Markusevangeliet, når han kopierer det, men fejlen med at kalde den lillebitte Genesaret Sø for "Galilæas Hav" beholder han, og han udnytter fejlen til det yderste, når han kalder de små byer ved søen for »Vejen langs Havet«.

I virkeligheden er profetien (som altid) meget tvetydig. I den græske teksttradition, Septuaginta, såvel som i Matthæus' citat står der "odon thalassês", hvilket helt bogstaveligt betyder "Havets vej". Esajas har formentlig ment den gamle vej langs Middelhavet, hvilket var det, Jesus opfyldte i Markusevangeliet. Men det kunne også betyde vejen mod havet, og dermed opfylde profetien om Zebulons og Naftalis land.

Matthæus holder fast i den tredje mulighed, nemlig at udnævne Genesaret sø til et hav. Det kan man ikke se i de nyeste danske oversættelser, men oversættelsen fra 1814 sagde: »Capernaum, den som ligger hos havet« (Matthæus 4,13). Kort efter går Jesus langs havet: »Jesus vandrede hos det Galilæiske hav«, hvor han møder sine første disciple: »som kastede garn i havet« (Matthæus 4,18).

Matthæus 4,13: Og der han havde forladt Nazareth, kom han, og boede i Capernaum, den som ligger hos havet, i Zabulons og Nephthalims grændser.
(Dansk oversættelse fra 1814)
Matthæus 4,18: Men der Jesus vandrede hos det Galilæiske hav, saae han to brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas hans broder, som kastede garn i havet; (thi de vare fiskere;)
(Dansk oversættelse fra 1814)

Dermed er "Vejen ved Havet" blevet til de små landsbyer ved Genesaret Sø, og hele Esajas' profeti er "opfyldt" i dette lillebitte område. Se meget mere om Profetien om Kapernaum.

Lukas

Lukas mener, profetien handler om Johannes Døberen.
Johannes Døberen

Lukas bruger ikke profetien til at forklare Jesus' underlige rejseruter eller flytteplaner, men vælger en helt tredje måde. Det kan skyldes, at Lukas er den mest velformulerede af de fire evangelister, og derfor som den eneste kalder søen ved dens rette navn: Genesaret Sø (Lukas 5,1). Oftere kalder han den bare: "Søen". Lukas kan derfor ikke bruge "Søen" til at opfylde en profeti om "Vejen ved Havet".

Lukas 5,1: Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord,

En vigtigere grund er formentlig, at Lukas generelt opdeler handlingen i sine to bøger, således at Lukasevangeliet mest handler om Jesus' mission blandt jøder, mens frelse af ikke-jøder henlægges til fortsættelsen i Apostlenes Gerninger. Som man kan se i denne oversigt, udelader Lukas alt materialet i Markus 6,45 - 8,26. Hele Jesus' rejse til Tyrus, hans grove behandling af den stakkels græske kvinde, og den anden af hans to bespisninger i ørkenen, denne gang på græsk territorium, mangler.(2)

Hvis Paulus og Markus prædikede: »for jøde, først, og for græker«, mens Matthæus prædikede: "for jøde, først, og aldrig for græker", så kan Lukas opsummeres til: "for jøde, først, og senere i Apostlenes Gerninger for græker".

Men alt dette betyder ikke, at Lukas var ukendt med profetien, for han brugte den i starten af sit evangelium:

Lukas 1,79 for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.

Lukas citerer Esajas 9,1, men han påstår, at spådommen blev opfyldt ved fødslen af Johannes Døberen.

Johannes

Historien om kvinden, der var grebet i hor, ødelægger Jesus' profeti.
Jesus og synderinden

Johannes har den mest elegante opfyldelse af profetien. I dette evangelium bliver Jesus udfordret til at vise, hvorhenne der findes en profeti om en frelser fra Galilæa:

Johannes 7,41 Andre sagde: "Han er Kristus." Men nogle sagde: "Kommer Kristus da fra Galilæa?
Johannes 7,42 Siger Skriften ikke, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, David var fra?"
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 7,52 De svarede ham: "Er du måske også fra Galilæa? Se efter i Skriften, så vil du se, at der fremstår ingen profet i Galilæa."

Jesus svarer straks, at Esajas 8,23 er en vaskeægte spådom om Galilæa, og hvordan Esajas 9,1 (»Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land«) var blevet opfyldt af ham.

Johannes 8,12 Atter talte Jesus til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys."

Desværre for Jesus er det lykkedes for kristne svindlere at ødelægge denne pragtfulde profeti, og i dag er profetien forsvundet. Læs mere om Den forsvundne profeti.

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2)

folkeslag . . .: ordet i den græske originaltekst er "ethnos", der, som man kan se, har noget at gøre med etnisk.

Ordet betyder race eller stamme, og bruges især om ikke-jødiske stammer. I engelske oversættelser bruges normalt ordet "Gentile", der netop betyder ikke-jøde (grundbetydningen af det engelske "Gentile" er også folkeslag og klan, i og med det kommer af det græske ord "gens", der i genitiv hedder "gentis").

Det hebraiske ord i profetien er "gôy", der også betyder folkeslag — især ikke-jødiske folkeslag.

Brug evt. konkordansen til at se, hvordan de forskellige Bibler oversætter "ethnos", ord nummer 1484.

Dette fænomen kaldes på engelsk "The Great Omission" som et ordspil på "The Great Commission".

Man kan argumentere for, at Lukas ikke nødvendigvis har udeladt det store stykke, men at han i stedet for har valgt at fordele guldkornene hist og pist i resten af sit evangelium