Matthæus fortæller, at efter barnemordet i Jerusalem (som de andre evangelister ikke kender noget til) flygter familien til Egypten, og dette sker - naturligvis - for at opfylde endnu en af Matthæus' evindelige profetier:
|
|
Matthæus 2,14 Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten.
Matthæus 2,15 Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«
Matthæus skriver sjældent, hvilket profetisk ord, det er, han citerer. Det er derfor op til dem, der udgiver Bibelen, at forsyne Bibelen med henvisninger. I dette tilfælde har man fundet dette sted:
Hoseas 11,1 Jeg fik Israel kær, da han var ung, fra Egypten kaldte jeg min søn.
Hoseas 11,2 Jo mere der blev kaldt på dem, des mere vendte de sig bort; de ofrede til Ba'alerne, tændte offerild for gudebillederne.
Så for det første taler Hoseas om en begivenhed, der er sket - længe før Hoseas' tid, nemlig »da Israel var ung« (den del af verset "glemmer" Matthæus lige at citere). Og for det andet handler historien ikke om Jesus, men om Israel, dengang jøderne var slaver for Farao i Egypten. Guds søn er nemlig Israel, som Gud selv var så venlig at forklare for Farao:
2 Mosebog 4,22 Så skal du sige til Farao: Dette siger Herren: Israel er min førstefødte søn.
2 Mosebog 4,23 Jeg sagde til dig, at du skulle lade min søn gå, så han kunne dyrke mig, men du nægtede at lade ham gå. Derfor vil jeg nu slå din førstefødte søn ihjel."
|
Hvis man alligevel forsøger at få citatet til at passe på Jesus, siger man samtidigt, at Jesus har dyrket afguder: »ofrede til Ba'alerne, tændte offerild for gudebillederne« (Hoseas 11,2 ).
Få vers efter "profetien" modsiger Bibelen sig selv: Israel skal ikke vende tilbage til Egypten:
Hoseas 11,1 "Dengang Israel var dreng elskede jeg ham, og fra Ægypten kaldte jeg min søn.
[.. .. ..] [. . .]
Hoseas 11,5 Han skal ikke vende tilbage til Ægyptens land, men Assyrien skal være hans konge, for de nægtede at vende om.
(Ny Verden / Jehovas Vidner)
Igen ser man, hvorledes evangelisterne opfinder deres historier for at opfylde profetier. Matthæus forsøger, at få Moses til at være type på Jesus. Derfor sender han familien til Egypten på flugt fra Herodes barnemord, ligesom Moses undslap Faraos barnemord.
Det er kun Matthæus, der påstår, at familien har været i Egypten, det er kun Matthæus, der påstår, at Hoseas 11,1 er en profeti, og det er kun Matthæus, der påstår, at Herodes har udført en massakre på spædbørnene. Faktisk modsiger Matthæus og Lukas hinanden, idet Lukas fortæller, at familien besøgte Jerusalem hvert eneste år (Lukas 2,41-42), mens Matthæus hævder, at familien gemte sig i Egypten, så længe Herodes levede, og ikke turde tage til Judæa (hvor Jerusalem ligger), i de ca. ti år Herodes' søn, Arkelaos, regerede (Matthæus 2,19-23). Læs evt. mere om barnemordet.
|
Profetien er altså noget vrøvl, men det forbløffende er, at man faktisk har skrevet hele Det Gamle Testamente om - fordi denne profeti engang var endnu dårligere.
I dag bruger Kirken den hebraiske tekst som grundlag for Det Gamle Testamente, men i de første 400 år brugte man en græsk teksttradition, den såkaldte Septuaginta.
Dette varede indtil det 5. århundrede, hvor kirkefaderen Hieronymus (ca. 347 - ca. 420) argumenterede for, at det var forkert at basere Det Gamle Testamente på Septuaginta, fordi mange af profetierne i Det Nye Testamente ikke "fungerede". I et brev nævnte han 5 eksempler på citater i Det Nye Testamente, der kun kunne findes i den hebraiske tekst og ikke i den græske (læs mere om Hieronymus' fem profetier).
En af Hieronymus' fem eksempler var den med sønnen, der blev kaldt fra Egypten.(1) Lad os se på, hvordan Hosea 11,1 lød i Septuaginta (i engelsk oversættelse):
Hosea 11,1 Early in the morning were they cast off, the king of Israel has been cast off: for Israel is a child, and I loved him, and out of Egypt have I called his children.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Hieronymus havde ret i, at denne profeti ikke var så god - her står "his children" - altså Israels børn i flertal i stedet for "min søn" — ergo kan det ikke handle specifikt om Jesus. Hieronymus fik sin vilje og lavede sin latinske oversættelse, Vulgata, på grundlag af den hebraiske, masoretiske tekst. Siden da har den græske Septuaginta været ude i kulden.
Til trods for at hele Det Gamle Testamente er skrevet om for at redde denne profeti, er det stadig tydeligt, at der ikke er tale om en profeti, og at ordene ikke handler om Jesus.
Fodnoter: (1)