Paulus' Troværdighed

Paulus holder tale på Marsmarken
Athenere

Kristendommen står og falder med Paulus.

Dette er to tunge stjerner at lægge på den samme skulder, og problemet er, at Paulus har store problemer med sin troværdighed.

At lyve for evangeliet

Paulus lyver til Guds ære i i synagogen i Thessalonika.
Paulus i Thessalonika

Lad os springe ud i det:

Romerne 3,7 Men når nu Guds sanddruhed bliver endnu større ved min løgnagtighed, ham til ære, hvorfor dømmes jeg så stadig som synder?

Her mener Paulus tilsyneladende, at det er i orden at lyve. Det er i al fald det, der står: Hvis løgnen er til Guds ære, hvorfor skulle det så være en synd?

Der findes naturligvis masser af (bort)forklaringer, og de forskellige oversættelser tilføjer al mulig tegnsætning for at vise, at Paulus enten (1) stiller et hypotetisk spørgsmål, (2) nedskyder et stråmandsargument, eller (3) citerer sine modstandere. Den berygtede NIV-Bibel tilføjer endda ordene: »Someone might argue«, så vi rigtigt kan forstå, at sådan noget kunne den hellige Sankt Paulus aldrig selv finde på at sige:

Romerne 3,7 Someone might argue, "If my falsehood enhances God's truthfulness and so increases his glory, why am I still condemned as a sinner?"
(NIV, New International Version)

Hvorfor er det nødvendigt at tilføje ord, der ikke findes teksten? Hvis det var Paulus' modstandere, der opfordrede til at lyve, hvorfor skrev Paulus så ikke selv: »Someone might argue«?(1)

Et andet eksempel: Paulus praler over for menigheden i Korinth med, at han har plyndret de andre menigheder.

2 Korintherne 11,8 Andre menigheder har jeg plyndret ved at tage mig betalt for at tjene jer,

Men korintherne er åbenbart ikke blevet plyndret. Eller er de? I næste kapitel fortæller Paulus, at han var træsk og fangede dem med svig:

Løgnere for Jesus går direkte i Helvede
Løgnere for Jesus

2 Korinther 12,16 Men lad så være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
(Den forrige danske oversættelse)

Ordet for svig/list er det græske "dolos", et ord der normalt oversættes til "svig", og som alle forfatterne i Det Nye Testamente, inklusive Paulus selv, er enige om at fordømme.(2) Alligevel praler han af det her.

Også her forsøger de kristne oversættere at skjule modsigelsen. Dels ved at bruge "pænere" ord: "snedig" og "underfundig" i stedet for træsk, og "list" istedet for svig, og dels ved at tilføje tegnsætning, der skal gøre det tydeligt, at Paulus citerer sine (svigagtige) modstandere.

Men også her er der mange oversættelser, der ikke nøjes med bare at gøre ordene pænere, men som ligefrem tilføjer ekstra ord, og denne gang behøver vi ikke at gå til udlandet for eksempler:

2 Korintherne 12,16 Lad være, at jeg ikke har ligget jer til byrde, men så skal jeg have været snedig og have fanget jer med list!
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

2 Korintherne 12,16 Men lad det være som det er, jeg har ikke været en byrde for jer. Dog, siger I, var jeg "underfundig" og fangede jer "ved list".
(Jehovas Vidner / Ny Verden)

Paulus' brev til romerne
Romerne

Igen: Hvorfor er moderne oversættere nødt til at "redde" Paulus ved at tilføje ord, der ikke står i teksten? Hvorfor skrev Paulus ikke selv »men så skal jeg have været« eller »siger I«, hvis det var det, han mente?

Hvordan kan korintherne vide, at Paulus ikke også har plyndret dem, når han indrømmer at have sveget dem?

I mange epistler samler Paulus penge ind, og dette epistel er ingen undtagelse: Paulus minder dem om »gaven til de hellige«, og han beder korintherne vise, hvor meget de elsker ham: »ligesom I er rige på alt, […] på den kærlighed, vi har vakt hos jer, må I også vise jeres rigdom i denne indsamling«. Paulus forventer tydeligvis, at de griber dybt ned i lommerne: »den store sum, vi overbringer« (2 Korintherne 8,1-24). Man kan godt forstå, hvis korintherne var bange for at blive plyndret eller sveget.

[. . .]
2 Korintherne 8,3: For de gav efter evne, ja, over evne, det kan jeg bevidne; på eget initiativ har de
2 Korintherne 8,4: indtrængende bedt os om at måtte være med i gaven til de hellige.
2 Korintherne 8,5: De gjorde ikke blot sådan, som vi havde håbet, nej, de gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os,
2 Korintherne 8,6: så vi har bedt Titus om at bringe indsamlingen hos jer til afslutning, sådan som han tidligere satte den i gang.
2 Korintherne 8,7: Men ligesom I er rige på alt, på tro og tale og kundskab og al beslutsomhed og på den kærlighed, vi har vakt hos jer, må I også vise jeres rigdom i denne indsamling.
[. . .]
2 Korintherne 8,10: Men min mening giver jeg hermed til kende. Det er til jeres eget bedste, da I jo allerede i fjor ikke blot satte indsamlingen i gang, men også satte al jeres vilje ind på den.
2 Korintherne 8,11: Bring den nu også til afslutning, for at I kan fuldføre efter evne på samme måde, som I så beredvilligt begyndte.
2 Korintherne 8,12: For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner.
[. . .]
2 Korintherne 8,19: og ikke blot det: han er også blevet valgt af menighederne til at være vores ledsager med denne gave, som vi overbringer til Herrens ære og for at vise vores gode vilje.
2 Korintherne 8,20: For vi vil undgå, at nogen bagtaler os på grund af den store sum, vi overbringer;

Et eksempel mere:

Filipperne 1,18 Men hvad! Kristus bliver i alle tilfælde forkyndt, hvad enten det er på skrømt eller oprigtigt, og det glæder jeg mig over. Men jeg vil også blive ved med at glæde mig.

Paulus er ligeglad, om der bliver præket ærligt eller "på skrømt". Bare der bliver præket.

Man tænker over, hvad Jesus vil sige til disse mennesker på Dommens Dag (Matthæus 7,22-23).

Matthæus 7,22: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?
Matthæus 7,23: Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Sommetider hævdede Paulus, at hvis man vil være mennesker til behag, kan man ikke være Kristi tjener. Andre gange pralede han af, hvordan han gik til ekstremer for »at vinde så mange som muligt« for sit evangelium:

1 Korintherne 9,19 Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt.
1 Korintherne 9,20 For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven.
1 Korintherne 9,21 For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov.
1 Korintherne 9,22 Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen.

Paulus var alt for alle: »Alt er jeg blevet for alle«, og han var som en uden lov for at vinde dem, der var uden lov. Paulus prækede netop et evangelium, hvor Moseloven ikke længere gjaldt. Det betød, at hvis man konverterede til Paulus' form for kristendom, behøvede man ikke at lade sig omskære, man måtte stadig spise svinekød og rejer og gerne arbejde på fredags-sabbatten. I forhold til de konkurrerende sekter med strenge lovkrav havde Paulus derfor lettere ved »at vinde så mange som muligt«.

Forsvar mod anklager

Paulus på vejen til Damaskus
Paulus

En meget stor del af Paulus' skrifter består af forsvar mod anklager. At dømme ud fra Paulus' forsvar går anklagerne især ud på, at Paulus ikke var rigtig apostel, og at apostlene i Jerusalem ikke accepterede hans lovfrie form for kristendom.

1 Korintherne 9,1 Er jeg ikke fri? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke set Jesus, vor Herre? Er I ikke mit værk i Herren?
[.. .. ..] [. . .]
1 Korintherne 9,3 Her er mit forsvar over for dem, der kritiserer mig:

Åbenbart har Paulus haft et problem med sin troværdighed, for han må jævnligt sværge, at han taler sandt. Jesus sagde, at man ikke måtte sværge og især ikke ved Gud og Himlen (Matthæus 5,34-36), men Paulus har ingen problemer med at kalde Gud, Jesus og Helligånden som vidner igen og igen:

Matthæus 5,34: Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone,
Matthæus 5,35: eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by.
Matthæus 5,36: Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort.

2 Korintherne 1,18 Så sandt Gud er trofast, er vor tale til jer ikke både ja og nej!

2 Korintherne 1,23 Jeg kalder Gud til vidne og sværger ved mit liv: Det var for at skåne jer, at jeg alligevel ikke kom til Korinth.

2 Korintherne 11,10 Så sandt Kristi sandhed bor i mig, skal ingen tage den stolthed fra mig i Akaja!

2 Korintherne 11,31 Gud, Herren Jesu fader, som skal prises til evig tid, han ved, at jeg ikke lyver.

Er det virkelig sandt, at Paulus er flygtet fra Damaskus i en kurv?
Paulus kurv

Romerne 1,9 Gud, som jeg i min ånd tjener med evangeliet om hans søn, er mit vidne på, at jeg uophørligt nævner jer i mine bønner

Romerne 9,1 Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne,

Galaterne 1,20 Jeg tager Gud til vidne på, at hvad jeg skriver her, ikke er løgn!

Galaterne 4,16 Er jeg blevet jeres fjende ved at sige jer sandheden?

Filipperne 1,8 Gud er mit vidne på, hvor meget jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed.

1 Thessalonikerne 2,5 Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed - det er Gud vidne på!
[.. .. ..] [. . .]
1 Thessalonikerne 2,10 I selv, og Gud, er vidner på, hvor fromt, retskaffent og uangribeligt vi færdedes blandt jer, som tror.

Der er ingen af de andre forfattere i Bibelen, der på samme måde konstant må forsvare sig mod anklager, og som hele tiden må sværge, at de taler sandt.

Ifølge Paulus var der 500 vidner
Beam mig op

Paulus fortæller, at 500 kristne brødre har set den opstandne Jesus, og at mange af dem stadig er i live:

1 Korintherne 15,6 Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen.

Det lyder imponerende, at Paulus kan påkalde sig 500 vidner, indtil man husker, at Jesus kun havde tolv apostle, at der ikke står noget om disse 500 brødre i evangelierne eller i Apostlenes Gerninger, og at der langt senere i historien — efter at Jesus var faret til himmels — stadig kun var 120 brødre (Apostlenes Gerninger 1,15).

Apostlenes Gerninger 1,15: I de dage rejste Peter sig i kredsen af brødre - der var samlet en skare på omkring et hundrede og tyve - og han sagde:

Mange af Paulus' epistler er falske. Men den falske Paulus sværger også på, at han ikke lyver. En from kristen har skrevet et falsk epistel i Paulus' navn, og falskneren mente åbenbart, at for at lyde som Paulus skulle han bedyre, at han ikke løj.

1 Timotheus 2,7 For det vidnesbyrd blev jeg indsat som forkynder og apostel - jeg taler sandhed, jeg lyver ikke - og som hedningers lærer i tro og sandhed.

I gamle dage var den græske tekst forfalsket (se evt. 6.000 eksempler), så Biblerne verden over var beriget med teksten "i Christus".

En anden from kristne havde forfalsket falskneriet yderligere, så Paulus nu ikke bare svor, men svor ved Kristus, som den ægte Paulus plejede at gøre.

1 Timotheus 2,7 for hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel, (jeg siger Sandhed i Christus, jeg lyver ikke,) en Hedningernes Lærer i Tro og Sandhed.
(Dansk oversættelse fra 1897)

Sådan mente Paulus' følgere åbenbart, at man bedst kunne efterligne Paulus.

Paulus og Apostlenes Gerninger

Kristen tegneserie: Lukas starter på Apostlenes Gerninger
Lukas

Paulus indtager hovedrollen i Apostlenes Gerninger, men portrættet er næppe historisk korrekt. Derfor er det ikke nødvendigvis den historiske Paulus' skyld, hvis han optræder utroværdigt i denne fiktion, så lad os nøjes med nogle enkelte korte punkter:

Hvor har Paulus sin autoritet fra?

Paulus flygter fra Damaskus i en kurv.

To vers senere er han i den tredje himmel.

Paulus flygter i kurv

Vi har set, at Paulus ifølge sine egne ord ikke havde problemer med at bøje sandheden og sige det, han mente, hans publikum helst ville høre. Portrættet i Apostlenes Gerninger er næppe historisk korrekt, men det viser, at også denne forfatter anså Paulus for en opportunist.

Paulus prædikede en form for kristendom, hvor de nye kristne ikke behøvede at lade sig omskære, hvor man stadig måtte spise svinekød og rejer, og hvor man gerne måtte arbejde på sabbatsdagen om fredagen. Derfor havde Paulus lettere ved »at vinde så mange som muligt« i forhold til de konkurrerende sekter med deres strenge lovkrav.

Hvem skal man stole på? Gud gav sine evige bud i Moseloven, og der er ingen steder nogen antydning af, at Gud har skiftet mening, tværtimod: »Guds ord forbliver til evig tid« (Esajas 40,8). Jesus sagde, at ikke en tøddel af Moseloven skulle forgå, før himmel og jord var forgået (Matthæus 5,17-18).

Esajas 40,8: Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid."
Matthæus 5,17: Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.
Matthæus 5,18: Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.

Gud og Jesus blev modsagt af en mand, der aldrig har mødt Jesus, men som var lovløs med de lovløse »for at vinde så mange som muligt«. Og hvilken autoritet havde Paulus så?

Han påstod over for menigheden i Korinth, at han havde haft en ud af kroppen-oplevelse, »uden for legemet«, og at han var blevet »rykket bort til den tredje himmel«, hvor han »hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale«:

2 Korinther 12,2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel.
2 Korinther 12,3 Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det -
2 Korinther 12,4 at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.

Er Paulus' troværdighed syv flade drakmer værd?
Athenere

Problemet med oplysningen om dette psykedeliske svampetrip og de "uudsigelige ord fra den tredje himmel" er, at han i samme kapitel praler over for korintherne, at han han var træsk og har taget dem med svig, og i forrige kapitel pralede han af at have plyndret sine menigheder.

To vers før historien om turen til den tredje himmel, har Paulus fortalt om en anden utrolig rejse: Han er flygtet fra Kong Areatas i Damaskus ved at blive firet ned i en kurv (billedet til højre). Paulus fortæller ikke, hvordan den arabiske Kong Aretas IV har fået lov af romerne til bestemme, hvem der går ind og ud af Damaskus (2 Korintherne 11,32-33).

2 Korintherne 11,32: I Damaskus holdt kong Aretas' statholder damaskenernes by bevogtet for at gribe mig,
2 Korintherne 11,33: men jeg blev firet ned i en kurv gennem en åbning i muren og slap ud af hans hænder.

Det lyder som noget af en røverhistorie, og Eerdmans Dictionary of the Bible bemærker tørt: »However the historical reliability of 2 Cor. 11:32-33 is challenged […] by the narrative's similarities to Josh. 2«. Der er nemlig en meget lignende historie i Josva 2,15, og man kan tilføje: endnu en variant i 1 Samuel 19,11-12. Historien er altså fri fantasi — en genfortælling af en episode i Det Gamle Testamente.(3)

I sit forrige brev til korintherne pralede Paulus af, at han havde kæmpet med vilde dyr: »jeg kæmpede med vilde dyr i Efesos« (1 Korintherne 15,32).

1 Korintherne 15,32: Og hvis det kun var med et menneskeligt håb, jeg kæmpede med vilde dyr i Efesos, hvad gavnede det mig så? Hvis døde ikke opstår, så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø!

Oplysningen giver ingen mening: Der har aldrig været en romersk arena i Efesos, og hvis der havde været én, og hvis Paulus var blevet kastet for løverne, så havde han næppe levet til at fortælle om det. Og hvorfor er denne utrolige historie så ikke med på den lange liste over hans lidelser i 2 Korintherbrev, der ender med flugten i kurven?

Sammen med Paulus' troværdighed forsvinder også beviset for den historiske Jesus.

Paulus påstod, at Jesus var »født af en kvinde« og »af Davids slægt«. Han mødte også en mand, der kaldte sig Jakob, Herrens bror. Har Paulus set Jesus' fødselsattest? Har han studeret Jesus' stamtavle? Eller er det alt sammen bare noget, han skriver for »at vinde så mange som muligt«?

 
Guds hånd

Læs mere om Paulus' vås og vrøvl.

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3)

Det er ikke kun NIV-oversættelsen. På denne engelske side er der over ti andre eksempler på Bibler, der tilføjer lignende ord for at redde Paulus.

Læs evt. hele Romerbrevet kapitel 3 i dansk oversættelse.

Paulus selv satte svig ("dolos") på sin lange liste over synder: »De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder« (Romerne 1,29).

Brug evt. konkordansen til at analysere ordet dolos.

Klik på "Nestle-Aland" for at se, hvordan ordet bruges i resten af Det Nye Testamente.

Eerdman bruger dette som argument for, at disse to vers er forfalskede og altså er en senere tilføjelse, der ikke er skrevet af Paulus.

Det er bestemt en mulighed, men her er vi nødt til at forholde os til, hvad der står i Bibelen, og ikke, hvad der kunne have stået.

Læs evt. mere om Paulus' flugt fra Damaskus med et fyldigere citat fra Eerdman.