Derefter følger Salme 114.
Læger og forskere uddeler ofte snydepiller — såkaldt placebo. Placebo lyder, som om det var latin, og det er det også. Men det er ikke lægelatin, det er bibellatin.
Ordet placebo kommer fra dødsmessen fra det 8. århundrede - og dødsmessen indeholdt en bestemt salme fra Bibelen. Sådan lød salmeverset i den gamle latinske Vulgata:
|
|
Salme 114,9 placebo Domino in regione vivorum
(Stuttgart Vulgata)
»Placebo Domino in regione vivorum« betyder "jeg vil behage Herren i de levendes land". Under dødsmessen var Placebo eller Placebo Domino menighedens første antifon — modsvar til koret. Snart kom det at sige placebo eller synge placebo til at betegne de mennesker, der deltog i dødsmesserne i håb om en arv — eller i det mindste et måltid mad. Kort sagt: snydere, der simulerede deres sorg.
Så vidt, så godt, men lad os kigge i den danske Bibel. Her har salmen nummer 116, og vers 9 siger ikke noget om at behage Herren: Der står vandre for Herrens ansigt:
Salme 116,9 Jeg kan vandre for Herrens ansigt i de levendes land.
(Den officielle oversættelse fra 1992)
|
Hvorfor står der "vandre"? Hvorfor har salmen skiftet nummer? Og hvor kommer "placebo" så fra? Forklaringen strækker sig over mange sprog og flere århundreder:
Oprindeligt var kirkens sprog græsk. Det Gamle Testamente byggede på en græsk teksttradition,
Septuaginta, og der er tusinder og atter tusinder af forskelle mellem
den hebraiske og den græske teksttradition. En af disse forskelle er, at Salme 116
er Salme 114 i nogle udgaver af Septuaginta, og en anden forskel er, at
den græske teksttradition siger
»behage Herren«, mens den hebraiske siger
»vandre for Herrens ansigt«.
Her kommer Septuaginta i engelsk oversættelse:
Salme 116,9 I shall be well-pleasing before the Lord in the land of the living.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Efterhånden gik kirken over til at bruge latin, og i år 405 udgav Hieronymus den latinske oversættelse, der skulle blive kirkens officielle bibel i mange hundrede år: Vulgata.
Hieronymus havde allerede år 384 oversat dele af Det Gamle Testamente — bl.a. Salmernes Bog — fra græsk til latin. Senere besluttede han sig for, at den hebraiske teksttradition var bedre end den græske (se Hieronymus' fem profetier), og Vulgata blev derfor baseret på den hebraiske tekst — med undtagelse af Salmernes Bog.
Hieronymus' problem var, at folk kendte salmerne. Salmerne blev sunget, reciteret og messet af menighederne.
Hieronymus blev i forvejen kritiseret for at "svigte apostlene" ved at gå bort fra Septuaginta — og
han turde ikke samtidigt pille ved de gode gamle salmer.
En ny oversættelse ville betyde, at gamle melodier skulle tilpasses nye versefødder, vers ville komme i anden rækkefølge,
salmer ville blive slået sammen, flyttet og klippet over, og tusinder af ord ville blive ændret
(se evt. her om Salme 14,3).
Menighederne ville have afvist hans "nymoderne" oversættelse.
Vulgata indeholdt derfor Hieronymus' gamle oversættelse af Salmernes Bog fra græsk, og Salme 116 (eller rettere: nummer 114) i Vulgata lød Placebo Domino …, ligesom menigheden var vant til.
Hieronymus vidste af bitter erfaring, at menighederne var ekstremt konservative, for hans oversættelse havde forårsaget optøjer i Tripolis. Her handlede balladen om Jonas Bog og den plante, Gud lader vokse op for at give skygge til profeten (Jonas 4,6). Tidligere havde den hellige tekst sagt, at planten var en art græskar ("cucurbita"), men da biskoppen læste op fra den nye latinske oversættelse, stod der, at planten var en efeu ("hederem"). Menigheden blev rasende, og biskoppen måtte konsultere byens jøder. Desværre bakkede jøderne op om den gamle oversættelse, så han blev nødt til at rette Hieronymus' oversættelse som en fejl for ikke at miste sit job og hele sin menighed.
Salmerne var endnu sværere at få opdaterede, og selv 400 år senere, da man skrev dødsmessen, valgte man oversættelsen fra græsk, med placebo — selvom Septuaginta ikke længere regnedes for inspireret. I det 20. århundrede blev placebo brugt som betegnelse for snydepiller — mere end 1.500 år efter, at Hieronymus var blevet støv.
I mellemtiden har Vatikanet genoversat Bibelen fra hebraisk,
og i den katolske Nova Vulgata
står der nu Ambulabo coram (=jeg vil vandre foran dit ansigt):
Salme 116,9 Ambulabo coram Domino in regione vivorum.
(Nova Vulgata)
Tænk, hvis Hieronymus ikke havde oversat Salmernes Bog fra græsk i 384, og hvis Hieronymus havde valgt den hebraiske tekst i 405, og hvis den Katolske Kirke havde brugt den "rigtige" teksttradition, da de skrev dødsmessen i det 8. århundrede. Så ville lægerne i dag uddele ambulabo-piller — i stedet for placebo-piller.
Normalt ville jeg anbefale Bibel-konkordansen til at rydde op i forvirringen, men i dette tilfælde bliver det næsten værre.
Der er ingen, der kan rode, som de kristne. Lad mig få en hovedpinepille. Og helst ikke en placebo.
