Paulus' opgør med Peter i Antiokia

Vig bag mig, Satan!
Både Jesus og Paulus havde konfronteret Peter ansigt til ansigt: "da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt" (Galaterne 2,11).
Vig bort, Satan

Mødet i Jerusalem lyder som en hyggesnak, hvis man skal tro Apostlenes Gerninger. Men det skal man ikke, for allerede i næste linie af sit brev fortæller Paulus om et voldsomt skænderi:

Galaterne 2,11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv.
Galaterne 2,12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne.
Galaterne 2,13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri.
Galaterne 2,14 Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder?

Ifølge Lukas er Peter og Jakob tilfredse, så længe hedningerne bare »holder sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod« (Apost. G. 15,20). Dette modsiger igen Paulus, der skriver, at han ikke er blevet pålagt noget: »mig pålagde de ansete intet nyt« (Galaterne 2,6)

Galaterne 2,6: Og de, som anses for at være noget - hvad de engang var, er mig ligegyldigt, Gud gør ikke forskel på mennesker - mig pålagde de ansete intet nyt.

Hvordan kan det så være, at Peter efter at have haft besøg af »nogle fra Jakob« ikke længere ville spise med hedningerne »af frygt for de omskårne«? Hvorfor anklager Paulus Peter for at »tvinge hedningerne til at leve som jøder«? Hvorfor bakkede Barnabas Peter op? Barnabas havde jo selv været med og "fået håndslag" sammen med Paulus. Hvorfor henviste Paulus ikke bare til det møde, hvor Barnabas, Peter og Jakob var med?

Paulus fortæller, at han »trådte op imod ham ansigt til ansigt«, men han skriver ikke, at han vandt diskussionen. Hele Galaterbrevet er et stort forsvar for Paulus' apostelværdighed, og tænk, hvis han kunne skrive: "Og til sidst måtte Peter og de andre jøder give mig ret". Men det skriver han ikke.

Tværtimod skriver Paulus, at Peter fik lokket Barnabas og "de andre jøder" over på sin side. Hvorfor viste Paulus bare ikke det brev fra »Apostlene og de ældste«, hvor han personligt nævnes ved navn: »vor kære Barnabas og Paulus«, og hvor der udtrykkeligt står »I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!«? (Apostlenes Gerninger 15,28-30)

Apostlenes Gerninger 15,28: For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige,
Apostlenes Gerninger 15,29: at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!"
Apostlenes Gerninger 15,30: Så blev de sendt af sted, og de kom til Antiokia, hvor de samlede hele menigheden og overrakte brevet.

Paulus selv, Jakob, Peter, Barnabas og "de andre jøder" er åbenbart totalt uvidende om hele det lange møde i Apostlenes Gerninger og om det brev, som Paulus fik af apostlene.

Det samme skænderi er beskrevet i Apostlenes Gerninger, men her har Lukas kørt historien gennem spin-maskinen, så man dårligt kan kende den igen:

Apost. G. 15,36 Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: "Lad os vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, og se, hvordan de har det."
Apost. G. 15,37 Barnabas ville også tage Johannes, som kaldtes Markus, med,
Apost. G. 15,38 men Paulus fandt det ikke rigtigt at tage en med, der havde forladt dem i Pamfylien og ikke deltaget i arbejdet sammen med dem.
Apost. G. 15,39 Det førte til bitter uenighed, så deres veje skiltes. Barnabas tog Markus med og sejlede til Cypern,
Apost. G. 15,40 men Paulus valgte Silas, og efter at brødrene havde overgivet ham til Herrens nåde, tog han af sted.

Vi kan se, at det er den samme episode, fordi (1) begge skænderier sker umiddelbart efter mødet i Jerusalem, (2) skænderiet sker i Antiokia, (3) skænderiet resulterer i "bitter uenighed" og (4) Paulus og Barnabas skilles fra hinanden.

Men her i Apostlenes Gerninger er historien klinisk renset for enhver hentydning til Moseloven og til uenighed mellem Peter og Paulus. Bibelselskabet giver afsnittet i Galaterne overskriften: »Paulus' opgør med Peter i Antiokia« Men i Apostlenes Gerninger får vi slet ikke at vide, at Peter overhovedet havde været her i Antiokia, og overskriften bliver: »Uenigheden mellem Barnabas og Paulus«.

Ifølge Lukas får Paulus bare lige pludselig lyst til at få lidt frisk luft: »Lad os vende tilbage og besøge brødrene […] og se, hvordan de har det«. Paulus vil ikke have Markus med, for ham kan han ikke lide; det vil Barnabas godt, og »det førte til bitter uenighed«. Hvordan kan sådan en lille detalje føre til sådan en "bitter uenighed" mellem to gæve helgener, at de aldrig mere ses?

Der har naturligvis været mange forsøg på at (bort)forklare denne uenighed. Et argument er, at bare fordi Paulus fortæller om mødet, før han fortæller om konflikten, behøver det ikke at være den rækkefølge, det er sket i. Paulus' brev er en retorisk tale og ikke en historisk kronologi. Dette er formelt set korrekt, men for det første er der stadig ikke nogen antydning af, at Paulus skulle have byttet om på de to episoder, for det andet ender skænderiet med, at Barnabas skilles fra Paulus, og hvis rejsen til og fra Jerusalem sker senere, mangler vi en forklaring på, hvorfor de er gode venner "igen", og for det tredje er rækkefølgen i Galaterne jo den samme som i Apostlenes Gerninger.

Der er endnu en ting, der er grundlæggende galt, nemlig hvordan disciplene skulle have opdelt territoriet. Lad os lige se på de to beskrivelser af mødet en gang til: Paulus fortæller, at det blev vedtaget, at Peter tog sig af de omskårne — dvs. jøderne, — mens Paulus tog sig af de uomskårne — dvs. resten af verden:

Gud udnævner Peter til apostel for hedningerne.
Peters vision

Galaterne 2,7 Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne
Galaterne 2,8 - for han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne, har også givet mig kraft til at være det blandt hedningerne -
Galaterne 2,9 og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne.

Paulus' opsummering hænger meget skidt sammen med Apostlenes Gerninger, hvor Peter også får en storslået vision (billedet til højre). Her bliver Peter udpeget til hedningeapostel af Gud, og Peter sætter sig til bords hos hedningen Cornelius. På mødet i Jerusalem minder Peter resten af menigheden om denne udnævnelse:

Apost. G. 15,7 Efter megen diskussion rejste Peter sig og sagde: "Brødre, I ved, at Gud for længe siden blandt jer udvalgte mig, for at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til tro.

Forvirringen er total: Hvis Peter har fået en guddommelig vision og er blevet udnævnt til hedningeapostel af selveste Gud, hvorfor nægter han så at spise med hedningerne og trækker sig tilbage »af frygt for de omskårne« (Galaterne 2,12)? Og hvis Peter er Guds personligt udvalgte hedningeapostel, hvor kommer Paulus og hans aftale fra Galaterbrevet ind i billedet?

Vi må nok konkludere, at Lukas er en klodset spin-doktor, og at det er svært at stole for meget på Apostlenes Gerninger. Brevet fra apostlene, hvori der står »I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!« — og Peters åbenbaring i ørkenen — eksisterer kun i Lukas' fantasi.

De folk, der havde kendt Jesus, tillod ikke, at de nye kristne ignorerede Moseloven. Paulus havde ikke noget mandat til at missionere. I sidste ende var det derfor, at Paulus blev arresteret.

 
Guds hånd

Historien fortsætter med, at Paulus bliver fængslet. Eller læs evt. meget mere om Paulus som hedningeapostel.

Eksterne links

Yderligere information


Fodnoter:(1)

Det er et åbent spørgsmål, om Peter er den samme som Kefas.

Men da der ikke kan siges noget 100% entydigt ud fra Paulus' tekster — og da det dybest set ikke gør nogen forskel — er udgangspunktet på nærværende hjemmeside den kristne fortolkning, nemlig at Peter er den samme som Kefas.