Johannes og Jakob ligger og sover.
|
|
Ikke alle profetier i Det Nye Testamente handler om Jesus. Han var ikke bleg for selv at komme med et par profetier:
Markus 10,35 Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, hen til Jesus og sagde til ham: "Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os."
Markus 10,36 Han spurgte dem: "Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?"
Markus 10,37 De sagde til ham: "Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd."
Markus 10,38 Jesus sagde til dem: "I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?"
Markus 10,39 "Ja, det kan vi," svarede de. Jesus sagde til dem: "Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med;
Markus 10,40 men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som det er bestemt for."
Jesus spørger Jakob og Johannes, om de er i stand til at »drikke det bæger, jeg drikker« og at »døbes med den dåb, jeg døbes med«. Bægeret og dåben er tydeligvis en metafor for Jesus' kommende korsfæstelse og død. Vi støder på bægeret igen ved Getsemane, hvor Jesus beder Gud: »Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig« (billedet til højre). Sammenligningen mellem dåb og død er typisk for Paulus: »vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden« (Romerne 6,2-5).
De to brødre hævder straks, at de er i stand til at følge Jesus' eksempel, men Jesus må med sort ironi afvise dem. Ikke desto mindre spår Jesus, at begge brødrene skal dele hans skæbne: »Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med«.
Men det skete aldrig. Ingen af de fire evangelier fortæller om, at nogle af de tolv apostle skulle være blevet forfulgt og dræbt. Den eneste apostel, der døde, var Judas, der hængte sig selv (Matthæus 27,5).
I fortsættelsen af eventyret, Apostlenes Gerninger, bliver den ene af de to brødre dræbt af Herodes Agrippa I:
Apostl. G. 12,1 Ved den tid lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem.
Apostl. G. 12,2 Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd.
Jakob blev henrettet med sværd (og omgående erstattet af en anden Jakob). Ifølge Bibelen blev Jakob hverken arresteret, hånet, spyttet på, pisket, iklædt purpurkappe, kronet med torne eller korsfæstet. Jakob kom aldrig til at "drikke af det samme bæger" eller "døbes med den samme dåb" som Jesus.
Dermed har Jesus' profeti fejlet.
|
|
Naturligvis kan alting bortforklares. Jakob blevet ikke arresteret, hånet, spyttet på, pisket, iklædt purpurkappe, kronet med torne eller korsfæstet. Men han blev trods alt slået ihjel, så hvis man fortolker "bæger og dåb" ekstremt bredt: "slået ihjel af en ikke-kristen", kan man stadig redde Jesus' profeti. Med lidt god vilje.
Men hvad så med Johannes? Bibelen fortæller ingen steder noget om Johannes' død. Han er stadig i sine velmagtsdage ved Paulus' andet besøg i Jerusalem ca. 20 år senere.
Og hvis vi kigger udenfor Bibelen og læser kirkefædre, kirkehistorikere og legender, så er den samlede kristne verden enige om, at Johannes blev meget gammel. Her er et klip fra den officielle kristne propaganda, The Catholic Encyclopedia:
[…] The Christian writers of the second and third centuries testify to us as
a tradition universally recognized and doubted by no one that the Apostle and Evangelist John lived in Asia Minor
in the last decades of the first century and from Ephesus had guided the Churches of that province.
[…]
Previous to this, according to Tertullian's testimony (De praescript., xxxvi), John had been thrown into a cauldron of boiling oil before the Porta Latina at Rome without suffering injury. After Domitian's death the Apostle returned to Ephesus during the reign of Trajan, and at Ephesus he died about A.D. 100 at a great age. Tradition reports many beautiful traits of the last years of his life:
[…]
his constantly repeated words of exhortation at the end of his life, "Little children, love one another" […]
(Fra Catholic Encyclopedia. Se nedenstående link)
|
|
Ifølge det katolske leksikon anerkender alle (»a tradition universally recognized and doubted by no one«), at Johannes levede indtil det sidste årti af det første århundrede, og at han døde ca. år 100 »at a great age«.
På hans gamle dage smed romerne ham i en gryde med kogende olie (se de to billeder til venstre). Det kunne man sikkert — med den rette kristne forståelse — fortolke som den dåb, profetien hentydede til, men den skadede ham ikke. Catholic Encyclopedia skriver: »thrown into a cauldron of boiling oil […] without suffering injury«. Så tog Johannes til Patmos og skrev sin Åbenbaring, derefter sit evangelium og senere sine tre epistler.
Ifølge en anden populær historie fik han et giftbæger. Det kunne være det bæger, profetien hentydede til, men Johannes velsignede vinen, så giften blev til en slange, der kravlede væk (se de to billeder til højre).
Til sidst døde han stille og roligt omkring år 100, og selv hvis vi forudsætter, at han var ung på Jesus' tid, har han nu været omkring 90 år; Catholic Encyclopedia siger som sagt »at a great age«. Årstallet 100 (og dermed en høj alder) er der rimelig enighed om.
Ifølge den Gyldne Legende dukkede Jesus op og kaldte ham hjem. Johannes lod grave en grav foran alteret og gik ned i den (billedet til højre). Efter en bøn forsvandt han i et klart lys, og graven var i stedet fyldt med manna.
Den Gyldne Legende er ikke nødvendigvis autoriseret kirkehistorie, men bortset fra de farverige detaljer er alle kilder enige om, at Johannes fik en fredelig død omgivet af sine trosbrødre. Som der står i artiklen fra Catholic Encyclopedia: »Tradition reports many beautiful traits of the last years of his life«. Johannes er formentlig den eneste apostel, der aldrig led martyrdøden. "Dåben" i kogende olie kunne ikke skade ham, bægeret med slanger og gift kunne ikke skade ham (Markus 16,18). Han døde fredeligt i høj alder.
Jesus kunne have kommet med sin bæger-og-dåb-profeti om stort set alle andre, og det ville kunne bortforklares. Når Jakob blev dræbt med sværd, kunne det bortforklares som bæger og dåb. De kristne har i næsten 2.000 svælget i "martyrologier" om alle mulige og umulige apostle og disciple, og deres grusomme lidelser, der alt sammen kunne fortolkes som at "drikke af samme bæger" og "blive døbt med samme dåb", som Jesus. Men lige præcis Johannes led aldrig martyrdøden.
Jesus kunne ikke have valgt et dårligere offer for sin profeti.
Var det en mislykket profeti om Jakob og Johannes? Eller en vellykket profeti om to røvere?
Læs mere om Markus' brug af ironi.